Profile
Blog
Photos
Videos
Halløj igen
Sidste gang slap i os, da vi sad i solen og varmen på hostellets terrasse i Waitomo. Hvad der herefter skete må siges at være noget af en kontrast til dette.
Kl ca 16 blev vi hentet af vores underjordiske guide Mieke, og vi blev kørt til hovedkvarteret for "The Legendary blackwater Rafting". Her blev vi udstyret med alt hvad vi skulle bruge for at gebærde os under jorden - dvs. tykke våddragter, special strømper og smarte hvide plastik sko. Især våddragten var en oplevelse, det var en noget kold fornøjelse at hoppe i den, da den ikke var tørret siden sidste tur "downunder". Derefter blev vi kørt ud og hentede sorte traktordækslanger, som skulle gøre det ud for baderinge. Her skulle vi også forberedes på det der skulle foregår i grotterne. Derfor skulle vi lave et prøvespring ud i en flod, så vi var klar til det rigtige spring ud fra et vandfald under jorden. Ideen var at man skulle springe baglæns ud, og lande i sin badering.
Da vi alle havde bestået testen, smækkede vi baderingen på skulderen og gik ind i regnskoven, hvor et lillebitte hul førte ned i grotterne.
Der var kulsort, og man havde kun sin pande lampe til at se med. Efter det første fællesbillede, begyndte ekspeditionen nedad. Her skulle vi bl.a. vade igennem hoftehøjt vand, kravle igennem små sprækker med vandet løbende omkring en og gå på glatte stensider. Alt sammen med tusindvis af glowworms over os. Fantastisk oplevelse! Og helt vildt flot! Det var helt surrealistisk at bevæge sig rundt i mørke, også kunne se små lysende pletter over en. På et tidspunkt flød vi i vores baderinge på en underjordisk flod, mens vi bare kiggede op i loftet, mens der var helt stille, det var lidt magisk.
Vi sprang også ud fra førnævnte vandfald og vi landede begge flot med et ordenligt plask.
Tilsidst bad vores guider os om at slukke vores pandelamper, og vi skulle så selv padle os igennem grottesystemmet for at komme ud. Det var lidt skægt, og man følte lidt man udforskede grotten på egen hånd.
Oppe i friheden igen, fik vi et varmt bad og varm suppe ad libitum, hvilet var lige hvad vi havde bug for! Vi var rimelig kolde efter at have svømmet rundt i 13 grader varmt vand i halvanden time.
Turen sluttede med at guiden kørte os tilbage til hotellet, hvor vi gik på hovedet i seng. Vi havde egentlig købt ind til aftensmad, men det blev det sgu ikke til.
I dag, fik vi lækker morgenmad, vi havde nemlig købt yoghurt og mysli dagen før, så med det i maven satte vi os ind i bussen og kørte med Rotorua. På vej dertil, var vi ude og gå en tur, i noget der bedst kan beskrives som en regnskov. Det viste sig at vi faktisk gik oven på der hvor vi havde "blackwater raftet", og igennem longdrops (huller ned til grotterne) kunne man se ned til ormene.
I Rotorua besluttede vi os at købe ind til aftensmad sammen med nogle danskere, og det udviklede sig til at vi nu har købt ind til KÆMPE BBQ, hvis vi ellers kan få gas på grillen!?! Det ville bestemt hjælpe på det.
Planen for i morgen hedder pt. Udforsk byen, besøg mudpools og måske ligge på stranden ved den kæmpe sø, som byen ligger ved (Hvis der er en strand…).
Det var alt for nu - Over and Out!
- comments