Profile
Blog
Photos
Videos
Vi blev kørt ud til et lille hus, hvor vi blev taget imod af et par søde kvinder, der viste sig at være nonner. Det var ikke rigtig til at vurdere om det var et hotel, hostel eller andet da det ikke rigtig lignede. Vi fik afvidede at vores landekordinater Ivan ville komme senere. Eller rettere vi fik af vide: "Han kommer senere og hvis han ikke kommer i dag kommer han nok i morgen". Mere African time end det bliver det ikke. Værelserne var super fine og rene og nonnerne tilbød at vaske vores tøj, hvilket vi gladelig tog i mod og vi var endda også så heldige at de strøg tøjet, så der ikke kunne sidde lopper i fra natten på YMCA. Vores kroppe var helt hævede af bidende og det kløede som bare pokker og flere af os fik det i løbet af dagen decideret dårligt.
Ivan kom nogen timer senere og fortalte vi var blevet indlogeret på et hjem ejet af nonner, lidt som et kloster og lidt om torsdagens program, hvor vi ville få fortalt lidt mere om arbejde og familier og komme en tur i til det centrale Kampala for at få SIM kort, modem og få hævet penge. Det viste sig at være en større udfordring en som så. Generelt er simkort, airtime og internetmodems noget af det dyrere i længden og jeg endte med at betale omkring 900 kr. for et modem med 20 GB på for 3 måneder. Det viste sig ikke at virke og vi måtte bruge tid og dage på at de fiksede det. Det er mange penge at smide og vi var flere der var meget frustreret, men alt løser sig som altid til sidst. Kampala centrum er en oplevelse! Min bedste reference er New York, hvor busser og taxaer er skiftet ud med motorcyekel taxer og Matatuer ( Minibusser). Matatuerne fungere som busser. De fyldes op undervejs (der kan være flere i end man umiddelbart tror til at starte med) og så bliver man sat af undervejs på ruten. Hvordan priserne fungere og hvordan man ved hvor de køre hen af er mig stadig et mysterium, men noget vi forhåbentlig lærer. En tur med Matatu koster max 1500 shilling og da ca. 500 shilling svare til 1 dansk krone er det klart til at overskue. Det gør også at alle i hele Kampala har råd og interesse i at tage den offentlige transport - noget man godt kunne lære lidt af i Danmark. Det er også muligt at tage rigtige taxaer, hvilket bliver max 20 danske kroner, hvilket selvfølgelig er rart, hvis overskuet til matatuer ikke er der en dag.
Gaderne er fyldte med mennesker og mange går midt på gaden og det er et stort trafikkaos for at sige det mildt. Storbyen har sit afrikanske præg ved at alle butikkerne er åbne som på markeder og centrene er få. Meget charmerende, men hele byen er også meget stressende og jeg er glad for at vi ikke kommer til at bo helt central. Der mangler lidt nogen riste over kloakerne, så det handler med at holde øge med hvor man går ellers er der sku langt ned. Vi kom både forbi en ambassaden, en biograf og et par diskoteker. Kampala's byliv er en attraktion og skal da også prøves en dag. Her gælder dog samme regler som vi havde på platformen. Indtager vi alkohol, der gør vi er den mindste smule berusede skal vi sove på et hotel i midtbyen, der det er for farligt at tage hjem om natten. Generelt gælder det derudover at gå med så lidt værdi som muligt, da der er rigtig mange lommetyve og som hvid (og der er meget få) er man altid lidt ekstra udsat pga. myten om at alle hvide er stinkende rige med egen swimming pool og køre i Audi.
Maden i klosteret var intet mindre end fantastisk. Vi fik æg, toast og kaffe til morgenmad. Og vores frokost bestod både at grøntsager, kylling, ris, kartofler og med frugt som banan og mango til dessert. Lækkert! Vores sidste tid sammen brugte vi på at spille kort og hygge. Mig og Emma var de første fredag morgen, der blev hentet, men da vi har aftalt at mødes med de andre løbende var afskeden ikke helt så trist. Turen gik nu ud for at se vores arbejdspladser og for at møde vores familie J
- comments