Profile
Blog
Photos
Videos
For en uge siden (tirsdag) ankom vi til Alice Springs efter en ca. 2 timers flyvetur fra Cairns. Allerede fra flyveren kunne vi se hvorfor midten af Australien bliver kaldt "The Red Centre" - alt der var, var sådan set rødt sand og man kunne også se hvor øde der egentlig er. Vi ankom til vores hostel omkring klokken 14 og forsøgte hurtigt at danne os et overblik over, hvad der var at se i den lille by, da vi skulle tilbringe en uge i byen, hvor vi 3 af dagene skulle på tur ind og se Ayers Rock/Uluru og andre spændende ting. Vi besluttede at se solnedgang fra en bakke kaldet "Anzac Hill" og hertil havde vi købt lidt chokolade og smoothie. Det var en virkelig flot solnedgang og man kunne rigtig se, hvordan de røde klipper omkring byen skiftede farve. Da solen var gået helt ned blev det pludselig rigtig koldt i forhold til de næsten 30 grader det var før.
De næste par dage op til turen havde vi planer om at tage i reptil-park og lære at spille didgeridoo. Dette blev imidlertid ikke til så meget, da vi begge blev endnu mere forkølede end vi i forvejen var og Rasmus endda fik feber. Vores dage gik i det store hele med Kleenex og bøger ved poolen kombineret med kamille-te morgen og aften (+ film man kunne låne gratis i receptionen). Vi hyggede os på trods af sygdom og fik lavet en masse grillmad (Rasmus livede op, når vi skulle grille).
Lørdag morgen klokken 6.15 gik turen så mod det rigtige "Red Centre". Rasmus var igen feberfri og med en masse lommetørklæder var vi klar. Vi blev hentet af en minibus med tilhørende guide og var 15 personer ombord. Første rigtige stop på turen var vores frokost-sted, hvorefter vi skulle til første "attraktion" - "Kings Canyon". Disse ting ligger ude midt i ingenting og det tog derfor 5 timer at komme dertil og dette var på en MEGET lige landevej/highway. Tiden kunne dog heldigvis gå med at sove, da vi havde været så tidligt oppe.
Ved "Kings Canyon" skulle vi gå en 6 km tur gennem de røde klipper, alt imens vores guide Mel forklarede det geologiske - bl.a. at Australiens centrum engang har været fyldt med vand). Solen stod højt på himlen og temperaturen var perfekt til en hike-tur samtidig med at solen giver klipperne en helt speciel farve. Det var en rigtig flot tur som vi sluttede af med solnedgang og igen blev det meget koldt - denne gang var vi dog så "heldige" at vi skulle spise og sove udenfor J
Vi kørte til vores lejr, hvor drengene hurtigt fik lavet et godt bål, mens en italiensk pige fra gruppen lavede spaghetti bolognese til os (Mmh). Vi spiste og hyggede lidt om bålet før vi krøb ned i vores swag, som er en australsk "sovepose" - i virkeligheden en stor tyk sovepose med madras. Vi lå alle i en cirkel rundt om bålet godt pakket ind i tøj, vores egne soverposer og swags. Heldigvis (for Stine) var swagsene store nok til 2 personer, så vi lå selvfølgelig i den samme. Det var virkelig en oplevelse!! Vi vågnede midt om natten og kiggede op på himlen og så en masse stjerner - wow! Den første nat var det faktisk heller ikke så koldt og vi vågnede "friske" klokken 5.30!
Efter morgenmaden gik turen mod det vi havde ventet på - Ayers Rock!! Først gjorde vi dog holdt ved beviset på at midten af Australien engang har været fyldt med vand, nemlig nogle "søer" eller det troede vi det var, men i virkeligheden var det bare salt.
Efter 4 timers kørsel tårnede verdens største sten Uluru eller Ayers Rock sig endelig op i horisonten. Vi stoppede først i en meget lille landsby tæt på som hed Yulara(betyder hylende Dingo), hvor vi skulle overnatte. Her var der både resorts og campingpladser og så var der også bare pletter med jord = der hvor vi skulle sove!
Vi fik dejlige kylligeburgers til frokost og herefter skulle vi endelig tæt på Ayers Rock. Vi gik først igennem et lille kulturelt center, hvor der stod en masse om de aboriginalske historier omkring Ayers Rock (fx hvordan huller og andre mærker i stenen var opstået). Vi læste også om forholdet mellem de indfødte og "den hvide mand" og hvordan de nu i fællesskab passer på stenen.
I centret var også en meget berygtet bog kaldet "the sorry book". Her var breve fra en masse folk, som havde taget sten, sand osv. med hjem og som senere fortrød det - nogle fordi de mente der var sket noget ondt i deres liv pga. det og andre fordi de senere havde fundet ud af hvad dette betyder i de indfødtes kultur. For dem betyder alle små og store sten nemlig en del, da de tror på at det er forfædre, dyr og planter, der er blevet til sten efter deres død.
