Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag morgen satte vi kursen mod Salt Lake City, efter den koldeste nat!! Huha det viste sig at der ikke var isoleret på vores værelse…Inden vi kørte helt ind til storbyen holdte vi ind ved Park City(et kæmpe skiområde). Her spurgte vi os frem til skiudlejning, dagpas osv. Efter at have kigget os omkring i de skønne områder kørte vi ind mod downtown. På vejen fandt vi et lille snusket motel ejet af en kinesisk dame.. Vi var i første omgang tilfredse med værelset da det var så hulens billigt og bestilte derfor to nætter. Men efter nærmere inspektion viste værelset sig, at være uisoleret og ret meget snusket. Udover det var kvarteret måske ikke et af Salt Lake City's pæneste. Vi besluttede derfor at reducere opholdet til en nat, og booke os ind på Howard Johnson Hotellet downtown resten af opholdet, som oven i købet kun var få dollars dyrere. Vi brugte resten af dagen på at nyde den smukke by, og endte på en hyggelig café, hvor vi spillede skak. Vi havde nemlig ikke rigtig lyst til at opholde os på motellet før vi skulle sove.
Næste dag stod vi op til en frostklar morgen, hvor vi tjekkede tidligt ud og satte kursen mod bjergene, nærmere betegnet Park City. Salt Lake City var vært ved vinter-ol i 2002, hvilket har resulteret at forholdende var tip-top!! Ikke engang en halv time efter vi forlod motellet, stod vi og var i gang med at leje ski. Mathilde nøjes med basic-pakken, mens Thomas ikke kunne dy sig for at prøve de nyeste demo-ski (prisen var desværre også derefter). Mathilde slap af sted med nogle fornuftige Salomon race ski, mens hele personalet næsten var sat i bevægelse for at klargøre Thomas' Rossignol S3 twin-tip version 2010(av av av de var fede). Efter at ejeren havde brugt tid på at forklare Thomas var vigtigt det var han passede på hans ski, gik turen endelig ud på de velplejede pister.
Dagen var bare perfekt med høj sol og lækre pister, og området var meget bedre og større end det vi oplevede i Colorado. Igen fik mange gode samtaler med folk i liften, og en enkelt imponerede os en del, da han efter at have overhørt en af vores samtaler, vendte sig mod os, og spurgte om det ikke var dansk vi snakkede. Vi måtte give ham ret, hvorefter han fortalte, at han fulgte med i en dansk krimiserie på tv, og han derfor kunne genkende sproget. Lige siden da har det pint os, at vi ikke har kunnet finde ud af, hvilken en han snakker om. Ifølge ham hed den Väg-vejen (sådan lød det) og var ikke ældre end ti år. Vores bedste bud er Ørnen, fordi han nævnte at handlingen også kom udenfor Danmarks grænser. Men hvis nogen har et bud på hvad det kunne være, er vi MEGET interesseret.
Efter en lang dag på ski, gik turen tilbage til Salt Lake, og til meget bedre boligomgivelser end dagen før, og vi var lykkelige over at kunne slappe af i et pænt og rent værelse. Vi tog bilen op på en af de nærliggende bakker, og nød en fantastisk solnedgang, med SLC's skyline i forgrunden. En smuk afslutning på en ligeså smuk og pragtfuld dag.
Næste dag gentog vi succesen og tog til Park City. Dog måtte Thomas indse at det nok ikke var økonomisk holdbart at køre på de dyre ski, og han blev degraderet til et par basic, snøft! Men dagen var ligeså perfekt som den forrige, og det faktum at det var Thanksgiving day, gjorde at der ekstra god plads på løjperne. Om aftenen havde vi reserveret bord på restauranten på Radisson-hotellet (bare rolig, det lyder dyrere end det var) for en autentisk amerikansk Thanksgiving middag. Her fik vi serveret en tre-retters menu bestående af: En amerikansk Thanksgivingsalat til forret, kalkun med stuffing og yams til hovedret og selvfølgelig pumpkin-pie til dessert. Utrolig nok slap vi af med under 100kr hver, for den fantastiske mad, og med maverne fulde til bristepunktet, tumlede vi tilbage til hotellet.
