Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 6.7.2010, Stig:
Utroligt så hurtigt der bliver støvet i en lille campingvogn. Det er som om, at to personer producerer den samme mængde støv og skidt, uanset om man er i en lille vogn eller i et stort hus.
Anyways havde vi sat dagen af til at gøre grundigt rent, incl. under madrasser og omkring kasser og alt det vi havde pakket ned. Vi fik også flyttet rundt i bilen, så der blev plads til 3 samt fundet telt og luftmadras frem til Laurits.
Det er også en god ting at få slået et nyt telt op og pumpet en ny luftmadras op i god tid så lugten af gummi kan blive ventileret bort…
Campingpladsen havde Miele vaskemaskiner, så vi benyttede lejligheden til også at få vasket sengetøj, håndklæder og det lette sommertøj som er det vi bruger lige nu.
Vi forsøgte os også med campingpladsens internet, med blev smidt af hele tiden, så vi måtte gå over til sms for at holde kontakt med drengene. Jonas havde fået influenza efter at have kørt hårdt på i studiet op til sommerferien, typisk så lægger kroppen én ned når man kan slappe lidt af.
Det lykkedes at få at vide at han kørende på piller havde klaret både bustur til lufthavnen, flyvetur og tog til Valby, hvor Laurits kunne møde ham på stationen og hjælpe ham hjem til sig. Jonas ville så overnatte der og få Laurits til at lave de mest nødvendige indkøb til sig inden han tog videre ud til huset på Teglværksvej.
Det var dejligt, at Laurits kunne hjælpe ham. Så er man pludselig langt væk, og så er det ikke nemt at skulle ud på landet til et hus som er støvsuget for madvarer.
Her i Ardeche fik vi også fundet det lokale Leclerc supermarked. Det var knapt så stort som i Avignon, men indrettet på nogenlunde samme måde, dog med en langt større campingafdeling. Utroligt hvad man ikke vidste man havde brug for når man er på camping. Vi fik fyldt depoterne op, dog må vi virkelig prioritere hvad der er plads til i køleskabet, hvad der kan tåle at ligge hvor længe, når der ikke bliver kølet så meget og hvad det kan fås som kan opbevares udenfor køleskabet. Christine stritter på store, franske supermarkeder, men vi kan få alt, så vi må nok regne med to indkøb mere, inden vi vender næsen mod nord.
Og så er dagen ellers bare gået. Ting tager tid, også når man er på camping, og når det er varmt er der grænser for hvilket tempo man kan gøre tingene i. Aftensmaden var et par tomater som tomatsalat, lidt kold paté, brød. Vi er ikke til det store madlavning eller spisning i varmen.
Det eneste jeg mangler er at finde ud af hvor man tømmer kemiklosettet og spildevandsposen. På nogle campingpladser valfarter folk frem og tilbage til udslagsvasken med deres små tanke, men det har jeg slet ikke set her. Det løser sig nok, fedt at komme i bund med tingene inden Laurits kommer på besøg.
- comments