Profile
Blog
Photos
Videos
Først et lille Rasmus-citat fra parken i Rotorua:
Rasmus: "Se Stine! Det er en lille abe!!"
Stine: "Det er altså en kattekilling"
Rasmus: "NejNej det er altså en abe - er den ikke nuttet?!"
Stine: "Det er en kattekilling!"
Rasmus: "Eller er det en lille nuttet bjørn - ja det er det!"
Rasmus: "Eller måske… ej det er vist bare en kat!"
I går kørte vi videre fra Rotorua mod Taupo. Første stop på vejen var "Te Puia" - et spirituelt samlingssted for Maori-folket - for os andre en gejser-park!! Her fik vi først en kort(læs: lang) introduktion i maori-verdenen, hvilket er svært at finde hoved og hale i, da det ligger så langt fra vores måde at tænke på. Vi var blandt andet inde i et meeting-house, hvilket er maorifamiliernes samlingssted. Det hele bar egentlig lidt præg af bare at være noget turist-gøjl, men vi gik heldigvis hurtigt videre til det vi havde ventet på - gejserne. Efter at have ventet på vores maori-guide, som pludselig havde forladt os og som pludselig gik rundt i den anden ende af parken, kom vi til gejseren lige da den gik i udbrud. Det var meget fascinerende og varede længere tid end vi havde forventet. Herefter fik vi nogle æg, som var kogt i en af de varme huller med vand. Sammen med gejseren blev dette en god start på morgenen.
Senere kørte vi til "Huka Falls", som er et kendt vandfald i New Zealand. Det var utrolig flot, men canadierne fra vores bus virkede ikke til at være synderligt imponerede - Niagara Falls er også en del større!
Næste stop var bungy-jump. Her så vi et par fra bussen hoppe, inden vores limousine fra "Taupo Skydive" kom for at hente os - desværre fik vi ikke hoppet den dag, da vejret pludselig slog om - det gør vi i morgen tidlig i stedet!! YEAH!!
"One did simply walk into Mordor"
Dagen i dag startede MEGET tidligt. Klokken 4.42 stod vi op for at blive hentet af en bus klokken 5.30. Den skulle køre os til "Tongariro nationalpark" eller som vi fremover vil omtale den - MORDOR!! (Ringenes Herre-fis) Det er ikke fis, det er bare for vildt!!!
Vi begyndte at gå klokken 7.30 i nærmest minus-grader - jakkerne blev altså brugt!! Den først time brugte vi på bare at komme hen til det berygtede bjerg "Mount Doom" (Ringenes Herre) eller "Mount Ngauruhoe" (det rigtige navn). Her gik det egentlig ok ligeud og der var stier, så vi tænkte det nok skulle blive nemt at gå de 20 km i vores Nike Free, men det ændrede sig snart. Først kom vi til et stort skilt, der advarede alle ude af kondi eller med for lidt tøj mod at fortsætte. Vi fortsatte dog og herfra gik det lige op i himlen. I løbet af ingen tid steg vi 900 højdemeter - her var der lavet trapper, men endnu engang blev det endnu værre. Noget forpustede nåede vi halvvejs op på "Mount Doom" - herfra kunne man vælge af bestige "Mount Doom" (en tur på små 3 timer) eller fortsætte videre til de berømte "Smaragd søer" ("Emerald Lakes"), ligeså meget fordi bjergsiden på "Mount Doom" så meget stejl ud! Men sluppet for klatring var vi overhovedet ikke - turen til "Smaragd søerne" var også ren bjergbestigning, men i sidste ende var udsigten fantastisk. Søerne var virkelig smukke.
Klokken havde nu nærmet sig 11.30, så vi havde god tid endnu før bussen hentede os igen - så derfor tog vi en lille afstikker over på "Mount Doom"s lillebror. Herfra kunne man tydeligt se over til et lukket område, hvor der var heftig vulkan aktivitet à udbrud. Vi kunne også se et andet sted, hvor der pludselig kom rigtig meget røg op og sekunder efter hørte vi et kæmpe brag i det fjerne - her må vi nok indrømme at vi sked en lille snemand :-D
Herfra gik turen tilbage til parkeringspladsen og nu begyndte benene at blive trætte. Imens vi havde været på toppen var bjergsiden blevet meget klat og mudret efter mennesker havde gået der, men også fordi der havde været frost da vi gik op, som nu var blevet til vand. Rasmus tog den derfor på røven ned ad vulkan-siden og vi skal nok snart have vasket for første gang på turen!!
Efter en times tid stod vi igen ved "Mount Doom" og efter at have smidt ringen i bjergets indre gik turen nu helt ned igen. Vi tænkte ikke der var så langt igen, men vi havde nok undervurderet det lidt… Klokken cirka 14.30 var vi tilbage på parkeringspladsen igen - 7 timers "bjergbestigning" var nu slut. Benene var allerede begyndt at blive ømme og øjnene ved at klappe i - vi tog derfor en god skraber i bussen og et varmt bad da vi kom hjem. Nu går den snart på hovedet i seng, da vi er meget trætte!!! Alt i alt var det en hård tur, men det var helt klart det hele værd, da man nåede op til de fantastiske(!!) udsigter J
- comments