Profile
Blog
Photos
Videos
Det er ikke meget jeg får sovet, før jeg vågner ved at hele huset bliver fyldt med fulde mennesker omkring klokken et. Jeg får også fornøjelsen af at høre at en del af dem kaster op, men jeg falder heldigvis hurtigt i søvn igen, og vågner tidligt næste morgen, så jeg kan være klar til at skulle med bussen inde fra byen halv ni. Jeg får en hurtig omgang morgenmad, og bliver så kørt ind til byen af vores enormt søde kok, som er meget interesseret i det hele og enormt glad på mine vegne. Da vi når Bloemfontein by er bussen ikke kommet endnu, og hun viser mig et sted hvor jeg kan købe mad og drikke til den 6 timer lange tur. Jeg har ikke fået meget morgenmad, så jeg køber to pakker sandwiches og en smoothie. Da jeg kommer tilbage er bussen kommet, jeg siger farvel til vores kok og hun giver mig endda et knus og ønsker mig en god tur. Chaufføren viser sig at være utrolig sød. Han er meget snaksaglig og jeg har det helt dårligt med at jeg falder i søvn undervejs, da han er så sød til at fortælle en masse spændende ting. Jeg er den eneste passager de første mange timer, men da vi er halvvejs står der en sydafrikansk dame på ved et af stoppestederne, som ligeledes er utrolig sød.
Hen på eftermiddagen ankommer vi endelig til busterminalen i lufthavnen, hvor jeg skal videre med en shuttlebus til hotellet, tror jeg da. Jeg venter og venter men der kommer ikke nogen shuttlebus. En af dem der arbejder i busterminalen spørger hvor jeg skal hen, og han ender med at følge mig ind til informationen i selve lufthavnen, hvor en dame får adressen til hotellet og ringer for at høre hvor de bliver af. Det viser sig at det slet ikke er en shuttlebus jeg venter på, men en taxa, og han vil åbenbart hente mig ved terminal A i ankomsthallen, hvor jeg heldigvis er nu, så jeg sætter mig til at vente ved en kaffebar i lufthavnen, hvor jeg falder i snak med en venlig mand, som synes det er sejt gjort at jeg rejser ud i verden helt alene. Det er sjovt, men jeg føler mig ikke alene, jeg føler at jeg hviler i mig selv, og så længe jeg kan formulere mig på engelsk til folk, føler jeg ikke at der er noget der kan gå helt galt. Efter en halv times tid kommer en mand hen til mig, som er taxachaufføren, der skal køre mig til Lebos Backpacker hostel, som viser sig at ligge i forstaden Soweto, som er kendt for stor fattigdom og masser af kriminalitet... FEDT at skulle bo der. Det er en lille halv times kørsel fra lufthavnen, så jeg snakker en del med taxachaufføren, som fortæller mig en masse spændende ting idet vi kører igennem Johannesburg city. Vi snakker også om racer - han starter med at spørge mig, om hvad danskere synes om folk som ham; sorte mennesker. Jeg svarer at jeg tror de færreste er racister i Danmark, og at jeg helt ærligt personligt ikke synes der er forskel på hvide og sorte mennesker, jeg synes overhovedet ikke man kan definere et menneske ud fra ens hudfarve. Vi snakker lidt om Mandela og om hvordan det desværre stadig mange steder i Sydafrika er opdelt mht. hvide og sorte mennesker, hvilket jeg synes er en skam.
Da vi kommer frem til hotellet, som jo altså viser sig at være et HOSTEL, og endda et ret så primitivt et af slagsen, for jeg checket ind og indlogeret mig på det lille bitte værelse, som Runi, Silje og Stine deler med to andre. Der er tre køjesenge på ekstremet få kvadratmeter. Til gengæld er værelset så utrolig billigt. Jeg må ind på et andet værelse for at glatte mit hår og lægge lidt makeup inden koncerten, og ser gennem vinduet da pigerne kommer hjem. SÅ dejligt at se nogle velkendte ansigter! Silje og Stine smutter i bad, jeg får nogle kontaktlinser i og Runi spiser nogle babymajs på dåse, som hun er HELT pjattet med! Da vi åbenbart skal af sted til koncerten en halv time efter pigerne er kommet ind af døren, har de købt to bagels og en sandwich til mig, så jeg kan få lidt aftensmad, så sødt af dem, som om det ikke var nok at lægge ud for min koncertbillet!
Lidt over syv bliver vi sat af ved en Shell som ligger lige udenfor stadion, og vi følger strømmen af mennesker ind mod koncerten. Pigerne giver mig et kæmpe knus hver, og vi er helt oppe at køre lige inden vi skilles, og jeg sætter kursen mod min siddeplads.
