Vi havde valgt at uret først skulle ringe kl. 7, da vi jo bare ville blive hentet ved broen i dag. Så efter bad, og morgenmad, samt smøre madpakke, så var vi klar til at gå op til broen. Vejret var i dag endnu bedre end den solrig dag vi havde i går, så det tegnede virkelig godt. Skal lige siges, at inden dagen i går har de haft 4 dage i streg med kun regn, og i den periode som de kalder sommer heroppe, har de kun haft det der svarer til 7 solskins dage, så de var glade for solen, da den endelig kom frem. Nå men vi kom op til broen, ventede, ventede og endnu engang ventede vi. Er faktisk blevet ret gode til det og ja vi var lige ved at tro at nu ventede de garanteret på os ved Ma Johnsons hotellet, men så lige pludselig så kom bussen med et par guider og et enkelt andet par, og os 3 par der ventede kunne komme med. Vi er nu nok ved at lære at de her i Alaska tager tingene lidt som de kommer og at tiden ikke altid er vigtigst.

Vi kom op til Kennicott, hvor vores guide Chesia, tog pænt imod os og sørgede for at vi fik vores crampons, hjelme og vanter. Vi skulle i dag være på tur med et par fra Californien, en anden guide, som skulle ud og tage billeder til firmaet, samt vores guide, så en go lille gruppe. Alle fik tisset af, og vi var klar til afgang. Vi skulle igen i dag gå de her 4-5 km ud til gletcheren, men vi kendte jo vejen, så det var bare derud af. Og faktisk dejligt at det ikke var os der var i dårligst form, de to vi var sammen med, var dårligere end os  Men varmt var det, men en flot tur. Da vi kom ud til den sidste mulighed for toilet besøg, og Tania lige skulle af sted for en sikkerhedsskyld, hvillet ikke var den bedste oplevelse, da det virkelig STANK derinde, så meget at hende tyskeren der var derinde før Tania, kom ud uden at have knappet sine bukser, da hun ikke kunne holde ud til at være derinde og gøre det. Men imens Tania var på det lille hus, så blev Kia spurgt om hvad vi savnede mest hjemmefra, nu da vi havde været afsted i de her 3 uger, og der var 4 uger til vi kom hjem igen. Hun sagde selvfølgelig rugbrød, men hvordan hulen forklarer man lige en amerikaner hvad rugbrød er, heldigvis havde damen fra Californien været i Danmark og kunne bruge ordet swartsbrot, og ”very healthy”. Kia nævnte også kogte kartofler, men opgav altså at begive sig ud i at forklare hvad leverpostej er  Alle mand klar igen, gik den sidste del ud til foden af gletcheren. Her fik vi taget crampons på vores egne sko, hvilket var skønt ikke og skulle gå i de hårde støvler igen i dag. Oppe på isen, fik vi igen et par teknikker, men ellers sagde guiden bare at vi selv skulle finde vores egen teknik, da det jo ville fungere bedst – Lige efter Tania’s hoved 