Fredagen efter Thanksgiving er i USA kendt som Black Friday (hvorfor ved vi ikke), og det en den travleste shopping-dag på hele året, med tilbud alle steder. Vi var blevet advaret om, at pisterne ville være proppet den dag, så vi besluttede at sove længe, og tage dagen som den kom. Efter at have vågnet op med en god film i fjerneren, kom vi ud af fjerene, og besluttede at gå ud se på tilbuddene. Mange af butikkerne havde haft åbent fra kl. 3(!!!!!!!!!!!!!!!!) om morgenen, for at forhindre folk stod i kø. Sidste år var en person blevet mast ihjel i en Walmart, da butikken åbnet, så amerikanske juleshoppere er ikke til at spøge med!!! Vi tog dog chancen og fik handlet lidt praktisk ind. Om aftenen gik turen så endelig ned til den største attraktion i Salt Lake City, Tempel Square. Salt Lake City er grundlagt af mormoner, og over halvdelen af byens millionbefolkning tilhører kirken. Tempel Square huser alle de mest hellige steder for dem, og det var fantastisk flot at se. Vi kom tids nok til at se den store årlige begivenhed, hvor hele tempelpladsen bliver lyst op af lys. Det var utrolig smukt og meget juleagtigt.
Vi har ikke noget imod mormorner. Men det irriterede os lidt, at vi ikke kunne få lov til at gå i fred, uden en eller anden missionær prøvede at omvende os. Af en eller anden grund kan de bare spotte os, og de tøvede ikke med at holde foredrag og kaste brochurer i hovedet af os. Denne gang var det specielt en lille mormondame, som simpelthen ikke ville lade os gå, før vi havde givet hende vores adresse, så hun kunne sende en mormonbibel til os. Ikke nok med det, men den bliver personligt leveret af en dansk missionær. Det gik desværre ud over Danasvej 30, så i kan nok godt forvente at en lille mand i jakkesæt dukker op en af dagene. Vi havde egentlig udtænkt en plan, hvor ville skrive Kasper's og Kristian's adresse i Århus på, men et glemt husnummer forkludrede den.
Resten af aftenen gik ud på at forhindre lignende møder, og samtidig opleve de fantastisk flotte bygninger. Mormornerne har åbenbart utrolig mange penge, og Tempel Square huser flere super-moderne bygninger, blandt andet verdens største konference-center.
Lørdag var lidt en praktisk-dag. Dog startede vi lige ud med at se det utrolig flotte Public Library, hvor vi fik en smuk udsigt over byen. Vi fik også lige hurtigt set universitet shoppet lidt i en genbrugsbutik, inden vi forberedte afskeden med Uffe. Søndag skal vi nemlig skifte bil, og vi er egentlig lidt rørte. Uffe kom ind i familien under dramatiske omstændigheder i Detroit, og til at starte med blev han set som lidt af en wanner-be Erik. Men vi er nu ikke i tvivl om, at Uffe er meget mere mand end lille fimse Erik nogensinde har været. Han kæmpede sig igennem meter-høje snedynger i Montana, fes som en bjergged op af de stejle bjergveje i Black Hills og erobrede Rocky Mountains på sommer-dæk, igennem den værste snestorm mands minde. Nej, han var ikke udstyret med den største motor og ej heller var hans elektronik helt funktionsdygtig, men han var vores egen skytsengel gennem hårde tider, og for det vil han blive husket. Det var derfor med glæde at, endelig kunne for lov til at give lidt igen. Vi tog hen på et bilvaskeri og gav den efterhånden den hærdede Uffe en ordentlig omgang knofedt. Han blev pudset, vasket, støvsuget, masseret og generelt bare kælet omkring, og da vi var færdig var vi helt i tvivl om, om vi havde vasket en Mercedes frem. Han skinnede så smukt i solskinnet. Vores egen lille Uffe. En kriger. En beskytter. En vaskeægte amerikansk helt!
Nå, men om aftenen gik vi ind os så den fantastisk gode film The Blind Side i biografen, hvorefter vi tog hjem på hovedet i seng.
- comments