Så gik turen rigtig hen til stenen, hvor vi skulle gå en 10 km tur rundt om og herefter ville vores guide tage os med ud på en lille ekstra tur, hvor hun ville forklare noget yderligere om kulturen. Det var en lang, lidt koldt, men meget flot og spændende tur, da vi kunne genkende nogle af historierne fra det kulturelle center. Vi undrede os lidt over overfladen på stenen, da vi syntes den tæt på var meget plettet og vores guide fortalte os, at det faktisk kun er det meget tynde yderste lag, der er rødt.
Da vi var næsten hele vejen rundt kom vi til et lille vandhul, hvor vandet løb ned oppe fra stenen, når det regnede. Vandet glimtede i solen og der var helt stille og fredeligt der. Der var et eller andet magisk ved stedet syntes vi.
Vores guide tog os herefter med på den lille ekstra kulturelle tur, hvor hun fortalte om, hvor de indfødte holdte/holder ceremonier - nogle steder kun for kvinder, andre kun for mænd. Der var også et sted, som mindede om en lille skole, hvor drenge lærte om jagt osv.
Et andet sted var der et "køkken", hvor man kunne se hvor de havde gemt krydderier osv. i små huller i stenen.
Det var alt sammen meget spændende, men vi fik nu lidt småtravlt, da vi skulle nå til et bestemt udkigspunkt for at se solnedgangen og de forskellige farver stenen skulle have - der var desværre overskyet, men vi fik det bedste ud af det = menneskelig pyramide, Photobomb med Elmo og en masse andet spas. Solnedgangen blev fejret med en TimTam i hånden (En chokoladekiks), hvor vi egentlig havde regnet lidt med champagne, men vi overlevede :D
Da solen omsider var gået ned, kørte vi tilbage til vores lejr, hvor der var aftensmad. Menuen hed BBQ alla Aussi style, hvilket betød kænguru kød, kamelpølser og steaks! Absolut ikke så ringe endda, vi var begge oppe til 2. Og 3. Portion - Især kænguru var et hit!
Godt mætte satte vi os omkring lejrbålet, var vi lavede nogle traditionelle lejrbålslege, hvilket næsten var skyld i en fibersprængning for Rasmus vedkommende, da han gav prøver på hvor smidig han var (eller ikke var…) Vi gik dog alle tidligt i seng, for næste dag skulle vi op før solopgang, så vi kunne se denne over Kata Tutja.
Som sagt så gjort, næste morgen da solen stod op, stod vi klar ved udsigtspunktet, og så det lysne i horisonten. Meget flot, men også en utrolig kold oplevelse, selv om vi havde slæbt soveposen med for at holde varmen. Med solen godt oppe, var det tid til den sidste hike på turen, hiken gennem "The Valley of Winds". Som navnet antyder, så blæste det rimelig meget, og vi måtte derfor gå til for at holde varmen. Heldigvis gik det godt opad, så vi fik hurtigt gang i blodomløbet - desuden var der en fantastisk udsigt, som holdt modet og humøret oppe hos os! Vi synes faktisk næsten at Kata Tutja er flottere end Ayers Rock. Ayers Rock, er flot fordi det er en sten, der ligger midt i ingenting, kata tutja derimod er flot fordi de mange klippeblokke og sten tilsammen ser fantastisk ud! Da vi var færdige med de 10 km, var vi dog godt frosne, så vi var lykkelige, da vi fik lov til at komme ind i bussen igen. Mindre lykkelige var vi dog over, at der nu var 5 timer tilbage til Alice Springs, efter frokosten var overstået. Vi brugte dog tiden fornuftigt, bedst beskrevet således Zzzzz Zzzzz Zzzzz
Da vi sent kom hjem til Alice Springs efter 3 fantastiske og kolde dage i Outbacken, tog vi først et varmt bad (dvs. Rasmus tog et varmt bad, der var ikke varmt vand i Stines bruser), derefter tog vi på bar, hvor vi fik fish and chips sammen med resten af holdet fra vores tur.Meningen var også at vi skulle have et par øl, men aftenen blev lidt afbrudt af at en fuld arboriginal kom ind og tissede i bukserne, mens ingen gjorde noget, og af at en af guiderne (ikke vores) spurgte om vi ville med hjem til ham og ryge hash… Vi takkede pænt nej tak, og sluttede aftenen, hvorefter vi gik hjem i seng.
Næste dag skulle vi flyve væk fra the Red Centre tilbage til Sydney, så denne dag nåede vi dog ikke meget, vi fik dog sat rekord i at tjekke hurtigt ind og komme igennem security. Dette tog MAX 3 min i den lille mirkolufthavn i Alce Springs.
Det var alt fra Outbacken
- comments
Annette Hildebrandt Hej Stine og Rasmus! Sikke nogle super gode blogindlæg, I kommer med ... det er jo (næsten) som at være der selv! Men også kun næsten ... :-) Fortsat rigtig god tur! K.h. Hilde