I går kom vi tilbage til Cuzco kl. 19.
Vi var trætte, ømme i vores lægmuskler, beskidte efter 4 dage uden bad, men samtidig var vi også virkelig stolte af os selv, at vi klarede at hike 44 km i bjergene i Peru!

Dag 1, 20. januar - TRÆNINGSDAGEN
Vi forlod hotellet i Ollantaytambo kl. 8 og kørte i bus i en time til det sted, hvor vi startede vores Inca Trail.
Hjemmefra havde vi pakket en taske (udleveret af G-adventure) med sovepose, toiletsager og varmt tøj. Tasken måtte veje max 6 kg, da taskerne blev båret af gruppens porters, som hver bar 25 kg. I alt havde gruppen 20 porters og 2 kokke med (kokkene bar dog lidt mindre end de 25 kg).
9.30 havde vi fået det første af fire stempler i vores pas, og så startede den lange vandring ellers. I dag skulle vi hike 11 km, og efter planen ville det tage 6-7 timer.
Vi nåede vores frokoststed kl. 13.15, men inden der havde vi haft 2 stop for at se nogle Incasteder + en pause hvor vi kunne sidde og slappe af og få en lille snack.
Naturen er fantastisk, og vi nød at gå rundt i Cuzcos regnskov med alt det grønne omkring os. Desuden var vi rigtig heldige med vejret, fordi det hverken var for varmt eller koldt. Overskyet og uden ret meget regn mens vi vandrede.
Til frokost fik vi majssuppe, og bagefter fik vi ørred - utrolig lækkert!
Efter frokost gik vi i 1 time, inden vi holdt en kort pause. Mens vi holdte pause, begyndte det dog at dryppe lidt, men ikke noget vi blev rigtig våde af.
Efter pausen havde vi kun 1 time igen, inden vi ankom til vores basecamp, men det gik opad hele vejen... Så det var ret hårdt. Vi fik dermed en lille forsmag på dagen i morgen, hvor det går opad næsten hele dagen.
Vi ankom til campen kl. 16.30, hvor porterne havde sat vores telte op, så de stod klar til os. Det var vi rigtig glade for, for det begyndte at regne for alvor, lige da vi ankom til campen. Vi slappede derfor af i teltet indtil kl. 18, hvor der var te og en kiks inden aftensmaden, som blev serveret kl. 19. Vi fik igen suppe, men kylling og ris til hovedret.
Da kl. blev 20 lå alle i sine soveposer og var klar til at sove efter en lang dag.
Campstedet vi sov i lå i 3100 meters højde.

Dag 2, 21. januar - UDFORDRINGSDAGEN
Vi blev vækket kl. 5.30 af vores guide, og så fik vi serveret en kop coca-te i teltet. På trods af al regnen om natten havde vi sovet godt i teltet, som holdte tørt. Vi var dog lidt ømme i skuldrene og hofterne efter at have ligget på siden, men benene fejlede ikke noget, og vi var klar på nye 12 km.
6.10 var der morgenmad, som til vores overraskelse bestod af tynd grød og en pandekage! Præcis 1 time senere forlod vi vores basecamp og startede vores vandring. Vi havde fået af vide, at der ville være 1 time til første stop, men fordi vi var så hurtige, nåede vi til hvilestedet allerede efter 40 min.
Efter pausen blev vi sendt afsted på egen hånd, så vi selv kunne sætte tempoet, da begge guider skulle gå bagerst for at hjælpe de sidste, så alle kunne gennemføre den hårde tur.
Det første officielle hvilested lå i 3200 meters højde, og det andet officielle hvilested lå i 3800 meters højde, vi skulle derfor stige med 600 m. Guiden sagde, at det ca. ville tage os 2 timer at nå til det andet stop.
Dette stykke var sindssygt hårdt både for ben og lunger, for det var nærmest kun op ad trappe hele vejen i tynd luft. Da vi havde gået 1 time, stoppede vi (os 7 i front) for at holde en pause og spise nogle snacks. Vi psykkede os selv og hinanden til at kunne klare 1 time mere. Da vi så fortsatte og drejede om hjørnet, viste det sig dog, at vi kun var 20 sek væk fra hvilestedet! Vi var flade af grin og mega glade! Vi tog os derfor en ekstra snackpause og ventede på resten af gruppen.
