Profile
Blog
Photos
Videos
Ugen har været hektisk. Jeg forstår nu hvad det vil sige at blive ramt af et kulturchok. Alt er nyt både arbejde, by, transport, familie + at trygheden i de 16 andre skønne volontører er væk. Velkommen til! Det betyder at den første uge også har givet plads til hjemve. Hjemve både til platformen, men også til Danmark og det danske system, hvor man kender infrastrukturen, de små koder der ligger i folks kropssprog og selvfølgelig en omgangskreds man kan støtte sig op af. Men selvom det kun er under 2 uger siden vi kom til Uganda lærer man hurtigt og når man lærer kulturens små koder lærer man også at slappe mere af og langsomt få sig en hverdag. Vi er velsignet med den dejligste værtsfamilie og min arbejdsplads er fyldt med en masse søde mennesker og selvom jeg de første dage aldrig troede jeg lærte infrastrukturen går det nu næsten let som en leg.
Men efter en hård uge med masser af tilvænning besluttede vi fredag d. 14. februar at tage in til centrum for at mødes med Emilie, som er anden volontør udover mig og Emma som bor i Kampala. Gensynsglæden var stor selvom det kun var en uge siden vi havde set hende. Planen var at vi skulle indlogere os på et hotel og tage i byen. Det gik ret hurtig op for os at det var Valentines day som her bliver fejret i stor stil, hvilket kun ville gøre oplevelsen sjovere. Vi havde besluttet os for at overnatningen skulle være i bedste Mzungu stil. Vi spiste derfor frozen youghurt og pizza! Begejstringen ville ingen ende tage! Planen var derefter at indlogere os på Kampala Inn - som vi absolut ikke vidste hvor var - og tage til bydelen Kisamente, hvor der skulle komme en del hvide mennesker. Det lyder åndsvagt, men nogen gange er det bare virkelig ret ikke at få den store opmærksomhed pga. hudfarve og efter at være blevet spurgt mange (!) gange fra lokale om de måtte være vores Valentine tænkte vi at et Mzungu sted nok var vejen frem for vores bytur. Sådan gik det dog ikke. Da vi ankom endte det med at blive mørkt inden vi lang om længe fandt hotellet og overskuddet til en bytur var forsvundet. Vi blev derfor på hotellet hvilket viste sig at være super lækkert, småt og hyggeligt. Vi fik taget et ordentligt bad (selvfølgelig i koldt vand), spist en masse slik og slappet max af!
Dagen efter var vi ladet op på energi og klar til at vende tilbage til vores lokale afrikanske tilværelse. Turen viste sig dog at blive mere besværlig end ventet, da en taxipark den dag havde besluttet at lukke. Så transporten hjem var blevet nedlagt. Da vi nægter at tage Boda Bodas måtte vi tænke kreativt og efter et par timer var det lykkedes os at komme hjem. Og det føltes virkelig som at komme hjem, hvilket faktisk var lidt overraskende.
- comments