Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag satte vi atter kursen videre og denne gang mod Minneapolis. Men inden da var vi selvfølgelig nød til at få os et godt solidt morgenmåltid efter al vores halloween festivas.
Så vi fandt os en diner eller en form for, hvor der simpelthen var linet op med gamle mennesker i en mega kæmpe kø udenfor. Lidt skræmmende på en måde, med så mange gamle mennesker på et sted, men vi tænkte alligevel at det nok måtte være et godt sted!! Old Country Buffet er en diner hvor man betaler ca. seks dollars ved indgangen og så er der ellers fri buffet med alt hvad man kan tænke sig. Vi var med andre ord kommet i madhimlen, der var: bacon, pandekager, cornflakes, bagels, scrambled eggs, havregrød og ja tro det eller lad vær nachos til morgenmad. Og efter at have vænnet sig til at være i rum med så mange gamle mennesker nød Mathilde også madenJ
Efter at have guffet alt for meget inden borde var vi nu klar til at ramme vejen og bogstavelig talt trille videre, hvis I forstår en lille enJ
Vi brugte stort set hele dagen på at køre da vi skulle ligge en del kilometer bag os, men nåede dog alligevel at gå en smuk tur rundt om Missisipi floden inden solnedgang.. Vi endte dagen med at finde et super hyggeligt motel med eget køkken, så Thomas lavede spaghetti med kødsovs mums!!!J
Mandag morgen var vi tidligt oppe for at køre til det store mega kæmpe Mall of America. Vi ankom lige til åbningstid og var helt overvældede over hvor stort et center det egentlig var. Der var både rutsjebaner, tivoli, biograf og akvarium med både hajer og skildpadder indeni det kæmpe center. Vi lagde ud med at kigge en masse butikker igennem og ja det var en fornøjelse for en hver shopaholic. Efter nogle timer blev vi dog sultne og spiste en super lækker frokost på Bubba Gump Shrimp co. Med fulde maver valgte vi at prøve de sjove rutsjebaner som faktisk viste sig at være ret vilde selvom de henvender sig til børn. Vi er dog blevet ret hårde på rutsjebane området så der er ikke længere noget der kan skræmme os, næsten ikke!!!
Derefter besøgte vi det store akvarium hvor vi kiggede på de flotte fisk og de super smukke koralrev!! Vi brugte resten af eftermiddagen/aftenen på at vade de sidste butikker igennem og da vi kom hjem var vi helt færdige!!!!
Vi sov tidligt den aften med endnu færre penge i pengepungenJ
Tirsdag morgen ankom den store dag, da da dadaaaaa!! 2års dagJ Så vi lagde selvfølgelig ud med at spise en kæmpe lækker portion sushi til morgenmad midt inde i Minneapolis centrum. Først var vi dog ude at se den smukke katedral i Skt. Paul og The State House.
Derefter brugte vi en masse timer på at spadsere rundt i downtown Minneapolis, men på en meget mærkværdig måde!! Da de rammes af meget hårde vintre herovre i dette område er der bygget gange(skywalks) der forbinder stort set hver eneste bygning i byen, så de er fri for at skulle bevæge sig udenfor når vinteren kommer. Så selvom vi vadede Minneapolis centrum rundt var vi ikke uden for døren en eneste gang, en meget sjov oplevelse!!!
Om eftermiddagen kørte vi længere sydpå til noget kaldet uptown, hvor vi slentrede rundt i gaderne, dog lidt kortvarigt da regnen begyndte at falde!! Vi fandt om aftenen et lækkert hotel med pool og spa, og efter at have været ude at spise italiensk svømmede vi rundt i den dejligt opvarmede pool!! En dejlig afslutning på en dejlig dag!J
Onsdag havde vi besluttet os for skulle være vores praktiske dag, så vi startede ud med at tage til lægen med Mathildes udslæt(i hovedetJ). Det skulle vise sig, at blive en dyr omgang. Det koster 90 dollars bare for at komme ind og blive tilset så vi kunne ikke lade vær med at kaste en bemærkning om, at vi havde et noget bedre velfærdssystem derhjemme!! Heldigvis var dr. hentehår enige med os i, at systemet ikke var tilfredsstillende og han måtte erkende, at Obama havde fat i den lange ende!! Efter at have brugt hele formiddagen på lægebesøg og på at hente recepter på alt slags godt medicin gik turen mod det lokale møntvaskeri. Vi havde købt to lækre sandwich som vi kunne fordrive tiden med indtil halvdelen af vores tøj igen var renvasket og vi nåede også at skype hjem<3Med renvasket tøj satte vi kursen mod en lille by ved navn Mankato, hvor vi fandt en sød indisk dame med et billigt motelJ Om aftenen kørte vi til det Lokale Mall hvor vi spiste aftensmad og hyggede med at kigge butikker. Vi er nu nået til et af de områder i USA som er plaget af tornadoer, derfor var Mallet udstyret med Tornado Shelters, det var lidt spændende at se!! Heldigvis var der ikke optræk til noget uvejr så vi sov en skøn nattesøvn!!
