Profile
Blog
Photos
Videos
I går blev dagen brugt i Auckland og Stine skulle selvfølgelig fejres med manér! Vi besluttede os for at tage ud og se Mount Eden, som er en af de 50 vulkaner, der er i Auckland. Vi tog bussen derud og gik derfor ned til busstationen - vi kunne dog ikke helt gennemskue oversigten over busstationen, så vi gik tydeligvis lidt forvirrede rundt…Pludselig sprang en buschauffør ud af sin bus og var meget ivrig for at hjælpe os og han fik os sendt os af sted med den rigtige bus. Denne venlighed må siges af være et generelt karaktertræk for new zealændere!! De er sgu nogle søde små mennesker - og specielt små(!!) Rasmus(det lange hyl) har både svært ved at ligge i deres senge og være under deres brusere :-D
Anyway vi kom ud til Mount Eden og efter næsten at klatre op kom vi til den smukkeste udsigt ud over byen. Man kunne rigtig fornemme at Auckland nærmest er en ø, og med sine mange grønne områder er det en helt speciel storby.
På Mount Eden mødte vi også vores første venner - 3 pensionister. Efter 1 times tid på toppen af Auckland gik turen ned igen til Auckland Museum. Her så vi hvordan det oprindelige folk "Maori"(som vi stadig ikke kan udtale) levede. Vi oplevede også faunaen, hvilket bl.a. involverede en kæmpe wanna-be-struds! Desuden fandt vi også Nemo, som svømmede rundt sammen med Dorra(eller hvad den nu hedder)!
Ellers var der lidt om nogle krige, men højdepunktet var helt klart at se den maorikanske kultur.
På vej ud af Auckland Domain, som var den park museet lå i, så vi igen meget forvirrede ud, da vi lige pludselig stod et andet sted end hvad vi regnede med. Det skyldtes ifølge Rasmus at solen ikke stod på sin vante plads, fordi vi nu er på den anden side af jorden(Stine gav ham selvfølgelig ret). Endnu en gang kom en rar new zealænder os til undsætning og spurgte om vi var faret vild (det var vi) og han sendte os igen på rette kurs.
Klokken havde efterhånden sneget sig hen mod 15 og vi var nu ret sultne efter kun at have fået en müslibar til morgenmad. Vi fandt et lille sted og fik os en såkaldt "filo" med kylling - det mindede mest af alt om en tartelet i forårsrulle form - men godt smagte den.
Vi gik nu hen til Sky-tower, hvor vi planlagde at skulle op senere. Her så vi en der sprang ud i noget lignede bungy-jump. Så gik vi ned til havnen, hvor vi sad og slappede lidt af i benene, som var godt ømme!! Efter det gik vi tilbage til vores hostel, hvor der på vores værelse var en stank af sure tæer og indelukkethed(på trods af et helt åbent vindue) - vi boede nu med 4 andre drenge.
Vi tog på jagt efter en restaurant, så vi kunne fejre fødselsdag og endte med at vælge en fra guide-bogen. Vi ankom til et meget specielt sted fyldt med mennesker, hvilket vi tog som et godt tegn. På denne restaurant skulle man dele maden og bestille mange små ting - hvilket var meget godt, da vi ikke fattede hvad der stod på menukortet. Alt vi fik var heldigvis rigtig lækkert!! Man drak af blik-krus og bestikket var i en gammel makrel-dåse :-D
Vi droppede Sky-Tower idéen og gik i stedet på hovedet hjem i seng, da klokken også efterhånden var blevet 21.30.
Her til morgen skulle vi på vores første Kiwi-bus-tur og vi pakkede derfor vores tasker (meget stille, da de andre sov) og spiste vores morgenmad og børstede tænder i det fri. Turen går nu mod Hot Water Beach, hvor vi skal være i 3 dage og bare slappe af og gå nogle ture.
Vi har det godt og er ved at vænne os til livet "down-under" ;-)
- comments
Jakob Fedt at høre, at I nu "ruller" og oplever hjælpsomme lokale. Det lyder som om Rasmus burde anskaffe sig en Sekstant, så han kan få styr på retning og verdenshjørner. Hmm' - ikke for mange muslibarer vel! Take care ! Jakob/far
moar Dejligt at i har det godt - det ser ud til at i allerede har oplevet en hel masse ! Men Stine pas på med de aber i junglen de er utilregnelige `;) Man bliver nu lidt misundelig når man ser at i kan gå i shorts og bare tæer - her er der hundekoldt - spændende at høre om næste destination. Ha' det godt mojn mojn
Hilde Herligt med en lille briefing ... det lyder til, at I har fået taget rigtig godt hul på jeres rejse! Glæder mig til at høre mere! Take care! :-)