Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. alt for tidlig ringede vækkeuret, og op og i bad også ellers få pakket bilen, og lidt morgenmad, inden turen gik mod syd til Stevenson, en lille fisker by, hvor vores hvaltur havde udgang fra. Turen gik stille og rolig, da morgen trafikken ikke var vågnet endnu. Vi kom derned og Tania fandt papirene frem, hvorpå der stod at vi havde haft booket en shuttle bus, og at de havde bekræftet det. Da vi kom ind til disken, var der en ung kvinde, der mødte os, og da hun hørte efternavnet Christensen, så skyndte hun at undskylde over fejlen, og at hun var ked af det, og var glad for at vi havde mulighed for at komme idag. Så Tania kunne da ikke tillade sig at brokke sig nu - Nej da. Vi blev bedt om at skrive under på at vi ikke ville ligge sag an mod dem, bare selv hvis vi blev sprøjtet til med hav vand på turen. Jo man skal da også tænke på alt. Efter vi havde skrevet under på papiret, så skulle vi nu betale, og den rare dame, sagde nu at det var 2 for 1 pris, og vupti så steg humøret lige. Fordi det betød jo vi havde sparet penge, lige indtil vi så trak udgifterne fra til boeing turen og busturen i Vancouver. Men ja vi fik en kompention og det var jo fint. Og som damen sagde, så var vejret også bedre idag :-) Vi fik vores parkerings billet, og fik bilen kørt ud til den parkeringsplads, hvor vi måtte parkere, derefter gik vi tilbage og fik udleveret vores fantastisk smarte gule vadders og regnjakke. Efter lidt ventetid gik vi ned til båden.
Vi var så heldige at få lov til at gå først ombord - og derved fik Tania lov til at vælge hvor vi skulle sidde. Dog kom Kia med et bedre forslag. Men vi fik en palds og sad så og grinte sagte bag vores solbriller over nogle af vores med passagere, fordi deres påklædning til sådan en tur ud på havet, ikke var det helt smarteste :-) Men hva, de vidste nok ikke bedre. Og ja så var der ham her manden, som var meget mere entuastisk end hans børn og kone, han hoppede rundt og prøvede en del pladser af inden han endelig fandt de bedste i hans øjn, og billeder tog han også i massevis. Men vi fik lidt sjov på andres bekostning.
På vejen ud på det åbne vand, var vi heldige at se en hvid-hovedet havørne rede, hvor der endda var unger i. Samt en af forældrene var der. Vi lærte endvidere at ungerne først får deres hvide hovede efter 4 år, at de faktisk er pæn store inden de flyver fra reden.
Ude på vandet det gik og vi fik set landsskab og hvis man var heldig kunne man se sæler i vandet, der lige stak hovedet op. Men ellers var det bare at vente, og vi brugte ventetiden på at lukke øjene bag vores solbriller, så ingen opdagede det :-)
Efter ca. 2 timer, så vi pludselig nogle sprøjt ude i vandet et godt stykke fra os, og om det ikke var spækhuggere. Vi kom tættere på og kunne se dem komme op til overfladen engang imellem. Det var en pot (famillie) på 6 hvaler. Denne pot kaldtes j pot'en og var en ud af tre som holdte til i området. Vi fik lov til at sejle ved siden af dem i næsten en time. Vi måtte ikke komme tættere på end 100 meter, det var en aftale de her selvskaber havde med hinanden og den forsker enhed som følger hvalerne. Det var for at beskytte dem og ikke stresse dem. Men vi kom sørme lidt tæt på en på et tidspunkt, da de har det med at skrifte retning, og vupti så var den inden for grænsen. Vi fik taget lidt billeder, selvom det var lidt svært at fange dem, når de kom op til overfladen, men Kia var skisme hurtig og go :-)
Ellers nød vi bare synet af spækhuggere i fri natur. Vi sejlede tilbage og undervejs, så vi en klippe hvor der lå en masse sæler og solede sig. De fleste på båden faldt i søvn på vej hjemad, og vi må indrømme at vi også fik en bette lur. Vi fik afleveret vores regntøj, købt en bette hval til kassen.