Torsdag morgen satte vi kursen mod vest og vi stoppede i en lille by ved navn New Ulm, som ja er opkaldt efter den tyske by. Så derfor var der over det hele tyske restauranter, statuer til minde om tyske helte og meget meget mere. Efter at have besøgt det lokale bibliotek, besluttede vi os for at snuse lidt rundt i byen da solen skinnede. Vi forsøgte endda, at finde et bageri med rugbrød men nej vi måtte opgive, desværre!! Vi satte herefter kursen videre og endte med at spise frokost i en lillebitte by med 500 indbyggere, ved navn Sleepy Eye. Og vi kan kun erkende at byen levede op til sit navn!! Der var ikke meget liv eller seværdigheder så med fulde maver gik turen videre af Highway 14 (Laura Ingells Wilder Trail Highway)
En vej som følger den rute Laura og hendes familie fra Det Lille Hus på Prærien fulgte fra Wisconsin til South Dakota. Nu var vi kommet på landet eller rettere sagt prærien….
Der var majsmarker og øde så langt øjet rakte og ikke mindst laaaangt mellem husene.
Men pludselig ud af det blå, blev vi mødt af et stort skilt med skriften: "Æbleskiver - Julebutikker - Welcome til Tyler, home of the nissemænd". I kan nok forestille jer, at vi blev en smule forbavsede og at vi selvfølgelig blev nødt til at stoppe. Det viste sig, at Tyler er en by fyldt med efterkommere af danske immigranter. Vi fulgte derfor skiltet ind til Danebo,(en gammel Folk School) hvor vi blev mødt af forstanderen. Danebo er ikke længere en skole men et sted, hvor der bliver afholdt somrelejre og andre aktiviteter. Den ældre dame var så sød at vise os rundt i alle bygningerne og det var vildt sjovt at høre historien om stedet og se at der både var pyntet op med kravlenisser og billeder af Dronning Margrethe. Desværre gik vores kamera ud lige da vi ankom, så i må nøjes med at forestille jer det!! Der var både et stort bibliotek med danske bøger, gymnastiksal, kirke og en stor spisesal, hvor der bliver danset om juletræ og spist dansk julemad ved juletid. Den ældre dame kørte os herefter ned til det lokale bilværksted, hvor hendes mand arbejde. Hun ville så gerne at vi skulle møde ham, da han er en af de eneste helblods danskere der er tilbage i området, desværre snakkede han ikke dansk. Men de var rigtig søde ved os og vi fik snakket om en masse forskelligt og fik en masse gode historier. De gav os endda deres adresse så vi altid kunne ringe hvis vi kom forbiJ
Derefter kørte vi til South Dakota og overnattede på et motel med indisk bestyrer selvfølgelig……
Fredag stod vi rigtig rigtig tidligt op, da vi ville se solopgangen. Klokken halv syv satte vi os ud i bilen med en varm kaffe/the og satte kursen videre mod Desmet. Vejret var fantastisk og vi nød den flotte solopgang på vejen. Vi ankom til Desmet, en MEGET lille by ude midt i ingenting, klokken halv 8, og her kørte vi ud til Laura Ingells Wilder Museet. Det var her, at den berømte historie om Det Lille Hus På Prærien, fandt sted. Museet var sæsonlukket, så vi var de eneste på stedet, så vi kunne rigtig gå og kigge på familien Ingells's gamle huse. Det hele tog dog en drastisk og yderst ubehagelig drejning for Mathilde. For ud af det hele blev vi pludselig omringet af 8 små kattekillinger, hvilket nu indebar at situationen handlede om liv eller død!! En evakueringsplan blev sat igang, men fjenden havde desværre forskanset sig strategisk godt på slagmarken. Mathilde var flygtet op i et lille udkigstårn, mens Thomas prøvede at aflede de små kræ med diverse afledningsmanøvrer. Men lige lidt hjalp det. Det hele endte ud i, at vi ventede til de små misser havde mistet lidt af interessen for os, hvorefter Mathilde på ryggen af Thomas, i alt hast blev bragt sikkert hen til bilen….Men chokket var stadig stort!!!!
