Profile
Blog
Photos
Videos
Godt nytår alle sammen!!
Så blev det tid til det første indlæg i år.
Min sidste arbejdsdag på baren var en rigtig god aften, med knald på fra 22 til 06, men jeg havde først fri 08:30. Så det var en meeeget lang nat, men en god sidste aften sammen med mine kollegaer :)
Nu er min rundrejse i NZ så rigtigt startet, hvor jeg forlod Auckland i tirsdags den 3. januar. Mit første stop var i byen Hahei, som er kendt for sin flotte stand, nogle grotter og 'Hot Water Beach'. Sidst nævnte er en strand hvor man på visse tider af døgnet kan grave sin egen lille spa. Det var måske lidt opreklameret efter min mening, men rigtig sjovt at man rent faktisk kunne mærke varmen komme op nede fra sandet. Jeg brugte tre dage i Hahei, her var også nogle gode gåture, og en kanon svømmetur ind i en grotte, hvor jeg desværre ikke kunne få mit kamera med ind, men det var en vild oplevelse at man kunne svømme rundt derinde og gå i land på en lille strand.
Hahei var en hyggelig lille 'by' hvor der også var tid til at snakke med de andre flinke mennesker der rejser med sammen busselvskab som mig. Især brugte jeg meget tid med en tysk gut, Thomas, hans turpas er lidt anderledes end mit, så vi har kun fire dagen sammen, men så mødes vi igen i Taupo omkring den 13. januar.
Jeg er nu netop ankommet til næste stop, Raglan, det hører i mere om i næste blogindlæg, men stranden er helt vild lækker ;)
Hele min ruteplan med planlagte datoer kommer ind på forsiden af bloggen inden for tre dage, når jeg har fået helt styr på det sidste.
Iøvrigt er jeg blevet solskoldet, bare så i kan være lidt missundelige hjemme i det kolde land i bor i ;)
Ha' det godt!
- comments