Profile
Blog
Photos
Videos
27. januar
Bussen forlod hotellet i Arequipa kl. 9.30. Vi kørte ca. 2 timer indtil første stop for at tisse og få lidt te. Vi havde nået en højde på over 4000 m.o.h.
Vi kørte yderligere næsten 3 timer, indtil vi nåede byen Chivay, hvor vi skulle bo. Inden vi tog til hotellet, fik vi en frokost, som var en lækker stor buffet.
Vi droppede den planlagte gåtur rundt i byen kl. 16, da det styrtede ned. Vi brugte i stedet eftermiddagen på at ligge på hotelværelset under en rigtig dyne (første gang på hele turen, ellers har det været et ton tæpper vi har ligger under!) og hygge.
Fordi vi havde spist så meget mad til buffeten, var vi ikke rigtig sultne, da det blev aftensmadstid, så vi gik ud og fik en kop varm kakao og en pandekage med chokoladesovs og banan. Mums :-D
Vi sad længe på restauranten og snakkede, indtil vi var de sidste og kunne mærke, at personalet gerne snart ville lukke restauranten.
Vi tog derfor hjem og gik i seng, for vi skulle tideligt op dagen efter.
28. januar
Vi forlod hotellet kl. 6.30, da vi skulle udforske Colca Canyon og dens kondorer (altså en stor fugl).
Vi havde første stop efter 45 min, hvor vi havde en smuk udsigt over dalen. Det var et imponerende syn med floden, der løb i bunden af dalen, og at se inkaterraserne, der snoede sig op af bjergsiderne.
Derefter kørte vi i 1,5 time til næste stop, hvor det var meningen, at vi skulle have en god udsigt og se en masse kondorer. Men da vi kom frem, kunne vi ikke se andet end den hvide sky, som vi stod midt i. Vi holdte en times pause, for at se om skyen lettede, men det gjorde den ikke, så da kl. blev 10.45, kørte vi videre. Vi kørte i en halv time, hvor vi kort før 3. stop så to kondorer flyve højt over os. Vi var kørt ud af skyen, så vi havde en flot udsigt igen.
Ved det 3. stop var der 4 kondorer, som fløj rundt i området, så skuffelsen fra det 2. stop forsvandt.
Omkring kl. 11.15 forlod vi Colca Canyon og kørte tilbage til Chivay.
Her fik vi igen frokost på en buffetrestaurant.
Efter frokosten gik vi en god tur rundt i den lille by, hvor der absolut ingenting skete...
Kl. 19 mødtes vi med nogle af de andre i lobbyen, hvor vi spillede kort og varmede op til at skulle i byen senere for at fejre en fra gruppens fødselsdag.
Kl. 20.30 gik vi to bare ud og fik lidt aftensmad, da de andre havde drukket så meget, at de ikke var sultne mere.
Da vi var færdige med at spise, mødtes vi med de få, som var taget med hen på byens lille irske pub.
Det var rigtig hyggeligt med god musik, Happy hour og pool.
Da kl. blev 1, forlod vi pubben slæbene afsted med fødselsdagsbarnet, som ikke længere var i stand til at gå selv.
29. januar
Vi havde fået at vide af vores guide, at vi skulle forlade hotellet kl. 9.30. Men uden at informere halvdelen af gruppen, havde hun lavet det om, så vi skulle mødes kl. 8.30 i stedet.
Så da kl. blev 8.10, bankede receptionisten på døren, som var rundt og vække den halvdel, der ikke var blevet informeret om, at tiden var blevet lavet om.
Vi fik derfor lidt travlt, men nåede både at pakke og få lidt morgenmad!
Busturen skulle efter planen have taget 5 timer tilbage til Arequipa, men da folk enten var blevet syge med opkast og diarré eller havde tømmermænd, stoppede vi ca. 2-3 gange i timen, så folk kunne stige ud af bussen og komme af med diverse væsker fra kroppen.
Vi følte os derfor totalt ovenpå, da vi endelig var nogle af dem, der ikke havde det dårligt!!
Men det var okay, at busturen tog ekstra tid, for vi havde ikke travlt, og der var film på bussen, som vi kunne hygge med.
Da vi kom tilbage til byen, gik vi ud og hævede nogle penge og købte nogle flere souvenirers.
Kl. 16 mødes vi med dem af gruppen, der var tilbage, da et par desværre blev nødt til at forlade gruppen, fordi én af dem blev indlagt på hospitalet i 2 dage, da han havde det så skidt.
Vi tog ud og spiste middag, og efter middagen havde vores guide sørget for en fødselsdagskage, som vi alle fik et stykke af. Der var dog masser af kage, da vi under middagen også havde mistet en del folk, som blev nødt til at tage tilbage på hotellet, fordi de havde det så dårligt.
Kl. 20 bliver vi samlet op på hotellet af en bus, som kører os til en buscentral, hvor vi skal med en offentlig natbus i 10 timer til byen Nazca.
- comments