Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle.. Lige en lille opdatering fra den seneste uge her fra Karon/Kata beach på Phuket. Vi fik som sagt de første par dage til at gå med at hygge med familien. Efter en lille uges afslapning ved Hilton poolen, bestilte vi så en tur ud til similan - øerne, som Thomas og jeg allerede har været ved, da vi startede vores tur i december.. Vi tog 6 mand af sted, og 2 valgte at blive hjemme. Vi blev hentet ved Hilton tidlig morgen kl. 7.30, og skulle så køre i minibus i 2 timer hele vejen op til Khao Lak. Det var ikke den mest hensynsfulde chauffør, som vi kørte med. Der var 3 minibusser i alt fra Phuket af. De 3 unge chauffører syntes åbenbart, at det var morsomt, at sætte folks liv på spil ved at ligge og køre hasarderet kørsel. Ikke nok med at de kørte ekstremt hurtigt, så overhalede de både udenom og indenom, og kørte meget stærkt i svingene. Da vi endelig ankom til Khao Laks havn, fik vores chauffør en lille skideballe af os. Vi sagde til ham, at han ikke skulle lege med folks liv, men han tog det rimelig useriøst, og gav sig til at grine nedladende. Nå men bortset fra kørselsturen, så var det en super god tur.. Vejret så lidt mistænksomt ud, da vi sejlede fra havnen af. Men da vi nåede Similan - øerne efter 1 times sejltur, skinnede solen næsten fra en skyfri himmel. Det første sted vi gjorde holdt for at snorkle, så vi nogle havskildpadder.. Selvom Thomas og jeg havde prøvet at svømme med dem før, så var det igen en super fed oplevelse. Vores familie, specielt Bjarne, havde glædet sig meget til at se dem, og de så også ud til at nyde at svømme lige ved siden af de smukke dyr. Casper, Tim og Vivi havde købt et undervandskamera, så vi fik taget nogle billeder af skildpadderne under vandet, og nåede også at tage et par stykker af dem over vandet. Efter 40 min. snorkling sammen med skildpadderne skulle vi så besøge 3 øer mere. På den ene af dem fik vi noget middagsmad, og så var vi ellers klar til lidt mere snorkling, inden vi så sejlede hjemad igen. Similan - øerne var lige så smukke som vi huskede dem, og de ligger altså bare klasser over Phi phi - øerne, som bare er blevet alt for turistet. Vi var lidt spændte på køreturen hjem fra Khao Lak, men efter alt at dømme, så havde vores chauffør tilsyneladende hørt lidt efter vores utilfredshed, og han kørte pænt hjemad. Vi var super trætte, da vi ankom til Hilton kl. 19 om aftenen, og det var der vidst ikke noget at sige til, når man nu havde været af sted i næsten 12 timer. Alt i alt havde det været en super god tur, og det var dejligt at få en god oplevelse sammen med familien..
I dag blev vi budt på morgenmad på Hilton, og det har simpelthen været den bedste morgenmad, som vi nogensinde har fået.. Der var jo bare ALT at vælge imellem, så vi takker Tim, Vivi og Casper for en super lækker morgenmad. I aften skal vi alle spise sammen inde ved siden af, hvor Thomas og jeg bor, ved Ed's eating house, det er ligesom blevet vores stamstedJ
Vi har ellers brugt dagene med at hygge med familien og været i Patong, for at få syet lidt tøj hos R.K. fashion, som familien Hjortebjerg er meget gode venner medJ Vi har simpelthen nydt at være sammen med familien her på Phuket, og vi glæder os meget til at komme hjem igen, så vi kan se resten af familiemedlemmerne, venner, kolleger og vores dejlige hunde og katJ Vi mangler lige nogle smukke øer i Malaysia, og så er vi bare super klar til at komme hjem..
- comments