Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag morgen kørte vi i strålende solskin mod National parken, Badlands. Det var en helt fantastisk oplevelse, at køre midt ude i prærien og se at landskabet pludselig ud af ingenting ændrede sig! Lige pludselig tårnede der sig høje bjerge op omkring os. Det lignede et månelandskab og der var ikke en lyd at høre udover os selv. Badlands er resultatet af millioner års erosion, og i dag fungere parken som en mur mellem den høje og lave prærie. Det var en meget speciel oplevelse og ja man følte som sagt, at man var på en anden planet. Derefter kørte vi til Rapid City hvor vi fandt et skønt motel med vandpark, jubii!! Vi kørte rundt i byen og fandt et hyggeligt Mall hvor vi spiste aftensmad….
Mandag satte vi kursen mod legolandland-hovederne.. I modsætning til dagen før var landskabet omkring os nu masser af skov, bjerge og en helt masse dyr. Vi ankom til legoland hovederne(Mt. Rushmore) og de var helt som man havde forventet at de ville se ud. Det var en meget sjov oplevelse, at se dem og høre historien om den halvtdanske stenhugger der har lavet dem. Vi sys, helt klart at præsident Obama fortjener en plads deroppe ved siden af dem næste gang de skal renoveres!! Dernæst satte vi kurs mod den også meget berømte stenudhugning ved navn Crazy Horse. Denne skulptur er ikke færdiggjort og der arbejdes hver dag på at gøre den helt færdig. Men som man også kan se på billederne går der lang tid før det vil ske. Derefter kørte vi rundt i den skønne nationalpark, hvor vi på vores vej blandt andet stødte på en masse buffalos. De havde plantet sig midt på vejen så der var intet andet for end at vende om!!
At køre gennem de smukke omgivelser var en fantastisk oplevelse og vi stødte på mange sjove dyr!! Om aftenen tog vi i vandpark og sov godt den nat efter endnu en dag med mange skønne oplevelser…
Tirsdag kørte vi igen ind i den smukke nationalpark Black Hills, men denne gang med kurs mod casino/guldgraver byerne Deadwood og Lead. Disse to byer er stadig dem der producerer mest guld på den vestlige halvkugle. Og det var en speciel oplevelse, at se de små primitive huse og de kæmpe kløfter, hvor der hver dag stadig udgraves en masse guld. Man kunne sagtens, forestille sig hvordan byen har været for mange år siden, lidt ligesom en sort-hvid spillefilm. Deadwood er dog i dag mere en casino by end en guldgraver by. Der bor 1300 mennesker i byen og er sammenlagt 88 casinoer, så det var sjovt at gå ned gennem hovedgaden og se, at der både er biler og motorcykler som gevinst på de forskellige casinoer.
Vi fandt en hyggelig lille cafe/bar hvor vi til forret fik østers dyppet i bloody marry, en af byens traditioner. Det var meget skægt at prøve, og føltes præcist som at sluge en mega kæmpe snotklat. Derefter var vi inde og kigge i et af de mange casinoer, Mathilde måtte dog bære et rød stempel så alle kunne se at hun var mindreårig. Hun måtte stå 3 feet bagved Thomas og måtte under ingen omstændigheder nærme sig spillemaskinerne!! Men det var stadig en sjov oplevelse at se, at stort set alle byens ældre sad ved en spille maskine og håbede på den store gevinst. Kevin Custer ejer også et casino i byen, som han købte efter indspilningen af "Danser med Ulve", som blev indspillet i området. Vi kørte faktisk igennem kløften, hvor indspilningen foregik.
Herefter gik turen til Wyoming, hvor vi startede ud med at se det spektakulære Devils Tower. En flere hundrede meter høj støtte, som tårner sig op midt ude på prærien. Den ser helt malplaceret ud i det relative flade landskab. Devils Tower er blandt andet kendt for Steven Spielbergs "Nærkontakt af tredje grad", og det ligner virkelig også noget som ikke er fra vores jord. I virkeligheden er det vist magmakammeret fra en gammel vulkan, som er størknet, hvorefter selve vulkanen er eroderet væk omkring den.
