Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en nat, hvor vi havde fået sovet igennem, og ja vågnede uden et vækkeur der ringede, så var vi klar til en forhåbentlig go dag, bestående af hval tur. Dog var vejret ikke det bedste, det var lettere overskyet og der kom en del byger. Efter vores morgenmad, fik Kia ringet til det selskab vi skulle sejle med idag, for at sikre os at turen blev til noget. De bekræftede og glædede sig til at se os. Så nu skulle vi bare have formiddagen til at gå, inden vi skulle gå op til opsamlingsstedet kl. 13. Vi fik handlet lidt brød ind til turen, og fik smagt en såkaldt kanelsnegl - dog ved de altså ikke hvordan man laver rigtig glasur. Resten af formiddagen blev brugt på afslapning på værelset, da vejret ikke tillod så meget andet.
Kl 12.30 gik vi op til vores opsamlingssted, så vi var i go tid, men hellere det end forsent :-) Vi ventede, ventede, ventede og kl. blev 13.30, altså vi skulle være hentet for 30 min siden. Uroen bredte sig og vi besluttede os for at Kia gik tilbage for at ringe og høre hvor de blev af, fordi netop idag havde vi jo valgt at lade telefonerne blive hjemme (faktisk sjældendt vi har dem med). Tania blev og ventede, mens Kia gik tilbage, og hun kom tilbage efter 20 min ca, og kunne fortælle at selvskabet havde glemt at de skulle hente os. Så da kl. nu var 14, så blev der altså ikke nogen tur til os idag. ÆV bæv for det, for vi havde begge virkelig glædet os til det. Men de havde en plads til os på et andet skib i morgen kl. 9, men det betød at vi måtte annullere vores boeing tur, da vi ikke ville kunne nå det. Boeing kontra hvaler - det blev helt sikkert hvalerne der vandt. Men igen en Tania der var sur og klar til at brokke sig, for der stod jo i vores bekræftelses mail, at de ville hente os, også skal de ikke bare komme og sige ups, der er sket en fejl. Så der var lagt i ovnen til i morgen.
Men nu stod vi jo med en dag vi faktisk ikke vidste hvad vi skulle gøre med. Formiddagen var jo gået med afslapning, så det gad vi ikke igen - plus vejret var blevet bedre. Vi valgte at gå en tur ud til BC stadionet, en ikke så lang gå tur, og vi havde nok håbet på at der var rundture derinde, men da der var kampdag for amerikansk fodbold, kunne det ikke lade sig gøre, og deres lille museum var ikke lige noget vi ville bruge penge på. Da vi på vej derud var gået forbi en biograf, så var det store spørgsmål nu, om vi skulle ind og se bold eller om vi skulle tage ind og se en film. Det ustadige vejr, og at Tania ikke kendte noget til nogle af dagens hold, gjorde at vi tog i biograffen. Vi valgte Batman filmen.
Så vi fik gået tilbage til biograffen og der stod godt nok at der var udsolgt på skærmen, men vi prøvede lige de der "gør det selv" skærme, og der var da lige to billetter til os, plus vi også lige fik købt en billet til en stor pose popcorn og en stor cola, samt en pose m&m's. Det hele for 43 dollars - 250kr. Det var da egentlig pæn blligt, når nu menuen kostede 27 :-)
Vi gik nu tilbage til hostellet for at klæde lidt om og ud og få noget og spise, og valget faldt på et lille sted, hvor vi fik nogle helt igennem fanstastiske burgere, skønt med nogle friske råvarer og kød der smager af kød. Godt mætte, gik vi tilbage og slog lidt mave og en af os fik en bette lur. Kl. 18.15 var der afgang mod biograffen, da der jo i USA ikke er faste pladser, så det gælder om at være der i go tid, så man kan komme i kø'en. Vi kom ind og fik hentet vores menu, og inden vi gik til skrænken havde vi besluttet at vi ville have en sodavand mere, bare fordi det var en lang film vi skulle se. Og tak for kaffe - den her store pose popcorn, var næsten dobbel så stor som den store hjemme i DK. De to cola'er var så af 1 liter pr stk, så tror da nok lige at vi havde sodavand nok.
Køen så ikke så lang ud, men vi stillede os alligevel derhen, og det var vi glade for, for det viste sig at der stod 200 foran os ud af de 400 der kunne være i salen! Men det smarte folk gjorde her, var at de stillede en i køen også rendte de andre rundt og købte popcorn osv. Helt uden at folk brokker sig. Det skal også lige nævnes at i denne biograf var der en burger king - lidt vildt syntes vi.
Vi kom ind i biograffen og man skulle da lige holde på hat og briller, for det galdt jo om at komme først til de gode pladser, men så rolige gemytter vi bgge er tog vi det stille og roligt, og vupti næsten midt for, på en meget ok række, var der da lige plads til os. Nu var det så bare og vente, og efter en masse forfilm, hvor der da var et par stykker vi gerne vil se, når de kommer til DK, ja så blev vi klar til selve Batman filmen. En go film, hvor vi begge var fuldt optaget, at vi slet ikke lagde mærke til at ham foran os var gået. Da filmen var slut, og vi næsten var blevet sentimentale af afslutningen, så brød folk ud i klapsalver og huen - sjovt nok.
En god oplevelse i en sal der kunne være 400 i, hvor skærmen var dobbelt så stor som derhjemme, og hvor vi var glade for vi ikke skulle læse undertekster, for så havde vores hoveder kørt som skrivemaskiner der skifter linje :-)
Efter filmen gik turen hjemad, vi fik pakket og gjort klar til tidlig afgang mod hval båden.
Vi har snakket om hvad vi syntes om byen Vancouver, og det er noget blandet. Vi følger det er en forvirret by, en by der er presset ned mellem vand og grønne områder. Måske det har noget og gøre med vores oplevelser i byen, men vi er 90% sikker på det ikke er en by vi kommer tilbage til. Så to piger der glæder sig til at nå US og Seattle igen.
- comments