Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag morgen kørte vi i højt solskin mod Idaho Falls, Idaho. Turen dertil bød på nogle små isede veje, men pludseligt forsvandt sneen og vi ankom ved frokosttid til en by uden tegn på vintervejr. Her fandt vi en lille dinner, hvor depoterne igen blev fyldt op. Vi besluttede os dernæst for at finde et godt motel, hvilket vi gjorde efter at have besøgt visitor centeret. Her satte vi os på terrassen og nød den skønne sol med en dejlig kold drink!! Om aftenen kørte vi i en kæmpe biograf, designet efter de ægyptiske pyramider. Her så vi Couples Retreat, som var rigtig sød.. Under filmen blev vi dog lidt forstyrrede, da et ungt par havde valgt at tage deres nyfødte baby med sig, UNDERLIGT!! Vi sov godt den aften efter mange timers kørel…
Tirsdag kørte vi videre mod byen Jackson, WY. Det er ikke kun en vintersportsby, med hele to ski-resorter (begge lukket), men også byen, hvor man kører ind i den fantastiske Teton Nationalpark. Parken hænger sammen med Yellowstone, og naturen her er overvældende. En hel flad slette, hvor fire 4000m høje bjergtinder brat rejser sig op fra, hvilket danner et fantastisk flot scenarie. Her var også et fantastisk rigt dyreliv og vi så blandt andet: Prærieulve, Bævere, oddere, ørne, elge, bisoner og elk-dyr. De sidste minder om kronhjorte, og er nogle kæmpe krabater. Det fik oplevet first-hand da vi på vej tilbage til motellet krydsede en slette ved solnedgang. Pludselig, ud af det blå, sprang en kæmpe elk op af vejkanten, hvilket resulterede i en lidt dramatisk opremsning. Heldigvis var både Thomas og Uffe (bilen) hurtigopfattende og Uffe kom til at holde et par meter fra dyret, som absolut ikke havde travlt… Ud over et par væltede tasker og spildte vandflasker var der ingen skade sket. Vi kørte videre i lavt tempo…..
Næste dag kørte vi, igen, i strålende sol videre mod verdens største naturlige hot springs i byen Thermopolis. Vi ankom sidst på eftermiddagen og indlogerede os på det bedste og billigste motel indtil videre på turen. Bestyren var en rigtig cowboyder-man, men han var noget af det flinkeste og vi følte os næsten som familie. Come as friends, leave as family lød mottoet!! (Han kunne meget vel være en homoseksuel-cowboyder). Om aftenen kørte vi ud til kilderne og gik rundt i den lille park hvor der var fyldt med dådyr. Vi gik blandt andet ude på en stor hængebro, som svingede lidt for meget når man gik på den. Det kildede i enden… Selve kilderne var fantastiske at se på, og man kunne tydeligt mærke varmen fra det 89 grader varme vand der piblede op af jorden. Lugten var dog et minus, men på den anden side kunne man roligt slippe en vind uden at genere nogenJ
Næste dag tog vi i et af badene. Disse bade er kontrollerede, så vandet løber ud i bassiner, som man så kan bade i. Der findes dog kilder, hvor man kan bade direkte i den naturlige kilde, men vi hørte historier om folk der blev kogt levende på grund af pludselige temperaturskift, grundet seismisk aktivitet. Vi var derfor godt tilfredse med at der var styr på det heleJ
Der var både bade inde og udenfor så vi lå i bassinet og nød den skønne sol.
Den største overvindelse var (for Thomas) at hoppe i bassinet med vand der lugtede som titusinde prutter kombineret sammen i en super-prut. Han var bogstavelig talt ved at brække sig, men Mathilde sys kun det var hyggeligt. Heldigvis vænnede man sig hurtigt til lugten og vi kunne nyde den fantastisk dejlige oplevelse det var. Vandet føltes helt anderledes end almindeligt vand, og vi tilbragte næsten tre timer i badene.
Efter den skønne oplevelse kørte vi videre, over helt øde prærieland, til den lidt større by Casper, hvor vi spiste lækker sushi og ordnede praktiske ting…..
