Profile
Blog
Photos
Videos
I dag ringede uret kl. 5.30 og klokken 7.15 var vi klar til afgang. I dag skulle vi tilbagelægge ca 750 km, så vi vidste det ville blive en lang dag.
Vores første stop på dagens rute ville være i Wall. Byen Wall besøgte vi også sidst vi var herovre, men det er en meget sjov lille by at besøge og vi synes den fortjente endnu et besøg. Allerede da vi køre fra Mitchel ser vi reklame skilte for Wall Drugstore og det er også det de er lidt kendte for, deres enorme reklamer også deres is vand af en eller anden mærkelig grund.
Det går derud og man kan fornemme at landskabet er ved at ændre sig og at vi kommer til mere cowboy land med åbne sletter og ikke ret megt grønt.
Ca. 30 miles inden vi rammer Wall dukker Badlands op, Badlands national park var vi også i sidst, men vi kører igennem igen og holder ind steder som vi ikke gjorde sidst. Selvom man har set det en gang, kan man sagtens se det igen, det er et ubeskriveligt landskab.
Vi kører videre mod Wall og da vi kommer frem, får vi set os lidt omkring i diverse souveniers butikker også får vi os da lige en is, hvilket var tiltrængt i varmen, dog har der været overskyet hele formiddagen og det har vi nydt rigtig godt af, da det er meget mere behagligt og køre i.
Efter vores pitstop i Wall går turen videre til Devil's tower og halvvejs mod Devils's tower får solen overmagten over skyerne og det er igen stegende varmt. Vi har desværre ikke nået og få købt solcreme. ups.
Devil's tower er USA's første national monument og som de er meget stolte af, det er en klippe væg som er opstået af en vulkan. Da vi kommer frem kan man gå en lille tur rundt om klippen på ca 2 km, hvilket vi gjorde så fik vi da også rørt os i dag.. :)
Efter og have set og taget billede af devil's tower går turen videre til Sheridan, hvor vi skal overnatte. Her går det også bare lige ud som det også tidligere på dagen gjorde.
Omkring kl 18.30 ankommer vi til hotellet og vi får tjekket ind, vi vælger lige og handle lidt inden vi smider os på sengen for at slappe af.
I morgen kører vi videre til Yellowstone national park hvor vi heldigvis har nogle dage inde, dog ser det ud til at det bliver skyfrit og meget varmt, sååå kunne godt tænkes at vi skal overgive os og få købt noget solcreme.. :D
- comments