Profile
Blog
Photos
Videos
Fra torsdag til søndag havde vi besøg fra vores skønne medvoluntører som bor i Tororo. Det var et glædeligt gensyn og rart at udveksle oplevelser og indtryk. De lever en del mere primitivt end os, hvilket vil sige at de sover på gulvet, skider i omegnens fælleshul og bader i en balje. Så for dem var at komme på et hotel og se en swimming pool en stor ting. De for helt sikkert en helt anden oplevelse end os, men keder så også en del i forhold til os, hvor Kampala og omegn altid har noget at byde på. Det gik virkelig op for os, hvor meget vi alligevel havde udviklet os og lært at begå os, da vi havde dem med rundt i byen. Læren om hvad ting koster, hvordan man kommer rundt og ikke mindst den store forurening her er i storbyen. Vi kommer nu rundt så let som en leg og er ikke i så høj grad ramt af de turist blikke vi ellers har fået. Det må være en blanding af kropssprog, det knap så forvirrede blik i øjne og vores måde at kommunikere med de lokale, der er medvirkende til det.
Jeg tog næsten direkte fra hotellet ud på arbejde søndag aften, hvor vi skulle mødes inden et 2-dages review møde for Action Aids Women Protection Centers som foregik på et nærliggende hotel. Vi var ca. 30 mennesker, der skulle deltage og involverede både kollegaer fra felten fra centrene og fra hovedkontorene. Pointen var at gennemgå de sidste 2 års arbejde og planlægge det kommende. Alting tager igen lang tid og den sædvanlige præsentation af hver enkelt deltager blev gentaget. Møderne var rigtig spændende og jeg lærte en masse om centrene, deres arbejde og de problematikker, der kan opstå som fx manglende computere eller mangel i budgettet til kampagner på fx Womens day d. 8. marts. Dagene startede ca. kl. 9 (eller skulle have startet kl. 8, men startede k. 9) og sluttede omkring kl. 18. Laaange, men meget interessante dage. Min personlige favorit var selvfølgelig kommunikationsmødet, hvor medarbejderne blev præsenteret for hvordan deres succeshistorier skulle præsenteres for at kunne bruges på blogs, i nyhedsbreve og bruges som PR i aviser (hvilket ikke altid er nemt pga. censur af pressen). Forholdsvis basic i hvordan man skriver en artikel, tager billeder og masser som jeg har med i bagagen fra KEA. Men forhåbentlig også et område jeg kan få lov at udnytte på et tidspunkt og komme til at arbejde med, da det også er meningen jeg skal besøge Amuru i nordugdanda, hvor et af centrene ligger. Jeg havde selv været med til at forberede en præsentation for fundrasing afdelingen, hvor budgetter og regnskaber skulle præsenteres for centrene. Min chefs ønske til mig var at hjælpe med at finde en måde at formidle det på så folk forstod og ikke faldt i søvn i løbet af de 4 timer(!). Det blev til bl.a. en aktivitet hvor budgetterne blev klippet ud, så medarbejderne kunne placere, hver underkategori under forskellige overskrifter, hvor de mente de forskellige elementer hørte til. Derudover visualiserede jeg tallene i graffer og dynamiske slideshows for at gøre præsentationen mere dynamisk. Helt klart noget, der faldt i god jord og alle endte med at gå derfra og vide, hvordan budgetterne hang sammen. Succes!
Derudover er aftentimer blevet brugt med hygge over maden med samtaler om alt fra øl til politik - når man kan følge med og deltage aktivt i en debat om ugandas politiske situation ved man at man har været her i noget tid! Derudover blev det også brugt lidt tid leg med de børn som kvinderne har med. Dem er der nogen stykker af! Men skal en afrikansk gennemsnitskvinde nå at føde 8 børn er der selvfølgelig heller ikke noget at sige til det. Derudover blev mødet udvidet med en dag, der ellers skulle være slut tirsdag aften, fordi vi (selvfølgelig) var kommet meget bagud i tidsplanen. Til gengæld laver Emma workret i aften, så der er noget super lækkert at se frem til! J
- comments