Profile
Blog
Photos
Videos
I går morges ankom vi så til Kuala Lmpur med fly fra Phuket. Vi har haft 2 virkelig dejlige uger sammen med Thomas' familie på Phuket, og kan ikke vente med at komme hjem.. Så det var rigtig hårdt, da vi tog fra familien i Thailand og videre til Malaysia. Vi landede kl. 10.00 i Kuala Lumpur og tog bussen ind til centrum. Vi fandt et nogenlunde hotel, som vi har boet på i et par dage nu. Den første dag vi ankom til K.L. brugte vi tiden på at gå lidt rundt i den store by. Vi var rimelig smadret efter at have været stået op kl. 5.00 om morgenen, så efter at vi havde fået lidt middagsmad gik vi op på værelset, for at slappe lidt af. Det har nok været én af de hårdeste dage på denne tur. Vi var simpelthen så kede af at skulle sige farvel til familien, så humøret var bare helt i bund, da vi gik i seng.. Det var lige før, at vi kunne have siddet og grædt sammen hele natten. Man fatter slet ikke hvor meget vi havde savnet dem. I dag har det været lidt bedre. Vi har fået tiden til at gå med lidt sight-seeing. Vi vågnede kl. 9.30 til morgen og gik så ned for at få lidt morgenmad. Derefter gik vi direkte over til himmel-toget, hvor vi købte billet over til tvillinge-tårnene, (den højeste bygning i K.L.). Vi steg af toget nedenunder den store bygning og trådte ind i et kæmpe shopping-center. Her var ALT af de gode mærker som, Chanel, Gucci, Armani, mui mui, Rolex, Prada, Kalvin Clein, ja lad os bare sige de dyre mærkers center. Nå men vi gik pænt forbi alle butikkerne, ud af bygningen og kom ud på en kæmpe plads med flotte springvand. Her fik vi taget nogle flotte billeder af de store tvillingetårne. Efter at have brugt noget tid ved tårnene, gik vi over til Menara K.L. tower, hvor vi havde købt billet, så vi kunne komme op og se den smukke udsigt 276m oppe. Vi tog elevatoren op i 58 sek. og kunne i denne højde få et indtryk af, hvor stort K.L. faktisk er. Det var en helt fantastisk udsigt, som vi aldrig vil glemme. Efter besøget i K.L. tower tog vi himmel-toget tilbage til stationen og steg ud i øsende regnvejr. Vi måtte vente i 10 min. før vi gik ud i det nogenlunde aftaget regnvejr, og småluntede så hjem til vores hotel, så vi kunne blive tørre igen. Da vi kom tilbage havde klokken rundet 15, så dagen var egentlig gået rimelig hurtigt. Vi fik lidt middagsmad og brugte et par timer på hotellet, inden vi gik ned i byen igen, for at shoppe lidt og få noget aftensmad. Vi glæder os til, at vi i morgen skal med fly videre til Kota Bharu, hvor vi derfra tager en taxi eller bus til Kuala Besut. Herfra skal vi så med båd ud til de dejlige Perhentian-øer, som vi har set meget frem til at besøge. Vi sætter stor pris på at slutte af med disse øer, men endnu større pris på, at vi om 11 dage igen er hjemme i Danmark.. Vi kan virkelig snart ikke vente mere. Men vi vil prøve på at nyde de sidste dage vi har her i Asien.. Vi håber på at kunne give en lille opdatering ude fra øerne af, men indtil da så på gensyn. Knus fra os
- comments