Vi gik nu langs øst kanten af gletcheren, så en del flotte ting, og fik svar på spørgsmål. Stille og roligt gik det, og lige pludselig smuttede hende fotograf guiden vi havde med over til en anden gruppe, da der lige var noget hun ville tage billede af, og mere så vi faktisk ikke til hende før til frokost. Vi kom forbi den væg vi klatrede på i går, og her havde Guy gang i en ny gruppe, uha Kia var klar til og hoppe derned og joine dem  Men egentlig fedt og tænke på at den væg havde vi klatret på i går.
Vi kom ud til endnu et flot sted, hvor der blev taget billeder, samt snakket lidt i øst og vest. Vi skulle nu krydse en moræne, som er is inderst, og udenpå en blanding af jord og løse klippestykker. Det bliver presset af gletcheren og klipperne. Man skulle lige holde hovedet koldt når man gik over den, da man jo gik på både store og små stykker klippesten, så tungen lige i munden og passe på sine ankeler. Men over kom vi og hvilket syn der nu mødte os. Endnu en flot gletcher lå foran vores fødder, dog var denne mere bakket og humblet. Vi gik lidt tid og kom nu ned til noget der engang havde været huler, men nu var næsten huller. Vores guide spurgte om det var noget vi havde lyst til at komme ind, og hello det skal hun da ikke spørge om to gange, selvfølgelig ville vi det, og vi kom ind i de her flotte gange, hvor vandet bare stille løb ned af væggene, og heldigvis havde vi også vores hjelme på, fordi der sommetider faldt sten ned i hovedet på os. Kia blev faktisk ramt lige oven i skalden af en. Vi gik så langt ind vi kunne komme, fik taget billeder også var det ellers ud igen. Virkelig flot syn, og vi valgte nu at få vores frokost her. Vores guide havde taget varm vand og the/cacao med ud til os, så vi fik lige lidt varme igen. En sjov ting vi havde prøvet lige inden vi gik i ”hulerne” var at drikke gletcher vandet med en slik stang, vi bed enderne af og nu kunne vi drikke vand med jordbærsmag. Vandet fra gletcherne er så rent at det virkelig smager fantastisk. Vi fyldte tit vores vanddunke på turen, når mulighederne bød sig. Efter frokost, hvor foto guiden lige kom forbi med ham mandens hjelm som hun jo havde været så flink at bære, ups, når han nu havde været i ”hulerne”. Så var vi klar til at komme videre, vi krydsede denne her gletcher og nåede ud til en sø, som næsten lige var blevet drænet, sker ved at vandet siver ind i gletcheren og derved danner et tryk, så der til sidst står kæmpe stråler op af isen. Vi fik igen muligheden for at komme ned i bunden og se vandfaldet og kanten af gletcheren. Kia var selvfølgelig med på den, det samme var ham manden, Tania fulgte med lidt af vejen, men stoppede så da hun godt kunne se hvor det bar hen, og at man jo også skulle op derfra igen. Damen som havde ondt i sine ben og hofter, valgte at blive tilbage ved vores tasker. Tania ville egentlig også gå tilbage til hende, men da hun kom op var damen ikke ved taskerne, men sad lidt væk fra dem, og lignede seriøst en der sad og tissede, så Tania skyndte sig at vende om og føle sig rigtig dum derude midt på isen. Vi havde jo fået at vide at vi godt måtte tisse herude, men også kun det, dog skulle vi ikke forvente privat liv  Nå men Tania ventede og ventede og til sidst gik det op for hende at damen bare sad på en sten og ventede på os, nå ja men så kunne Tania da bare føle sig endnu mere dum, men gik nu over og snakkede lidt inden de andre kom tilbage. Da de andre kom tilbage kunne Kia berette om turen derned, som bestod af et flot syn af vandfald, kanten af gletcheren så man virkelig fik et godt billede af hvor tyk den er. Hun kunne også fortælle at manden sørme kom til at falde dernede, men heldigvis faldt han ikke ud over kanten, puha altså det kunne have været hyggeligt, når vi nu fra start havde fået at vide at der ikke var nogle muligheder for at blive reddet, hvis man faldt i sådan et hul.
Alle mand godt oppe igen og ved at være godt og grundig trætte, begyndte vi nu turen tilbage til Kennicott. Der blev ikke snakket så meget på tilbage turen, dog blev der lige taget de sidste billeder. Vi kom frem til stedet hvor vi skulle have vores crampons af og som vores guide nu gladelig kunne fortælle manglede vi kun den sidste gåtur tilbage. Den gik også i frisk tempo, dog havde vi lige stop ved toilettet, hvor der igen blev small talket. Da vi kom til byen, fik vi taget lidt billeder af bygningerne, nydt det sidste syn ud mod gletcherne og så gik det ellers stærkt, hurtigt fik vi afleveret vores ting og skrevet vores kommentar kort, købt lidt til kassen, og ja så var vores bus klar til at køre ned, fordi nogle tyskere havde bestilt bord på en restaurent, og også skulle have en del tid til at smukkesere sig i. Nå, men da vores guide ikke skulle med samme bus, så fik vi sagt pæn farvel og hun valgte så at give hele gruppen knus, og sige mange gange tak for en hyggelig dag. De forstår at gøre noget for deres drikkepenge 

Vi valgte at stå af i byen McCarthy i dag, for at få taget billeder, bestille bus til i morgen tidlig, set om de havde noget til kassen, og det bedste af alt, få noget og spise. Vi gik ind på det sted Guy havde anbefalet i går, og hold da op det var godt, Kia fik en burger med en go saftig bøf, pomfritterne skulle de dog øve sig lidt mere på, Tania fik frisk pasta, med en god kødsovs, og det bedste næsten var broccolien, som var tilberedt perfekt. Mætte valgte vi nu at gå over til købmanden og kigge, og hold da op, nu var alt pladsen på hylderne fyldt op, så noget af et udvalg der nu var, men priserne var også derefter. Vi fik en is, og den skulle vi nok ikke have haft for den var alt for stor efter sådan en omgang aftensmad, men ned kom den og vi begyndte gåturen tilbage til hostellet. Da vi kom tilbage stod den bare på afslapning på værelset, da vi igen i dag var total smadret, samt få pakket vores ting, eller rettere sagt smidt vores tøj i tasken, så vi var klar til i morgen. Da vi ville til og i seng, larmede dem der skulle sove oven på rimelig meget og vi irriterede os over dette, dog stoppede de lidt over 22, så heldigvis, men kl. 23.30 blev vi så vækket da der kom en flok tøser hjem og de skulle sove inde ved siden af os, og hold da magle hvor de larmede, faktisk så meget at vi tyssede på dem, uden det hjalp, og Tania var lige ved at gå ind og bede dem om at dæmpe sig, men så lige pludselig blev der total ro. Ligesom hvis man trykkede på en kontakt. Nå men med ro på lægterne kunne vi nu få vores skønhedssøvn.
Det skal lige siges at vi fik den bedste illustration på hvordan en gletcher virker/arbejder i dag. Da vores guide hev en snickers frem og bøjede den lidt frem og tilbage og til siderne, og vupti så havde vi en demonstration på en gletcher af snickers. Fedt.
Der udover vi er igen blevet ramt af Bermuda trekantens onde kræfter. Den har på forunderligvis få taget Kias ynglings natte shorts til sig. Pist væk er de i hvert fald, så der skal vidst nogle nye til, når vi kommer til Las Vegas.