Profile
Blog
Photos
Videos
Kia Ora!
Betyder hej/tak/velkommen på det gamle New Zealandske sporg, maori (ikke så mget tak i den her situartion, mest bare hej eller velkommen). Det lærte jeg allerede da jeg kom hertil i september, men jeg har aldig rigtig brugt det. Det blev der så lavet om på i går til kulturel aften i Maketu.
Men før jeg kom så langt, var jeg først forbi Waitamo caves, som er nogle store grotter der mest er kendt for sine glowworms. Jeg var på guidtet tur rundt i to forskellige grotter, hvor vi ud over glowworms'ne også fik historier om alt mulig andet, såsom forklaringer på grotternes former og mindre foredrag om nogle store og meget gamle fugleskeletter, og tilmed en lille sejltur i en gummibåd i den ene grotte :) Selvom det til tider kunne minde lidt om en historielektion, var det en rigtig god tur rundt i grotterne, især var det rigtig sjovt at se alle de dersens glowworms, som desværre var ret svære at fotografere.
Efter grottebesøget kørte bussen videre til den lille by, Maketu. Her skulle den kulturelle aften/nat så foregå hos en maori familie. De lavede aftensmad til os, og efter maden var der 'haka-show'. Haka er en gammel krigsdans, som de er meget stolte af, det handler om at vise sine muskler og skræmme sine fjender. Det New Zealandske rugby landshold laver en ligende dans inden de skal spille kampe, så jeg havde set noget ligende før. Men efter de var færdige, var det så vores tur til at lære en haka, og pigerne skulle lære noget der hed Poi, eller noget i den stil. Det var mega svært at lære den der haka, fordi man samtidig skulle sige en masse ord som på ingen måde gav mening. Men efter lidt øvelse skulle pigerne så vise deres danse-ting til os, og vi skulle udføre vores haka, uden trøje, åbenbart. Efter alt det her show var ovre, var der ikke så meget andet at lave end drikke et par øl og gå i seng :)
Familien lavede også morgenmad til os, og efter det tog jeg bussen videre ned til Taupo, som jeg nu skal være i, i fem dage. Her er New Zealands største sø og ellers er det gennerelt bare en lidt større by, så man rent faktisk kan lave noget selvom det regner. Og Apopros regn, så har jeg lige fundet ud af, at New Zealands sommer åberbart har en slags 12 års cyklys, hvor det er dårligt vejr med regn hver 12. år, hvilket sjovt nok lige er i år, typisk! Ej, jeg har da også haft godt vejr engang i mellem, men de sidste dage har det bare stået på regn.
Forhåbeligt bliver det bedre jo tættere vi kommer på februar og jo længere sydpå jeg kommer :)
Jeg føler pt. at jeg er kommet ind i en meget god stime, med at skrive et blogindlæg hver gang jeg tager til et nyt sted, så det vil jeg prøve at blive ved med. Det er dog ikke alle stederne der har net, så der vil være gange hvor der kommer en 2-3 blogindlæg på samme dag. Det er i hvert fald tilfældet denne gang. Så bare så der ikke er nogen der føler sig snydt, så har jeg denne gang lagt tre blogindlæg og tre nye fotoalbum ind. Håber i stadig har tid og lyst til at følge med, nu hvor der efterhånden sker lidt mere ;)
- comments