Fredag morgen satte vi kursen mod Cheyenne som ligger helt nede ved statsgrænsen til Colorado. Vi brugte hele dagen på at køre og var helt smadrede da vi ankom… Men dog ikke så smadrede, at der ikke lige var overskud til at kigge butikker i det lokale Mall. Herefter tog vi på noget der hedder Applebees, en vaskeægte amerikansk dinner som ligger overalt og er god, billig mad…
Lørdag morgen kørte vi til Denver, Colorado. Denne millionby ligger fantastisk flot ved foden af Rocky Mountains, og vi var faktisk lidt lettede over igen at være i en storby. På vejen fandt vi ud af, at det lokale baskethold, Denver Nuggets, spillede på hjemmebane, og da vi længe havde snakket om at se en NBA-kamp, slog vi til og købte billetter. Da kampen først var om aftenen, nød vi den smukke solskinsdag i downtown. Det var en rigtig flot by, og som den eneste storby vi har været i indtil videre, havde den en lang gågade, fyldt med butikker og gøgl. Vi indlogerede på et billigt og godt motel, med gå-afstand til Pepsi Center, hvor kampen skulle spilles om aftenen.
Vi gik i god tid, så vi kunne nyde stemningen før kampen, og det var helt overvældende så stort det indendørs arena var. Vi havde fået pladser helt øverst, og tribunen var så stejl at vi var bange for at vælte ned. Vi slog os ned med forsyninger (to hot-dogs, en pepsi til Mathilde, en kold Bud-Light til Thomas og selvfølgelig en stor skumfinger) og nød det fantastiske show der var før kampen. Denver skulle møde Chicago Bulls og ved siden af os sad en rapkæftet Bull-fan, som efterhånden blev ret upopulær blandt de mange Nuggets-fans.
Vi blev begge hurtigt bidt af stemningen, og der blev fulgt intens med i kampen, som heldigvis endte med en Nuggets sejr. Det hele var meget amerikansk med blandt andet DJ's, halvlegsshow af en kendt rapper og en maskot som var med til at opildne publikum. Sidstnævnte blev ekstra populær da han skulle overrakke en stor fødselsdagskage til en stor muskuløs neger, og valgte at smadre den i hovedet på ham, til stor glæde for alle, på nær fødselaren. Under hele kampen blev der sunget slagsange, og det var den lokale helt fra South Park, Eric Cartman, som sang for på storskærm.
Efter kampen tog vi en cykeltaxa hjem til motellet og faldt hurtigt i søvn…
Søndag stod vi tidligt op og satte kursen mod Winter Park, et stort skiområde i bjergene. Det lå kun 1½ times kørsel fra Denver, og kl. 11 sad vi strålende solskin i den første lift på vej op på bjerget. Det var ikke hele området der var åbent og der var visse steder lidt mangel på sne, men det gode vejr og følelsen af at have ski under fødderne igen, gjorde det hele til en fantastisk oplevelse. Dog var vi lidt forbavset over at et land, hvor sikkerhed står så højt på listen, ikke havde lifter med sikkerhedsbarer på. Man sad og dinglede i stolelifterne uden beskyttelse. Det var dog det eneste minus, og vi fik mange gode samtaler med de lokale på turene op. Efter 4½ time på løjperne var solen gået ned bag bjergene og vores ben var trætte, så turen gik tilbage på Viking Lodge, hvor vi havde booket et rigtig fint lille værelse. Den perfekte dag blev sluttet af med maner i det udendørs hot tub med en kold øl… Så kunne det ikke blive bedreJ (ps. Thomas var den eneste der styrtede, men det skyldtes at hans lejede ski ikke var slebne i kanterne!!!!!)
Mandag stod vi op til en kold morgen, med nyfalden sne på bilen, men ellers var vejret godt, og vi satte kursen mod Utah. Det hele tog den en lidt ubehagelig drejning da vi på vej over et bjergpas stødte ind i den værste snestorm nogen af os nogensinde havde set. Himmel og jord gik i et, og det var umuligt at se en meter frem. Vi var heldigvis ikke de eneste på vejen, og i snegletempo gik turen ned ad bjerget i karavane med de andre bilister. Selvom vi havde sommerdæk på var Uffe en trofast kriger, og han kørte som var han født i en snestorm(vi har lovet ham en bilvask for indsatsen). Heldigvis stilnede stormen af da vi nåede Steamboat Springs længere nede i dalen. Her holdte vi en velfortjent frokostpause før vi igen kørte videre.
Vi var ikke kommet langt væk fra byen før himlen blev klar, og al sne var forduftet og turen fortsatte i næsten sommerligt vejr, hvilket var lidt mærkeligt taget i betragtning af hvad vi lige havde oplevet. Vi ankom til byen Vernal i Utah sidst på eftermiddagen, hvor vi spiste nudler på værelset, efter en lang dag med meget køren.. Puha.. J
- comments