Efter 20 mins pause fortsatte vi mod 3. stop, turens højeste punkt - 4200 m.o.h. - også kaldet "the dead womans pass". Ifølge vores guide ville det tage os ca. 2 timer at nå dertil, og yderligere 2 timer at nå derfra og til vores basecamp. Men med det tempo vi havde sat for dagen, nåede vi toppen efter bare 1 time og 10 min. Hele turen mod toppen gik bare stejlt opad, og vi kunne mærke, hvordan luften blev tyndere og tyndere og koldere. Det var så hårdt og virkelig umotiverende at trapperne bare fortsatte i evigheder. Man kunne ikke andet end at koncentrere sig om at trække vejret stille og roligt og bare sætte en fod foran den anden. Det gjorde det ikke bedre, at det begyndte at stå ned i stænger og samtidig blæste, så det bare var super koldt!
Da vi nåede toppen var vores 7-mands gruppe blevet til 4, men fordi vi begge to frøs så sindsygt meget, besluttede vi at fortsætte mod vores basecamp uden pause, mens de 2 andre blev og ventede på nogle af de andre fra gruppen.
Turen til vores basecamp tog os 1,5 time og hele turen gik stejlt nedad. Man skulle derfor være forsigtig, for man kunne nemt falde og glide på de våde sten. Det var rigtig fint for os at gå alene, så vi selv kunne sætte tempoet og snakke imens, da det ikke var nær så hårdt for lungerne at gå nedad, som det var at gå op. Musklerne i lår og lægge fik sig dog en god omgang styrketræning af turen nedad.
12.20 nåede vi til vores basecamp som de første. JUHUU! Totalt trætte, udmattede og super glade lagde vi os i vores telt og slappede af, indtil der var frokost kl. 14. Vi fik suppe, og til hovedret fik vi noget kød med ris og kartofler.
Kl. 17 var der te, kiks og popcorn, og 18.30 var der aftensmad, hvor vi fik nudelsuppe med kylling og bagefter spagetti med grøntsager - hele tiden lækker mad!
Så kl. 20 lå vi alle i teltene igen og var klar til at sove oven på en dag, hvor vi havde vandret 1000 meter op og 400 meter ned igen, så vi dermed overnattede i 3600 meters højde.

Dag 3, 22. januar - DEN LÆNGSTE DAG
Efter en kold nat, hvor det var lidt svært at trække vejret pga. højden, stod vi op kl. 5, og der var morgenmad kl. 5.40. Vi fik brød og en omelet.
6.30 forlod vi basecampen og fik vores 3. stempel. Vi gik 1 time, hvor det igen gik stejlt opad, og holdt pause ved dagens første Incasted, som også var et hvilested for incaerne dengang.
Derefter vandrede vi igen i 1 time af stentrapper til toppen af et bjerg, hvor vi nåede 3900 meters højde. Vejret var igen overskyet, og vi kunne derfor ikke se den smukke udsigt...
Fra toppen gik det igen stejlt nedad resten af vejen. Vi tog det stille og roligt i vores eget tempo, for vejen var igen i dag stejl og våd, så man skulle passe på.
Kl. 10, efter 1 time og 20 min vandring, nåede vi vores første officielle hvilested. Igen i dag havde vi været en del af frontgruppen, og fordi resten af gruppen var så langt bagud, kom der en anden guide (der havde været i kontakt med vores guide), og fortalte at vi gerne måtte fortsætte til vores frokoststed. Vi skulle dog over en lille bro, der var indtaget af nogle vilde lamaer, men vi fik kantet os forbi!
Kl. 11.15, efter 1 time og 15 min vandring igennem smuk natur, nåede vi frokostteltet, som vi kunne sidde i tørvejr i. Kl. 12.20, da alle var nået frem, fik vi frokost - suppe, kød med løg, ris og et lille stykke tærte. Til dessert havde vores kok en overraskelse til os. Vi fik en lækker lagkage! - Jeps bagt midt i ingenting oppe i bjergene!
13.10 forlod vi frokoststedet og fortsatte igen nedad af smalle sten trapper, som nu var 100 % fra Incatiden, og det var derfor ret svært at gå på trapperne, som nemt kunne have over en halv benslængde til næste trin og kun være 10 cm brede.
Vi havde et stop ved et Incasted, ikke langt fra hvor vi fik frokost, som hed skytemplet og blev brugt til ceremonielle begivenheder. Fra dette Incasted kunne vi se det næste Incasted, hvor vi skulle holde pause, og hvor vi kunne se vores basecamp. Så vi fortsatte ned af den smalle og glatte stensti. Vi gik i næsten 2 timer, inden vi nåede til Incastedet kl. 15.15. Der var den smukkeste udsigt over bjergene og floden. Fordi vi havde bevæget os længere ned, var det klaret op, og vi kunne nyde udsigten i solskinsvejr. Vi holdt da også pause i en time, indtil det begyndte at regne, og vi gik derfor i en halv time mod campen.