Nu gik turen igen mod syd, hvor vi havde 2½ times køretur foran os. Vi skulle jo krydse grænsen igen idag, og lidt før ser vi det her skilt hvor der står at der er 40 minutters ventetid. Hold da op tænkte vi, godt nok havde vi hørt om der kunen være ventetid, men så lang tid havde vi ikke troet. Vi ramte køen, og ja det var jo bare og vente. Så et par sultne tøser måtte ty til lidt chips og lunkent vand. Godt nok fristede ham manden der gik rundt med is meget, men så bevægede køen sig og vi kom foran ham. Efter ca. 50 minutter blev det vores tur, til at køre igennem det her vilde scannings system. Kia taldte ca 10 forskellige kameraere der scannede os og bilen. Også blev der også lige taget et billede af os da vi kørte frem mod båsen, hvor vores pas skulle tjekkes. Den venlige pas dame, fik det virkelig til at lyde som en stor ting at vi havde kørt den lange vej fra Chicago, og det er da en lang tur, men så slemt er det jo ikke, har jo ikke været i et stræk :-)
Vi fik svaret på alle spørgsmålene om vores tur, penge osv. Og heldigvis opdagede de ikke den banan som vi havde med i bilen, ellers var vi blevet taget i noget ulovligt - ups. Men vi kom ind i US igen - jubii for det.
Da vi kom til Seattle, og frem til adressen hvor vores hostel skulle være, ja så er der bare et hotel der hedder noget helt andet, og efter vi havde kørt rundt om blokken, spurgt en parkeringsvagt, så måtte vi jo satse på at det var der. Så ind og høre ved check ind skrænken, og ja ganske rigtig så var det her vi skulle bo. En gåde hvorfor de hedder ngoet andet på hostelsworld.com og hvorfor de udgiver sig som et hostel, når de helt klart er et hotel. Men vi klager ikke, for det betyder ene værelse til os, tv, en go seng og lidt luksus. Vi fik udleveret vores nøglekort, parkeringskort og et kort over byen. Også var det ellers bare at få pakket ud, da der var en der skulle skynde sig på toilttet :-)
Det må have været et sjovt syn, da Tania rendte op og ned af gangen, fordi hun ikke kunne huske om det nu var det nummer som Kia havde sagt til hende der var vores værelse, og efter et par forsøg åbnede døren sig da også og det hele blev nået rettidigt :-)
Da vi havde fået alle tingene op og fået slappet af i nogle minutter, ja så ville vi ud og kigge lidt på byen og finde Hard rocken for at spise der. Vi fandt den faktisk rimelig hurtigt, og fik bestilt maden hos vores servetrice, som virkelig levede sig ind i Hard Rock ånden. Dog skal det lige siges at inden hun overhovedet når at spørge os om noget at drikke, er hun brudt ud i "åhhh, du har da fået sol til Kia", og ja Kia har virkelig fået sol igen idag, og da det jo ikke var sol fremme på vores bådtur før til sidst, så havde vi jo ikke brug for solcremen idag :-)
Nå, men vi fik bestilt og spist vores mad, og da vi så skulle bestille vores dessert, kom hun da lige med de forskellige muligheder på et fad, og vi valgte en brownie, med vanillie is og hot fodge. Heldigvis fik vi kun bestilt en, for puha hvor var det på grænsen til kvalmene, hvis ikke vi trådte lidt over den idag. Vi fik spist, men har ikke brug for dessert det næste lange stykke tid :-)
Vi fik betalt og købt vores pin. Gik en lille omvej hjemad for at se på de lukkede butikker. Da vi kom tilbage på hotellet, hed det bare tv kiggeri, og hygge med det slik vi købte i en butik på vej hjem. Vi gik kolde kl. 22 (Tania en time før). Så en go nat søvn til os.
Dagens "ting": Tania blev helt mundlam, da vores venlige servetrice kaldte hende honney idag. Hva sker der lige for det!
- comments