Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have været i Tororo er det mandag tid til at tage i felten i Norduganda. Fra mandag til fredag skal vi nå til Gulu, Amuru og Pader district i Norduganda helt oppe ved grænsen til Sydsudan. Turen til Gulu tager ca. 5 timer og jeg kan godt mærke at jeg har været på farten nogen dage og at søvnen har været begrænset. Vi er 4 afsted og kommer frem til Gulu, hvor vi finder et hotel at sove på. Kravene er simple, der skal bare være rindende vand og strøm så vi har mulighed for at arbejde - men svært at skaffe i Gulu. Alligevel bruger vi en masse tid på at rende hoteller igennem for at finde det bedste og til den mest rimelige pris, hvor jeg nok ikke kunne se den store forskel. Der er ingen tvivl om at vi er kommet langt ud på landet. Der er langt mellem husene, der primært består af lerhytter og den lille midtby der er meget faldefærdig. Det virker dog stadig lidt absurd at det kun er 10 år siden at "The Koni war" hærgede særligt i Amuru og Gulu som er Koni's hjemby og hvor utallige massedræb fandt sted i over 20 år. Men set udefra er Gulu utrolig smuk og har helt klart sin charme.
På 2. dagen skal vi tidligt afsted om morgenen. Vi har vores base i Gulu fordi at Amuru, der ligger en times kørsel derfra er en meget ødeplet og næsten alle former for services kommer fra Gulu som fx benzin. Amuru er det længste det er muligt at komme ud på landet og Action Aid er faktisk en af de eneste NGO organisationer, der har valgt at placere sig i Amuru frem for Gulu for at være så tæt knyttet til lokalsamfundet som muligt. Amuru er også det sted hvor flest danskere, der støtter Action Aid, har sponsorbørn. Efter en natssøvn foregår første dag i Nwoya district, som er en del af Amuru district, hos partnerorganisationen FCT (Forum for Community Transformation). Formålet for mig her er at komme ud til nogen lokale i felten, som har med at gøre et par af de projekter som Action Aid og FCT har stået for. To medlemmer fra organisationen tager med for at agere tolk for mig, min chef og chauffør (ulempen ved et land med 50 stammesprog). Vi er ude og besøge 3 familier, der har gjort brug af projekterne. Det er sindssygt syret at interviewe mennesker, der alle er støttet af en form for program og hvor næsten alle børn er sponsorbørn - selvfølgelig i omgivelser som taget ud af en UNICEF reklame. For at vise høflighed i Uganda og særligt på landet er det vigtigt at tage imod en siddeplads så snart du bliver budt den - også selvom resten så må sidde på jorden. Derudover er selve introduktionsfasen en del længere og selvom du har mødt folk før skal du stadig præsentere dig officielt. Vi er sent tilbage og hele oplevelsen har gjort at jeg nærmest falder i søvn. 2. dag har samme formål, men i Amuru hos partnervirksomheden PCD (Partner for Community Development) og er bl.a. dem som står for dele af The Danish TV Collection Project (DTV) aka. Danmarksindsamlingen 2012, hvor resten af projektet foregår i Pader, som vi besøger om torsdagen. I Amuru involverer DTV bl.a. at få åbnet en butik, der kan stå for salg og eksport af afgrøder for et community på + 500 mennesker samt en food program på en skole. Jeg snakkede med sekretæren i administartionsgruppen og projektet var så godt kørende, så projektet egentlig er slut start april ville administrationen af butikken i realiteten kunne køre videre uden støtte fra PCD og Action Aid. Sejt!
Den efterfølgende dag gik turen til Pader District. Her er det hovedsagligt DTV projekt, der bliver sponseret og kørt igennem Action Aid. På vej ud i felten møder vi en stor forsamling. Det er en masse kvinder og børn, der sidder til en forsamling under et træ med kiks, cola og tusser og hygger. Kom med et gæt? Det er selvfølgelig sponsorbørnene, der sidder og tegner tegninger som skal sendes hjem til privatsponsorer. Bund ærligt virker det lidt åndsvagt at det er et krav de gør det, men til forsamlingen for de også en masse information omkring sponsorprojekterne og lige i dag er den lokale kvinde dramagruppe forbi for at lave en optræden, der demonstrerer en situation, hvor en kvinde bliver snydt i arv af jord. Super inspirerende!
Turen går meget som de foregående dage med en masse interviews og lange dage. I dag har jeg flok børn i nærheden. Lige i Pader District er hvide mennesker en ekstra sjælden ting og derfor har jeg en hale af børn med mig hele dagen. Der alle stolt render rundt og fortæller de har givet en mzungu hånden J
Jeg havde fra start af fået af vide at Norduganda var nået jeg burde opleve og det har været en kæmpe oplevelse, der ikke vil kunne beskrives retfærdigt med hverken ord eller billeder. Det skal ses! At opleve et samfund, der er sat så meget bagud i forhold til resten af civilisationen (bl.a. pga. The Koni War) og med så smuk en natur gør at det er umuligt at beskrive. Jeg ville kun kunne have mødt de mennesker jeg har og set de steder jeg har pga. at jeg har arbejdet for Action Aid og selv for medarbejdere er det svært at få lov at komme med på tur. Så jeg føler mig sindssyg heldig for at have fået lov at opleve Norduganda! - og set nogen af de steder, hvor pengene fra fx Danmarksindsamlingen ryger hen.
I dag går turen efter et par enkelte interviews tilbage til Kampala. Jeg har haft kontakt med en butik, der har lovet at holde åben, så jeg forhåbentlig kan få skaffet mig en kjole, da jeg skal til bryllup i morgen. Det skal nok blive spændende J
De små øjeblikke i felten som at..:
- Stå midt i felten i Gulu i Norduganda og konstatere at jeg ikke når tilbage til Kampala for at købe en kjole inden bryllup den kommende lørdag, hvorefter min medrejsende kollegaer (mænd) foreslår at tage forbi Uchumi, der er Ugandas svar på et discountsupermarked.
- Sidde på et lokalt spisested i Gulu og være forsøgskanin på samtlige lokale retter (det variere fra distrikt til distrikt) i afrikansk potionstørrelse - det skal jo tjekkes hvad og hvor meget en mzungu pige kan spise.
- Opleve hvad jeg vil kalde en meget professionel introduktionsfase. Folk finder det mærkelig hvis man ikke præsentere sig ordentlig og jeg måtte en længere introduktionsfase igennem inden jeg måtte tage billeder af sponsorbørnene. Men så var det også okay for nu kendte de mig J
- Hjælpe med at skubbe en lastbil i gang fordi den er kørt fast i mudderet. Hvorefter at få af vide at var vi ikke kørt forbi ville chaufføren have måtte overnatte i bilen.
- Se en lerhytte med elektricitet.
- comments