Kl. 17.10 var det te tid med kiks og popcorn igen.
18.30 var der aftensmad, hvor vi fik aspargessuppe, kylling med ris og kartofler.
Efter aftensmaden holdt vi en lille ceremoni for vores porters, hvor vi overrakte dem vores drikkepenge og nogle pæne ord som tak for alting, som vores guide oversatte.
Det havde været en rigtig fed hiking dag med flot natur. I alt gik vi i dag 16 km. De første 2 timer gik vi 300 m op, og resten af dagen har vi bevæget os over 1200 m ned igen, så vi dermed sov i 2700 m højde. Vi kunne derfor godt mærke i løbet af dagen, hvordan vejret blev varmere og luften begyndte at indeholde mere ilt, jo længere ned vi kom.
Kl. 20.30 lå alle i sine soveposer og var klar til at sove.

Dag 4, 23. januar - DEN STORE DAG
Vi blev vækket kl. 3.30 om morgenen, da vores portere skulle nå at pakke hele campen sammen og løbe ned til toget. De skulle tage tilbage til byen Ollantaytambo. Vi spiste noget hurtig morgenmad, og kl. 4.15 forlod vi campen og startede vores sidste hiking dag. Vi gik i ca. 5 min i mørke med vores lygter hen til det sidste checkpoint inden Machu Picchu. Det åbnede dog først kl. 5.30, så vi sad derfor på den kolde jord og ventede 1 times tid, men vejret var heldigvis mildt og holdte tørt. Da vi kom igennem checkpointet, vandrede vi 1,5 time i en jævn stigning, til vi nåede Solporten. Vi startede i fint vejr, men det blev mere og mere tåget, og da vi nåede Solporten, kunne vi desværre ikke se Machu Picchu, som man ellers plejer at kunne i klart vejr. Der var ingen tegn på opklaring foreløbig, så efter 20 min pause fortsatte vi vandringen mod Machu Picchu.
Kl. 7.30 ankom vi til Machu Picchu! Tågen var lettet lidt, og det var muligt at se byen, hvilket var et imponerende syn! Vi tog lidt gruppe billeder og fik tisset af, inden vi skulle rundt på en guidet tur i Machu Picchu. Rundvisningen startede kl. 9, og vi blev vist rundt i byen og hørte om inkaernes fantastiske kunnen. Da spanierne ikke havde opdaget Machu Picchu dengang, er det derfor utrolig velbevaret og urørt. Vandløbene igennem byen var fra dengang og virker stadig efter 500 år! Inkaerne var ikke kun gode arkitektonisk, men de havde også en utrolig forståelse for astrologi, som kom til udtryk i deres templer. Efter 1,5 times rundvisning havde vi 2 timer på egen hånd. Vi var dog så trætte og udmattet efter 4 dages vandring, at det kun blev til 45 min egen udforskning af byen, hvorefter vi satte os og nød udsigten. Vi tog bussen ned fra bjerget kl. 11.35 og gik rundt i Machu Picchu by, inden vi skulle have frokost med gruppen dér kl. 13. Efter frokosten og afskeden med vores hiking-guider gik turen mod Cusco. Vi tog toget kl. 15 til byen Ollantaytambo, hvor vi efter en 1,5 times togtur skulle videre med en bus til Cusco, som også vil tage omkring 1,5 time. Vi ankom dermed til Cusco kl. 19, hvor vi lavede to store tiltrængte poser med vasketøj, som vi sendte afsted til vask. Derefter gik vi ud og fandt os lidt let aftensmad og købte lidt vand. Vi var tilbage på hotellet igen kl. 20.30, hvor vi nød kun at være os to igen efter 3,5 dag med gruppen. Vi gik tidligt i seng og nød at ligge varmt og tørt i en RIGTIG seng med vores trætte kroppe.
Alt i alt har det været nogle helt fantastiske dage, på trods af regn, trætte ben og hårde stigninger. Følelsen at nå til Machu Picchu efter vores hårde anstrengelser har været det hele værd! - og selvom vi undervejs var enige om, at det nok var første, sidste og eneste gang, at vi gik Inka Trail, så har hele oplevelsen i sig selv været så speciel, at vi nok godt kunne finde på at gøre det igen! Belønningen af at nå Machu Picchu til fods efter 4 dages vandring i alt 44 km, var den bedste måde at ende Inka Trail på!