Så blev det tiden for at vi skulle vende snuden mod nord igen, denne gang dog stadig i USA - nemlig Alaska. Helt sikkert en af denne turs højdepunkter vi har glædet os rigtig meget til. Ligesom Hawaii var en drøm sidste gang, så kan vi vel også godt betegne Alaska som en drøm denne gang. Det bliver 14 kanone dage vi skal have heroppe.

Turen herop startede allerede kl. 2 i nat, da uret ringede efter et par timers søvn. Et bad senere også var vi klar til at tjekke ud, det gik smerte frit, og vi sparede en overnatning - ja tak siger vi :-) Vi kom ned til bilen, og det vi nu skulle vente på var vores elskede GPS, den er lidt langsomopfattende sommetider herovre, men hva den kom igang og afsted vi kom mod lufthavnen. Det gode ved at køre om natten er at der stort set ikke er nogle biler, og derfor var vi derude efter en lille halv time. Vi skulle rigtig have parkeret ude på lufthavnens langtidsparkering til en pris af 1200kr. Men så gode som vi er, så havde vi fundet en parkeringshalløj, hvor vi kunne aflevere bilen, og de ville parkere og passe på vores lille bil 24/7. også til det halve af hvad vi skulle have givet hvis vi selv havde parkeret. Så ind og aflevere bilen, tage vores bagage ud og vupti så havde en ung fyr smidt det i en gratis shuttle, og givet os et nummer, så vi kunne gøre krav på bilen igen. Hmm mærkelig følelse bare at aflevere bilen med det halve af vores oppakning (det skal jo ikke bruges i Alaska). Men det gode er at den er under opsyn hele tiden, og ingen kan komme ind på området. 5 min efter bussen kørte var vi ved terminalen, igen meget let.
Nu manglede kun at vi skulle tjekke ind, og da vi ville vælge pladser i aftes, der var der kun enkelte sæder fri, og de her to ved siden af hinnden som var reserveret til nogle med specielle hensyn - lige til os, Tania havde i hvert fald valgt dem. Vi fik printet vores boardingkort ud og ja vi havde fået de pladser - genialt, fordi vi nu kunne sidde ved siden af hinanden. Hen og aflevere den ene taske vi havde med og betale 20 dollars for at have den med. Igennem security og nu var det så bare at vente 1½ time indtil boarding. Vi brugte tiden på at få lidt morgenmad, og slappe af i de her meget hårde gyngestole der var. Boarding gik fint og vi var klar til afgang.

Det var to meget trætte tøser der sad i flyet. Faktisk var Kia så træt at hun stort set sov, da de gennemgik sikkerheden ombord, og hun måtte kæmpe sig for at være vågen. Og inden flyet havde lettet sov hun tungt og godt. Kort tid efter gjorde Tania det samme. Vi blev vækket rimelig pludselig efter ca 2 timer. Da de over højtaleren søgte en læge eller ligende i flyet. vores nabosæder sad der to mænd der fløj op og henover hende der sad yderst, ja tak så vågner man og er lidt rundt på gulvet. Men det var vidst en ældre herre der havde lidt hjerteproblemer, han blev i hvert fald hentet af en paramediciner ved ankomst til gaten - han kunne selv gå ud så helt skidt var det ikke. Vi kom af flyet og nu skulle vi bare vente på den ene taske vi havde med, og den kom ud allerede som nummer 3 så igen smertefrit og næsten for let.
Ned til car rental og da Tania allerede stod i systemet, da det er det samme selvskab vi har lejet jeep'en ved, så var det bare at skrive under, betale og få udleveret nøglerne. Godt nok skulle damen lige være sikker på at vi havde lejet en anden bil, og den ikke var afleveret endnu. Men vi er nu så heldige at køre rundt i en fin lille blå nissan versa, kører nu meget godt, og bruger næsten ingen benzin, noget vi kan li' :-)

Vi kørte ud til vores hostel, og da kl. ikke var mere end 9.30, kunne vi desværre ikke tjekke ind, eller jo kun vidst vi ville betale for en dag mere, og det ville vi jo ikke, så ud i bilen for at finde et mall, eller først lige en best buy, da en dims til vores GPS stadig er i Seattle, så den kan ikke lade, men Best buy reddede os, vi fik en anden oplader til vores GPS og nu er alt godt igen. Vi fandt ikke et rigtig mall, men bare butikker der lå side om side, fik kigget lidt, og man burde da nok lige købe den mountainbike herovre...
Til sidst rundede vi wallmart for at få handlet lidt vand, frugt, chips, sodavand ind. Men nu var sulten virkelig ved at melde sig, samt trætheden, og vi havde lyst til pizza hut, da vi havde set en del reklamer derfra, og havde også set et par steder her i byen. Vi fandt den første æv det var kun en take away, så efter hjælp fra GPS'en kørte vi lige 14 miles, for at få at vide at restaurenten var lukket pga ombygning, men vi kunne få take away - øhm nej tak vi kører videre. 14 miles tilbage, og ud i det område ved Best buy, vi fandt pizza hut'en, men igen skuffet måtte vi se at det bare var en take away. Så hva gør to meget sultne og MEGET trætte tøser nu, de tager da bare den pizza bar lige ved siden af Best buy.... Vi fik noget og spise, og fandt så ud af at vi var i et mall, ikke de store butikker, men der var en ishockey bane i midten, plus bowling og biograf...

Efter maverne var blevet fyldt, så gik turen tilbage til vores hostel, og damen fik medlidenhed med de her to trætte tøser fra DK, så hun checkede os ind, så vi kunne få en seng. Og hvor var det da fantastisk skønt endelig at kunne få lov til at ligge sig ned og lukke øjnene. Vi åbnede dem først igen da vores roommate kom ind og hun blev ved med at undskylde at hun larmede og hun skulle nok gå igen lige om lidt, men det gjorde ikke noget, fordi vi havde nok sovet i en tre timer, og skal jo også kunne sove igen i nat. Men resten af aftenen er brugt på blog, internet, og lave vores rute lidt om heroppe, eller det håber vi på. Vi vil gerne på en kajak tur i Whittier, den dag vi egentlig skulle bruge her i Anchorage, når vi kommer tilbage om 14 dage, men der sker altså ikke det store her, så ja :-)
Imorgen er det tidlig op og køredag ud til St. Elias Wrangell Park, hvor vi skal op i det her lille fly og flyve ud til no where. Men bliver fedt :-)

Dagens sjove indslag kom, da vi sidder i bilen og på vej ud til den pizza hut et godt stykke udenfor byen. Og husk vi var godt trætte. Men Kia stiller et undrende spørgsmål helt inde fra hjertet af, da hun siger, "kan fugle egentlig flyve ind i hinanden?" Øhhh tavshed efterfulgt af total latter fra Tania, men egentlig et godt sprøgsmål??

Ps vors lille køretur rundt i Anchorage idag endte alligevel på 70 miles - UPS.