Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en lang aftentur langs stranden den anden dag, hvor jeg faldt i snak med en random pige, der rigtig nok sad og nød en glas hvidvin ved solnedgangen, følte jeg det var på tide at komme lidt ud af Casuarina.
Jo, jeg kører ofte til Tweed Heads og Kingscliff i fbm. ærinder osv, men det var tid til noget nyt.
1 times snak med Lauren viste sig for øvrigt at være en af de der fede impulsive beslutninger, da vi kunne relatere vildt godt til hinanden på nogen af de mærkeligste ting.
Hurra for det faktum at din næste mest inspirerende/øjenåbende snak altid kan ligge lige rundt om næste hjørne. (Eller sandbanke i dette tilfælde)
Hvertfald havde jeg tirsdagen fri og besluttede at joine Advokat-Adam, der bruger noget af sin ferie med nogle venner og deres familie nede i Byron Bay.
Min GPS fik mig nogenlunde trygt derned, men at finde hinanden nede i backpacker-land/ferie-resorts-der-alle-ligner-hinanden var den største udfordring.
Epic, epic, epic(!) område jeg allerede glæder mig til at bruge en hel weekend i. Rigtig søde, gæstfrie mennesker der tålmodigt prøver at få mig til at forstå deres hestevæddeløb, rugby og rundbold-wannabee lignende spil aka. Cricket. Jeg blev inviteret med videre op i deres lejede strandvilla, der viste sig ar ligge i et lidt afsides område med masser af celebzzz, åbenbart.
Drengene synes ikke jeg kunne være bekendt at besøge Byron uden at ha' taget turen op til det kendte fyrtårn der ligger ved australiens mest østlige punkt. Bestigning af trapper i den luftfugtighed var ikke lige umiddelbart mit højeste ønske, men det var hele umagen værd! Udsigten udover havet og klippeskrænterne er så urimelig smuk og vi nåede toppen lige omkring solnedgang. Aaaaaaargh, her er så pænt!!
Det er ligefør - men også kun ligefør - at jeg kunne blive friluftsmenneske i de her omgivelser. Jeg er trods alt stadig typen der vælger at vandre op til toppen i lang kjole og bare tæer. Kvikt. Om noget så for at dyrke lidt celeb-spotting. Ms. Elle MacPherson passerede os randomly på de snævre trapper i bikini-gear, da vi var på vej ned. Okay så, hun er stadig ligeså babe som hun altid har været.
Drengene indtog Byrons natteliv senere, men i denne omgang måtte jeg nøjes med at lege chauffør, da det at beholde bilen natten over og møde tømmermændsramt på arbejde onsdag morgen virkede lige offensivt nok.
Håber dog på våde byture snarest. Ikke for meget lis - bare sådan ca, ik'.
Jeg skal dog muligvis bestige et rigtigt bjerg imorgen sammen med Nick og Zach.Det er en 3 timers tur op, så nu må vi se om jeg overlever eller bailer imorgen tidlig når sengen kalder mere end løbeskoene.
Aussieklem
- Thea
- comments