Med denne flotte oplevelse i bagagen satte vi kursen mod Gillette, WY. Her fandt vi et dejligt motel, selvom vi synes mængden af indere er svundet lidt ind på prærien.
Onsdag blev det veterans day, en dag hvor der flages over hele landet og hvor man ærer de mænd og kvinder som har og stadig kæmper for den amerikanske hær!!
Der var derfor en del ting der var lukkede i dagens anledning. Vi kørte til byen Buffalo i hjertet af Wyoming, hvor Thomas ikke kunne dy sig for at smage en vaskeægte bisonokse-burger. Det smagte skønt!! Med fulde maver køre vi over statsgrænsen og ind i vores 18 stat, Montana! Her besøgte vi den meget berømte slagmark, Little Big Horn, hvor der blev kæmpet mellem cowboys og indianere i tidernes morgen. Ved siden af slagmarken ligger der en fin kirkegård hvor de faldne i slaget mindes med hvide marmorsten. Slagets to hovedpersoner var den berømte Sitting Bull og general Custer som begge mindes i stor stil her. Dernæst kørte vi til Billings, hvor sneen så småt var begyndt at falde. Vi lavede om aftenen picnic i sengen med et lidt sundere måltid!
Torsdag var det dårligt vejr, vi tog derfor i Mall og udnyttede at der ingen tax er i Montana. Derefter tog vi hjem på motellet, drak varm kakao og så film! En rigtig inde hygge dag!
Næste dag var jorden dækket af sne, jubii!!! Vi tøede bilen op med kogende vand og satte derefter kursen mod Bozeman. Uheldigvis beklagede Uffe(vores bil) sig lidt over for lavt dæktryk. Vi tog derfor først på det lokale bilværksted, hvor vi fik ordnet vores dæk til ingen penge!! De var så søde og elskede at høre om vores rejse. Vi var nu klar til at komme videre, dog i lidt lavt tempo da vejen var noget glat. Vi så en del biler i grøften… Men intet kunne røre Uffe! Da vi ankom til Bozeman var vi straks forelskede i den lille bjergby. Der var så hyggeligt med små cafeer og snedækkede veje! Vi fandt derfor hurtigt et motel og købte med det samme to nætter. Byen var en slags rigmands by, kunne Thomas straks fornemme, med mange helseforretninger og specialbutikker. Vi fandt et hyggeligt sted hvor vi fik den bedste sushi vi nogensinde har smagt!! Derefter gik turen i Walmart, hvor vi købte overtræksbukser og en kælk så vi rigtig kunne komme ud og nyde det smukke vintervejr. Eftermiddagen gik med at kælke i skønne omgivelser og vi var som små børn… Dagen sluttede af med et spil skak på en hyggelig studenter cafe!..
Lørdag sov vi længe og gik sidst på formiddagen ud for at handle ind til frokost.. Og vi fandt ski vaskeægte(næsten) rugbrød, vi var ellevilde. Med maverne fulde med fuldkornskerner tog vi igen på kælkebakken og nød udsynet over vores skønne lille by…
Om aftenen fik vi lækker mad på en hyggelig restaurant hvor der både var hummer suppe og rejepasta, mums!!!
Søndag kørte vi mod West Yellowstone, på vores vej var vi så heldige at køre gennem det store skiområde Big Sky. Et smukt smukt smukt område som lignede noget taget ud fra en julefilm. Desværre var der lukket, men vi var selvfølgelig nød til lige at køre op og kigge på de flotte pister, som vi sys vi kunne høre kaldte på os…
Lidt ærgerlige kørte vi videre og ankom efter noget tid til den noget spøgelsesagtige by. Alt var stort set lukket ned for sæsonen + det også var søndag.. Vi kørte dog lidt rundt på vores kælk, købte nogle gode kolde øl og hyggede om aftenen på hotellet med et spil 500..
- comments