Lige nu sidder vi altså på vores hotelværelse og tæller timer ned til vi skal ud til lufthavnen og med flyet hjem til Danmark.. Vi har endelig fået købt det sidste, som vi manglede, og fået pakket vores rygsække for sidste gang.

Efter en uges tid på Perhentian islands, hvor vi fik os lidt af nogle vejr-oplevelser, tog vi med båden tilbage til Kuala Besut. Vi stod tidligt op på afrejsedagen, og måtte gå med vores tunge rygsække hele vejen fra Long beach og over til Koral bay i øsende regnvejr. Vi havde selvfølgelig smidt vores regnslag ud, så vi var godt gennemblødte, da vi kom over på broen, for at vente på kl. 08.00 båden, som skulle sejle os til Kuala Besut. Da båden endelig kom kl. 08.40 var vi stadig våde, og det stod stadig ned i stænger. Vi troede ikke, at vi kunne blive mere våde, men dér tog vi fejl. Da vi endelig nåede Kuala Besut, i den meget åbentstående båd, var vi simpelthen plaskvåde over det hele. Det havde dog lykkedes os, at holde vores computer og telefon tørre under sejlturen, men det var stort set også det, som ikke var vådt. Vi fik hurtigt skiftet til noget tørt tøj fra rygsækken af, og tog så en taxa til lufthavnen.

Vi landede i Kuala Lumpur kl. 13.20 og måtte så igennem samme rutine som sidst, som var at tage bussen ind til Kuala Lumpur, hvor vi så overnattede på samme hotel som sidst. Igen måtte vi op kl. 4 tidlig morgen og med taxa ind til busstationen, og så videre med bus tilbage til lufthavnen igen, for så at tage flyet til Phuket, Thailand. Vi fløj fra K.L. kl. 7.25 og landede i Phuket lufthavn kl. 7.50. Herfra tog vi så minibussen i regnfuldt vejr, som de fleste nok har hørt om, til Karon beach, og overnatter på det samme lille "hotel", som vi boede på, da familien også var her. Vi har som sagt fået købt det sidste nødvendige, og kan nu bare vente på, at kl. bliver 4.30, så vi kan komme med taxa ind til lufthavnen, og så med flyet i 12 timer til München og så videre derfra til Hamborg, hvor vi gerne skulle lande kl. 18.00 dansk tid d. 31/3.

Vi kunne simpelthen ikke have drømt om en mere succesfuld tur. Vi ved selvfølgelig ikke, om vi bare har været heldige, men det har bare været fantastisk på alle måder, at rejse rundt i Asien sammen. Man lærer virkelig sig selv og hinanden at kende på helt nye måder. Vi håber meget på, at vi tager en masse positivt med herfra, som også vil gøre sig godt i hverdagen hjemme i Danmark. Tålmodighed er helt sikkert noget, som vi tager med os hjem. Selvom vi gerne vil have tingene til at gå lidt stærkt altid, så har vi fundet ud af, at det sagtens kan gøres i et lidt langsommere tempo og stadig lykkes.

Vi takker alle de dejlige personer, som har været så søde at kommentere og følge med i vores blog. Vi har simpelthen været så glade, hver gang der har været nogen, som skrev. Det har tit været tæt på at være dagens højdepunkt. Ej, men det har været super dejligt at vide, at folk har fulgt med os på turen.

Det er lidt mærkeligt at sidde her og skrive den sidste blog, pakke den sidse rygsæk og planlægge den sidste tid. Det har været en udfordring for os at tage på denne tur. Selvom det måske lyder himmelsk, at rejse rundt i Asien og varme i næsten 4 måneder, så har det hele selvfølgelig ikke kun været lutter lækker ferie. Det har faktisk nogen gange været ekstremt udmattende, at rejse rundt på denne måde, som vi har gjort. Men det har været det hele værd på alle måder.

Den sidste sætning, som vi kommer til at skrive her på bloggen bliver altså at - Vi ses snart i Danmark igen.. Mange knus fra Thomas og Birgitte, klar til departure..