Selve koncerten er fantastisk, intet mindre. Jeg smiler stort og fjoget da Eminem kommer på scenen kl. 21 - jeg havde aldrig troet jeg skulle være så heldig at se den mand i virkeligheden, så tæt på! Han ser fantastisk godt ud, man skulle ikke tro at han var 41 år og havde en datter på 18 år, han ligner en tæskelækker fyr på 20. Han starter ud med sangen "3 AM", og så kommer der ellers alle de største og fedeste numre i en stribe nonstop... Mange af sangene synger han desværre kun første vers og omkvædet af, da han har så ekstremet mange fantastiske sange, og en lang, lang karriere bag sig. "The way I am", "White America", "Sing for the moment", "Stan", "Cinderella man", "Criminal", "Just don't give a f***", "My name is", "The real Slim Shady", "Without me", "Mosh", "Love the way you lie", "Like toysoldiers", "Not afraid", "Business", "Square dance", "Forever" og endda "till' I collapse", som jeg har et citat fra på ryggen, hvor der står:
I will not fall
I will stand tall
Feels like no one could beat me
Da er jeg lige ved at græde.
Koncerten varer halvanden time, men tiden flyver bare af sted, og det føles kun som om der er gået 5 minutter, da han forlader scenen. Omkring hvor jeg står begynder folk at råbe "WE WANT MORE!" (Vi vil have mere!), og efter få minutter er der igen lys på scenen, og så synger han selvfølgelig mega hittet "Loose yourself" fra filmen 8 mile, som er fuldstændig fantastisk.
Da jeg mødes med pigerne udenfor bagefter, bliver vi lynhurtigt enige om at der alligevel manglede et par sange, før at koncerten ville have været fuldent; "When I'm gone", "Mockingbird", "Superman" og "Beautiful". Men det har stadig været en fuldstændig uforglemmelig oplevelse, til Eminem-koncert i Afrika under himlen i Johannesburg, hvad er chancen for at man får lov til at opleve det?!
Under koncerten er Runi faldet i snak med en fyr fra lokalområdet, som nu gerne vil have os med til afterparty på en fancy club. Vi snakker frem og tilbage, om vi alle sammen har lyst, da vi for enhver pris vil holde sammen i så stor og farlig en by. Vi bliver dog hurtigt enige om at en bytur lige er hvad der mangler for at fuldende en fantastisk aften, og vi hopper ind i en taxa med de to fyrer, og kører så først hjem til dem. Det viser sig at de bor i et meget rigt kvarter, et ressort med dyre, dyre huse med store garager og svimmingpools. Vi skal igennem garagen for at komme ind, og der står intet mindre end en vaskeægte Ferrari! Vi er helt oppe at køre, og får en rundvisning i huset, som er kæmpestort med 1. sal og kælder, marmorgulve og jacuzzi ude i haven ved siden af swimmingpoolen. Der er noget lidt mystisk over det, men fyrerne er søde og rare og så længe vi fire piger er sammen, kan der ikke ske os noget. Vi får et lille glad hvidvin og bliver også tilbudt et shot whiskey, som ingen af os dog er særlig glade for, og så kører vi ind mod byen i en af deres biler (desværre ikke Ferrarien, da der ikke er plads til os alle sammen). Men vi ender alligevel med at ligge i lag bagerst i en hurtig bil med soltaget åbent, så der trods alt kommer lidt frisk luft ind. Jeg har haft noget snus under læben siden vi ankom til fyrernes hus, og begynder nu at føle mig lidt svimmel, så jeg tager det ud. Pludselig får jeg det meget skidt, og Runi, som lægger ovenpå mig, flytter sig. Vi er på vej til at holde ind ved en tankstation, da jeg meget pludseligt åbner døren, kaster op og lukker den igen. Jeg har ikke fået andet at drikke end det halve glas hvidvin og et lille sip af whiskeyen, så Runi forsikrer mig om at det er snusen, som jeg ikke har kunnet tåle at have i så lang tid af gangen, da det kun er 3. gang jeg har prøvet det. Jeg har det meget skidt og på tanken bliver vi enige om at Silje og jeg tager en taxa tilbage til hostellet, mens Stine og Runi stadig gerne vil med på club. Heldigvis har vi telefoner, så da vi kommer hjem skriver Silje til de andre, at hvis de ikke er kommet hjem når vi vågner, og hun ikke har hørt noget fra dem, så sætter hun en eftersøgning i gang.
- comments