Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag morgen var vi tidligt oppe da vi havde planer om at tage i et kæmpe badeland ved navn Kalahari. Det viste sig, at være en amerikansk udgave at Lalandia, bare endnu større. Hele bygningen var indrettet efter bedste safari stil, hvilket vi jo er blevet lidt glade forJ Der var de vildeste vandrutsjebaner og vi løb rundt fra den ene ende til den anden som to små børn!!!! Der var mulighed for at lære at surfe, der var udendørs hot tub med indbygget bar(hvor to lesbiske par sad og snavede) og meget meget mere! Det var vildt vildt sjovt og vi brugte fire timer på at udforske de mange forlystelser.. Vi var begge helt hæse efter at have skreget og ømme i maverne efter at have grinet såååå meget, så resten af dagen var vi lidt smadrede men fik dog skypet hjem til Danmark, hvilket var sååååååå dejligt. Eftermiddagen gik med at vaske tøj på det lokale møntvaskeri, og det var virkelig tiltrængt at få vasket da vi har gået i de samme strømper alt for længe…..men det varmer jo alt sammen, som vi siger!!! Om aftenen fandt vi et mindre hyggeligt motel ude på bøhlandet med nogle skumle naboer, som var ejet af en østrigsk immigrant (og nej det var ikke Hr. Schwarznegger).
Torsdag startede lidt hektisk, da vi var ude af stand til at finde vores kamera! Lidt panikslagne rodede vi alle vores ting igennem, men det var bare væk. Vi kørte derfor en times tid tilbage til det bibliotek, hvor vi sidst havde lagt billeder ind, i håb om at det var der. Men nej. Så gik turen tilbage til et motel, hvor vi tidligere havde overnattet, og med ejerens hjælp fik vi endevendt værelset, men uden held. Efter næsten to timer prøvede vi igen at gå bilen igennem, og ganske rigtigt, der lå det!!! Så med en blanding af glæde og skam gik turen endelig videre mod ToledoJ Nu mangler vi så kun at finde vores postkort og frimærker, men de er her jo nok et stedJ
På vejen stoppede vi i Fremont og efter at have set den high school, hvor Morten har gået, fik vi en god frokost, som jo altid er vigtigt!!! Da vi ankom til Toledo, indlogerede vi os på et motel (selvfølelig betyret af en lille inder-kvinde) og tog derefter i det nærliggende mall for at købe vinterhuer! Om aftenen blev vi lidt nervøse da en kvinde bankede på vores dør, men hun ville bare lige mnde os om at vi holdte os med lys på.. Ups!!J Efter at have fået styr på alting lagde vi os til at sove ovenpå endnu en fantastisk skøn dag…
Fredag kiggede vi i butikker og tog til Ann Arbor for at forsøge at anskaffe billetter til morgendagens amerikanske fodboldkamp. Det var desværre komplet umuligt da alt var udsolgt.. Øv bøv, især Thomas var skuffet og at det regnede samtidig gjorde det ikke bedre.. Dagen gik med hygge og om aftenen tog vi til Cedar Point som huser verdens højeste, hurtigste og generelt bare vildeste rutsjebaner!!!! Vi havde planer om at starte stille og roligt ud, men som vi fandt ud af er det umuligt, da der eksisterer milde rutsjebaner i Cedar Point! Vi startede derfor med The Raptor som var en ond, ond rollercoaster! Men så var vi ligesom skudt i gang!! Efter flere vildere forlystelser gik turen videre til en af parkens hovedattraktioner: The Millennium Force. Da den blev bygget i år 2000 var det verdens højeste rollercoaster med en højde på 94 meter, en fart på 150 km/t og et fritfaldsdrop på 91m. Og det var så sandelig også en ekstrem oplevelse… Vi var begge vildt nervøse da vi ventede på at komme op i den. Under det frie fald mistede Mathilde kortvarigt bevidstheden, på grund af de enorme g-krafter, hvilket selvfølgelig var ubehageligt, men hun kom ovenpå igen.!!
Parkens motto er, at de altid skal være i besiddelse af den højeste og vildeste rutsjebane i verden, så da Millennium Force's rekorder blev slået, byggede de parkens største attraktion: Top Thrill Dragster. En rollercoaster som skyder dig lodret 130m op i luften med en fart på 200 km/t og et kæmpe drop på hele 120 meter!! AV! Uheldigvis (J) var der for meget vind den dag, så vi kunne desværre ikke prøve den!! Puha det var vi lettede over….