Bortset fra det, var stedet ligesom vi havde forventet, og som man så det i tv-serien. En rigtig sjov oplevelse.
Det var stadig tidligt, og turen gik nu langs øde veje til den lidt større by, Siuox Falls. Her fik morgenmad i et mall, og tog derefter ud og så de flotte vandfald byen er kendt for. Det var dejligt vejr og rigtig hyggeligt!
Dernæst havde vi set på kortet, at der ikke langt derfra ligger en by kaldet Viborg, som vi jo måtte besøge. Men by er vist så meget sagt. Det viste sig, at Viborg stort set var et vejkryds. Vi fandt dog danske islæt og byen var da også præget af danske flag og navne. Vejret var så godt, og temperaturen havde lige sneget sig over de 20 grader, så vi købte en is og gik lidt rundt i "byen".
Derefter så vi en gylden mulighed for at få to stater mere på vores repertoire. Vi kørte derfor til Sioux City, som er en by fordelt på tre stater (South Dakota, Iowa og Nebraska). Her fandt vi et godt motel, og efter at have konstateret at der ikke var det store at opleve, købte vi en sandwich og spiste aftensmad ved kanten af Missourifloden. Efter en flot og lang dag, endte vi tilbage på motellet, hvor vi havde købt en hel sæson Venner, som vi faldt i søvn til.
Næste morgen startede ligeså flot som dagen før, bare varmere. Vi satte kursen ad Lewis and Clark Trail ind i det forjættede Nebraska. Her fik vi for første gang oplevet hvad prærie egentlig er!! Der var bølgende bakker så langt øjet rakte, og her var mange mil til den nærmeste civilisation. Faktisk var der så øde, at man hilste af ren glæde når man mødte en modkørende bil. Men en fantastisk oplevelse, og det var nemt at sætte sig ind i, hvordan det måtte være tilbage i tiden med bøffler og tippier fordelt på de store sletter.
Turen gik dernæst tilbage til South Dakota op til byen Mitchell. Her så vi det flotte Corn Palace, som er et stort palads lavet af majskolber. Meget sjovt og flot. Vi fik endda lov at smuglytte til en counrty koncert derinde!! Så gik turen atter vestpå.
Der blev længere og længere mellem afkørslerne på motorvejen, og da vi endelig fandt en lille by med et motel blev vi glade. Dog varede glæden kort. Motellet lå i den lille by Chamberlain, og var billigt og så fornuftigt ud. Der var bare et problem. Da vi åbnede døren til værelset stank det af muggen fisk!!!!!!!!!!! Vi var begge på nippet til at kaste op, vi gik derfor tilbage og spurgte den sure forstander om et nyt værelse, men det var det eneste tilbage. Nedslåede besluttede vi os for at få noget at spise og derefter se på situationen igen. Men hverken udluftningen eller andre forsøg kunne fjerne den modbydelige stank. Mathilde nægtede helt til sidst at sætte foden indenfor og kylede demonstrativt soveposerne ud i bilen. Thomas prøvede så igen at snakke med den modbydelige forstander, men selvom vi hverken havde rørt eller brugt noget på værelset, ville han ikke give pengene tilbage. Efter en lille diskussion måtte vi forlade motellet 45 dollar fattigere. Vi tog derfor ingen chancer og indlogerede os på Best Western (det eneste andet motel i byen) længere nede ad gaden. Så en lidt dyrere aften end beregnet, men vi lærte dog at man skal tjekke værelset før man betaler!
- comments