Profile
Blog
Photos
Videos
I går havde vi ikke mange planer! Det var bare en ren afslapningsdag.
Vi havde aftalt at sove længe i dag, men fordi vi var gået tidligt i seng, havde vi nået at være i bad, skypet hjem og sad ved morgenmaden allerede kl. 9.
Efter morgenmaden gik vi ned til et tøjmarked, som lå 1200 m fra hotellet. Stedet var ret stort og havde alt mellem himmel og jord, så vi brugte et par gode timer der.
På vejen hjem fra markedet rundede vi et supermarked og købte lidt brød, ost og skinke, som vi satte os på en bænk på hovedpladsen og spiste. Vi slappede af en time i solen, inden vi blev enige om at holde siesta på hotelværelset. Her brugte vi et par timer på at få skrevet blogindlægget om Inca Trailen.
Oprindeligt var det planen, at vi skulle mødes med hele gruppen kl. 19, da der var en pige, som havde lavet nogle priser til os alle sammen for vores indsats på Inca Trailen. Men da kl. var 16.45, fik vi af vide, at planen var lavet om, og at vi skulle mødes kl. 17 i stedet. Vi blev dog enige om, at det kunne vi overhovedet ikke nå, så vi kom bare, når vi var klar!
Så da kl. blev 18.20 gik vi fra hotellet, og mod den bar vi skulle mødes på.
De andre, som havde ventet i 1,5 time, var allerede rimelig fulde.
Vi købte lidt at drikke og så startede Awardshowet. Det var rigtig sjovt og hyggeligt, og alle fik nogle pæne ord overrakt med prisen.
Vi blev begge to udnævnt som turens bedste hikere - en pris vi er glade for. Der var dog ingen af de andre, som troede på at vi ikke plejede at hike i bjergene derhjemme.
Efter Awardshowet fulgte vi de mest fulde hjem i seng, mens vi var nogle stykker, som tog ud og spiste.
Efter maden gik vi ind på baren ved siden af, som havde live musik og Happy our med 3 for 1 hele aftenen.
Da kl. blev 23.30 fulgtes Trine med Caitlin hjem, mens Jose fortsatte i byen med de andre. Skide skæg bytur der endte kl. 4.
Dagen i dag stod på tømmermændsplejning på hotellet sammen med de andre.
Der var chek ud kl. 9.30, så vi har siddet det meste af dagen i receptionen sammen med alle de andre tømmermændsramte.
Selvom det var Jose, der var fortsat i byen hele natten, var det alligevel Trine, som brugte hele morgen og formiddagen på at kaste op, hvilket nok skyldes den elendige aftensmad...
Vi har dog begge to fået det bedre. Trine har nu holdt lidt mad i sig her til eftermiddag, så vi er begge klar til natbussen i 10 timer, som forlader Cuzco kl. 20, men vi skal fra hotellet kl. 18.45.
I morgen tidlig ankommer vi til Colca Canyon.
- comments