Profile
Blog
Photos
Videos
Heeej :)
Nogle rigtig gode dage er nu gået i Kaikoura!
Først og fremmest var busturen fra Ragitata herop til Kaikoura kanon flot, bl.a. fordi vi kørte før solen stod op, så vi så også solopgangen på vejen. På vejen kørte vi også igennem jordskælvsramte og meget ødelagte Christchurch, som jeg så skal tilbage til igen.
Men vi kom op til Kaikoura i rigtig godt vejr, så om aftenen var vi en syv stykker der tog med en lille fiskerbåd ud på fisketur, målet var de såkaldte 'Crayfish', som er en slags hummer. De bure de brugte til at fange dem med, kunne de mindre hajer åbenbart også godt lide at svømme ind i, i hvert fald røg der et par hajer med i fangsten, de røg dog ud i havet igen.
Da vi kom tilbage til fastlandet var vi med til at tilberede og spise de fangede Crayfish, de smagte overraskende godt, og alt den vin der også blev serveret efterfølgende faldt ligeså i god jord ;)
Den efterfølgende dag stod den så på, for mit vedkommende, Kaikouras højdepunkt. Jeg skulle ud og svømme med vilde delfiner i Stillehavet. På forhånd havde jeg hørt mange gode historier om, at folk havde været ude at svømme med dem, og pludselig var de omringet af flere hundrede, så det så jeg jo meget frem til også at blive.
Os på båden der havde bestemt os for at vi ville i vandet og svømme med de legesyge delfiner, blev udstyret med våddragt fra top til tå, svømmefødder, snorkel og dykkermaske. Efter en halv times sejltur fik vi første gang lov at hoppe i vandet og svømme rundt med de mange delfiner, i alt kom vi i vandet fem gange på sejlturen. De først par gange var der ikke så mange delfiner og de blev hurtigt uinteresseret og svømmede sin vej igen. Da vi for tredje gang fik signal om at vi kunne hoppe i, hoppede jeg, uden at kigge ordentligt efter, lige ned midt i den største stime af delfiner jeg nogen sinde har set, 500 styks fandt jeg efterfølgende ud af! Det var helt vildt og en af de største oplevelser jeg haft her i NZ. Vi havde fået af vide, at måden at logge dem til og gøre den interesseret i os, var ved at svømme i cirkler, dykke ned ved siden af dem og sige en masse mærkelige lyde gennem sin snorkel. I starten synes jeg det var mærkelig at ligge der midt i det store hav, svømme i cirkler mens jeg udmattende prøvede at puste nogle lyde ud gennem min snorkel, men da jeg først fandt ud af hvor meget opmærksomhed fra de ellers hurtigsvømmende delfiner man fik, synes jeg nu det var meget sjovt. I lang tid svømmede vi rundt med de hundredvis af nysgerrige delfiner, inden det blev halvkøligt, så vi hoppede op på båden igen så vi efterfølgende også kunne tage en masse billeder af dem. Dette viste sig dog som lidt af en opgave, og det kan derfor være svært at se på billederne hvor mange der i virkeligheden er, men der var mange!! Tit og ofte lavede de mærkelige hop som jeg trods alt nåede at fange lidt billeder af, derudover har jeg også lagt en lille video op af et par delfiner der svømmer ved siden af båden.
Den resterende tid i Kaikoura har jeg mest brugt på at slappe af på stranden i det dejlige vejr.
I øvrigt er min tid med min ellers faste bus, Stray, nu slut, og jeg må derfor i stedet tage en lokal bus tilbage til Christchurch i morgen. I Christchurch har jeg et par dage inden jeg flyer tilbage til 'min hjemby' Auckland.
- comments
Anne-Mette Bonnerup Hej Theis. Dejligt at følge dig på alle dine fantastiske oplevelser, men glæder os dog rigtig neget til at se og tale ned rig, når du kommer hjem. Håber på snart at se dig. Rigtig god tur hjem. Knus fra Anne-Mette og Thorkil.
Niklas Schelde Pedersen Hey ven Sikke nogle vilde oplevelser, der er sgu ikke blevet sparet på noget hva ;) Misunder dig vanvittigt. Både med dine beretninger, samt billeder og til sammenligning, hah, kolde europa. Håber du får nydt de sidste par dage, på den anden side, til fulde. Mange hilsner