G'day Mates!

Jeg har været lidt i tvivl om det her blog-halløj, da jeg som au pair ikke forventer at rejse rundt hele tiden. Men jeg er alligevel kommet frem til at det er den bedste måde at holde alle opdateret på gennem tekst, billeder og et par røgsignaler - hvis du trænger brormand (;

Jeg ankom tirsdag morgen d. 29, australsk tid, efter 30 timers rejsetid, og er siden blevet bombet med indtryk og nye rutiner.

Min australske familie består af Nick & Sylvi + deres tre drenge: Theo, Luca og Zach. De bor i et super lækkert hus lige nede ved stranden, som billedet også viser. (Det er ikke huset med den røde omrids, men derimod det 6. hus øverst fra venstre.) Kvarteret er generelt også "for det bedre borgerskab" og i vores egen indkørsel holder også 2 ganske hæderlige, nye BMW'er: den ene Cabriolet, den anden en SUV.

De første dage var et mærkeligt miks af fuld koncentration på de nye arbejdsopgaver, lære familien at kende og en sindssyg hjemvé, der blev hjulpet kraftigt på vej af en internetforbindelse der ikke virkede ordentligt de første 2 døgn.
Familien lever og spiser rigtig sundt, og der er mange ting der pludselig er skåret mere eller mindre ud af min kost (og mit køleskab) eks. kartofler, salt, oksekød - og nå ja, alt andet jeg dagligt plejer at grovæde i form af chips, god dansk smør og sukker!
Hvis ikke jeg taber mig hernede, er der afgjort noget galt (eller måske bare fordi jeg passerer 10 forskellige, meget yummy fastfoodkæder hver gang jeg kører Theo i skole)

Selvom jeg er fuldstændig forgabt i de fantastiske omgivelser og fuldt ud nyder mine alene-timer på terrassen, med havbrus i baggrunden og en god bog på bordet, så har det virkelig været en lang og krævende uge.
Drengene, især den ældste der har adfærdvanskeligheder, kræver opmærksomhed og disciplin 24/7. De har hver især meget unikke personligheder og skal håndteres på hver deres måde. Så oveni at skulle lære at håndtere dem, har det også været specielt at skulle glide ind i en familie der er så markant anderledes fra hvad jeg kender.
Heldigvis er Nick & Sylvi så venlige og imødekommende - meget mere end jeg overhovedet har turdet håbe på, og deres høje fokus på åben kommunikation har været en stor hjælp.

Vi er 10 timer foran DK hernede, hvilket virkelig har givet en udfordring i kommunikationen med derhjemme. Jeg står enten rigtig tidligt op (5:30) eller prøver at holde mig vågen (24+) for at ramme de bedste tidspunkter, men med det skema jeg har og niveauet af udmattelse efter endt arbejdsdag, så er ingen af delene rigtig optimale. Derfor har weekenden især været et tiltrængt åndehul, da jeg kan administrere min tid helt frit og være ubekymret om sengetider.

Denne weekend var da også en fed introduktion til aussie-livet og jeg fik prøvet lidt af det hele. Lørdag tog familien ud, og jeg fik muligheden for et langt bad, afslapning på terrassen og derefter en lang gåtur med Rufus - verdens bedste, hyggeligste, (muligvis mindste) og mest loyale hund - langs stranden og i området omkring Casuarina.
Vi sluttede af med det mest australske af alt: en solid omgang barbecue!
Dog stadig diet-style, men Nick laver nu en ond omgang soyamarineret kylling.

Søndag tog jeg med til drengenes, farmors fødselsdags- og pensioneringsfest, der blev holdt i en Golfklub nær Surfers Paradise. Det betød ikke kun første køretime for mig, men det gav mig også muligheden for at få set hele kystlinjen fra Surfers Paradise og ned Kingscliff hvor vi bor.
(Det der med kørsel i venstre side skal jeg nok vende tilbage til senere, men indtil videre er alt på 2 og 4 ben stadig fint gående)
Golfklubben bød på botox, Polo-shirts og pensionister en masse, men ikke desto mindre var det rart at møde nye mennesker og Nick's forældre, som vi bla. kommer til at fejre jul med.

More to come ..

Uanede mængder kys, kram og miav til jer derhjemme,
Nyd jeres rugbrød og kærgården!

- Thea