Efter at have været i parken i 3-4 timers tid, gik turen på hovedet hjem i seng efter en rigtig sjov dag!
Lørdag tog impulsiviteten over, og vi satsede ved at køre til Ann Arbor (igen) for at få billetter til kampen. Kampen mellem Michigan State og Penn State er nemlig ikke bare en amerikansk fodboldkamp, men er den amerikanske fodboldkamp i hele USA med flest tilskuere!!Så der var kampklare mennesker alle vegne da vi ankom. Vi besluttede derfor at gå all-in og købe billetter til overpris af den første og mest snuskede billethaj uden for stadionet. Med to (måske illegale) billetter i hånden, nød vi den kæmpe festival der var omkring det kæmpe stadion, og vi købte os to T-shirts med hjemmeholdets logo på, et stort M. Der var igen tailgait- orgier overalt omkring os og vi blev gejlet op i stemning!! Nu ville det så vise sig om vi kunne komme med til kampen….
Det var derfor med sved på panden at vi gik hen til indgangen, men heldigvis kom vi ind og igennem billetkontrollen, og det viste sig at være de bedste pladser på hele stadionetJ
110.377 tilskuere (!!!!!!!) var tilstede på verdens tredjestørste stadion, og stemningen var ekstrem intens!!! Hele set-upp'et var fantastisk, med kæmpe big-bands, cheerleaders og overflyvninger af militærfly… Folk gik utrolig op i kampen, og langt de fleste var klædt i gul-blå Michigan-farver fra top til tå. Vi blev da også grebet af stemningen, og adskillige tilråb (især fra Mathilde - "Let's go blue") blev slynget ud over stadionet. Det var en vildere fed oplevelse!!! Uheldigvis tabte Michigan 10-35 efter en direkte pinlig kamp, hvilket lagde en dæmper på stemningen til sidst.. Men vi var stadig helt høje efter den fantastiske oplevelse, så det gjorde os ikke så meget at det tog os to timer at komme ud af den tætte trafik efter kampen. Det lykkedes os igen igen at finde et hyggeligt og billigt motel lidt uden for Ann Arbor, hvor vi overnattede.
Søndag skulle vise sig at blive The Day Of Doom. Dagen startede flot, med høj sol og med temperaturer på omkring de 15 grader. Vi debatterede lidt om vi skulle tage til Detroit, selvom vi havde fået af vide, at der intet var at se. Alligevel besluttede vi at slå et kort smut ind omkring downtown, for hurtigt at kunne tage nogle billeder, se 8 mile og så køre videre. Vi parkerede bilen på en stor, åben offentlig parkeringsplads, og efter en hurtig tur ned til waterfronten, skyndte vi os tilbage. Men der var skaden allerede sket. Vores sidevindue var blevet slået ind, og gerningsmanden havde i al hast grebet vores rygsæk som det eneste, på trods af at vores ipod og gps lå i handskerummet. Desværre var det sådan set det værste han kunne tage, selvom det ikke lyder så slemt, taget i betragtning af alt det andet han kunne have fået med. Men i rygsækken lå vores pas, rejseforsikringer, billejekontrakter og hjemrejsebilletter. Intet tyven kunne bruge men, som jo er vigtige for os. Vi var noget chokerede da en sød mand kom forbi og kørte os ned på politistationen. Ikke alene det men han kørte også rundt i kvarteret og ledte efter tasken for os. Så der findes også søde mennesker i Detroit. Her indgav vi en rapport, hvilket tog lidt tid da officer Henkler lige skulle i omdrejninger(en rigtigt amerikansk betjent med en lækker tonet brille). Efter dette, hjalp betjentene os med at få kontaktet biludlejningsfirmaet og ambassaden. Tre timer efter indbruddet havde vi fået afgivet politirapport, kontaktet ambassaden, rejsebureauet og fået anskaffet os ny bil, og havde nu sat kursen mod Chicago, hvor vi regner med hurtigst muligt, at få udstedt nye pas. Vi fandt et motel i Indiana, tæt på Chicago, bestyret af en lille mand af indisk herkomst. Dem ved man, hvor man harJ Den aften havde vi alle vores værdigenstande med os i seng, og vi nynnede os i søvn til "Put your hands down for Detroit, We hate this city"….
- comments