Profile
Blog
Photos
Videos
D. 25/2 (på Birgitte's fødselsdag) ankom vi så til Koh Lipe med færge. Det tog ca. 1 time og 30 min. at sejle hertil fra Langkawi af. Vi er super glade for, at vi tog hertil. Her er virkelig smukt bl.a. pga. de hvide sandstrande og det meget blå og klare vand. Koh Lipe er en lille ø, hvor man kan gå rundt og se alle de lækre strande, Pattaya, Sunset - og Sunrise beach. De ligger på hver deres side af øen. Pattaya er den mest turistede, men den føles overhovedet ikke overrendt, og det var her vi blev sat i land. Da vi ankom med færgen, blev vi fragtet ind til land/strand med longtailbåd. Vi tog vores rygsække og gik ca. 200m hen ad stranden, hvor vi så fandt et bungalow-resort, som faktisk lå direkte på stranden for 500 baht, ca. 100 kr. per nat. Vi var enige om, at det var helt perfekt til de næste 3 dage, som vi skulle tilbringe på Koh Lipe. Vi smed vores rygsække ind i bungalowen og klædte om til badetøj, for Koh Lipe's strande er som skabt til at solbade på. Vandet her er så klart, at man, uden dykkermaske, kan se de farverige fisk under vandet. Efter en dags solbadning gik vi lidt længere hen ad stranden til Koh Lipe's "walking street". Den består af en sandet vej, som forbinder alle 3 strande, her er barer, restauranter, thaimassage, tøj, ja en masse butikker. Her holdte vi Birgitte's fødselsdag og fik noget savnet aftensmad, nemlig thaimad igen. Efter aftensmaden gik vi lidt længere ned ad gaden og endte på sunrise beach, den så lige så skøn ud som pattaya. Ved en 23 tiden gik vi til ro i vores bungalow, men det var lidt svært at sove pga. barerne som også ligger på stranden. Der blev dog allerede ro kl. 00, så vi faldt i søvn lidt efter. Den næste dag gik også bare med afslapning og spisning ved stranden. Det er dejligt at få lidt farve igen. Om aftenen fandt vi en lille frisørforretning, så Thomas lige kunne blive klippet, det pyntedeJ I dag har vi holdt lidt igen med solen, da den virkelig bare er skarp her i Sydthailand. Vi har kørt samme drill som de sidste par dage med strand, vand og spisning, så i morgen har vi bestilt 2 billetter til den noget større ø, Koh Lanta, som vi faktisk allerede har været på. Vi skal af sted i morgen tidlig med båd i 1 time og 30 min. ind til fastlandet, og så skal vi vente 1 time på minibussen, som vi så skal køre med i 4 timer til Koh Lanta. Der vil vi bruge et par dage, inden vi så tager tilbage til Phuket, for at møde noget af Thomas' familie. Vi glæder os helt vildt til at bruge nogle dage sammen med dem, det bliver dejligt at se noget familie igen efter næsten 3 måneder i Asien.
- comments