Mandag d. 5.7.2010, Christine:

I dag havde vi planlagt endnu en tur rundt til de omkringliggende landsbyer - disse lå dog lidt længere væk end dem vi besøgte i går. Vi lagde ud med at køre ind gennem en af dalene ind til byen Larnas. Det viste sig atvære op til Larnas…i den grad. Vi kørte af en lille og smal serpentinevej hvor jeg som chauffør ved hvert sving håbede ikke at møde nogen…for det der autoværn var ikke særlig intakt!!! Det lykkedes det meste af tiden…lige bortset fra da posten kom i fuld fart imod os…heldigvis kørte han yderst på bjerget…ham vi helt sikkert mente måtte hedde Postmand Pierre ;o) Turen i sig selv var utrolig smuk…det er altså en oplevelse at køre op over et pas: Først knokler man i den grad op ad smalle og stærkt snoede veje. Så når man så når op, er det en hel lettelse. Især når man så når frem til så smuk en højslette, som vi gjorde.

Larnas ligger mellem blomstrende lavendelmarker og store bjerge med den smukkeste romanske kirke ind imellem alle de stenhuse der klynger sig fast til bjerget. Der havde lige været en jazz-festival fredag/lørdag så byen virkede meget afdæmpet. Det havde nok været sjovt - også om natten ;o)

Vi fortsatte ned af bjerget igen ad en lidt bredere men ikke mindre snoet vej - det kunne man også godt mærke på det øgede antal biler!!! Vi landede godt nede af bjerget i byen Saint-Montan. Den var fuldstændig fantastisk: Det er en gammel middelalderby som stort set blev fraflyttet i den sidste del af 1800-tallet. Den stod så hen som en ruinby med enkelte beboere indtil 1969, hvor en gruppe mennesker blev enige om, at nu skulle den istandsættes. Dem, der boede i byen, solgte deres andele til en fælles fond, der skulle forestå denne istandsættelse, mod at de fik lov til at leje sig ind, så længe de måtte ønske det.

Det er således en by ejet af et fællesskab i kommunalt regi…samtidigt et istandsættelsesprojekt, hvor de har haft ca. 10.000 personer involveret i frivilligt arbejde ifm istandsættelsen. Også nogle fra DK ;o) Det har mest været studerende - ikke mange faguddannede mennesker har været med i processen. Dog prioriterer de at alt udføres som man gjorde det i middelalderen - arkitekten syntes dog vat kvaliteten af arbejdet var rigeligt stærkt svingende!!!

Vi gik længe rundt i byen - blev mere og mere forelskede i den by. Der er altså bare nogle helt fantastiske huse med små gyder, trapper, porte, krukker med blomster m.m.m overalt. Vi endte til sidst med en let frokost - salat med rejer i en herligt sennepsdressing med det evindelige baguette til (altså flutes på dansk…) Drak vand i rigelige mængder til samt et glas appelsinjuice (læsker så herligt…) Det var bare alt for varmt til vin eller andet spirituøst!

Caféen som vi spiste på var bare så flot indrettet: Groft skurede vægge hvor stenene var helt fremme i overfladen, borde med hørduge på med hulkant og origami-kanter (!), hørgardiner og ophæng fra Ikea (ja, vi har jo været der en del de sidste år med drengene - så kan genkende tingene…) påsyet flotte blonder, masser af små billeder suppleret med familieportrætter - der var bare en helt speciel stemning derinde. Herligt!!!

Og så opdagede vi midt i det hele at vi ikke havde penge nok med ind - og at hun ikke tog imod kreditkort… Så styrtede ned efter min pung der lå i bilen - og heldigvis havde vi lige akkurat havde nok penge dér til at betale!!! Byen havde nemlig ikke endnu fået en Bankomat, hvor vi kunne have hævet ekstra penge…det har de ikke lige prioriteret midt i deres forelskelse i middelalderen ;o)

Ovenpå den forskrækkelse kørte vi gennem det flotte landskab videre til Viviers. Ikke noget med vandreture heller i dag - der er stadig fuld solskin dagen lang og op til 34 gr.!!! Utroligt at det bare fortsætter og fortsætter… Men det er altså bare for meget at skulle ud i solskinnet for at vandre. Inde i byerne kan vi altid finde en skyggeside eller en kølende kirke ;o)

Ovenpå Saint-Montan var Viviers lidt af en skuffelse. Den gamle bydel var da fin nok, katedralen opreklameret, syntes vi, men OK. Meget specielt var der her en masse gamle og fine gobeliner på væggene. Jeg ved at Aubusson ligger lige i nærheden - men har ikke kunnet finde ud af om de stammer derfra…? Bydelen var ikke særlig pænt vedligeholdt og der var tydeligt ikke nogen på det overordnede plan, der havde visioner eller meninger om, hvordan tingene skulle have en sammenhæng…men vi var jo også lidt "godt vant"! Vi fandt dog en Bankomat og er nu helt oppe ift pengebeholdningerne igen ;o)

På vejen hjem besluttede vi, at vi ville besøge Alba-la-Romaine, som vi havde set på turen ud og syntes så særdeles spændende ud på afstand. Også selvom der var masse af romerske ruiner udenfor byen også hér - derfor navnet ;o) Vi er ved at være rigeligt mættede af sådan nogle ruiner - lyder det ikke lidt rigeligt blasert..?!!! Men sådan har vi det nu hér sidst på turen…

Selve den gamle middelalderby så interessant ud - også lidt tættere på. Men så er alt næsten også sagt, fandt vi ud af inde i selve byen!!! Der var dog et gammelt slot, som blev drevet som en blanding af et slot man kunne komme ind og se på samt et kunstudstillingssted. God idé - og især billetdamen der var meget sød til at fortælle om stedet samt hendes gamle, hæse og syge hund med halskrave og lidende udtryk i skyggen ude i haven gjorde positive indtryk på os.

Vel hjemme igen vandt espressoen atter over vores trang til et besøg i svømmepølen sammen med alle de andre fra campingpladsen og det nærliggende hotel. Det var også lidt vigtigt at få fat i Jonas, der er på vej til DK i morgen - med en gevaldig omgang influenza, hmmm! Det er ikke sådan, når man ikke får passet ordentligt på sig selv i en længere intensiv projekt- / eksamensfase…så har kroppen det med at tage revanche, når man begynder at kunne slappe af!!!

Lige nu sidder vi udenfor Vera under soltaget. Vinden har lagt sig, mørket sænker sig så nu kan jeg næsten ikke se at skrive mere, Stig læser en god bog efter at han lige for lidt siden endelig har måttet tage en bluse på sin bare overkrop, jeg sidder iført shorts og tynd bluse uden ærmer og har det RIGELIGT varmt, jeg tror at temperaturen er "nede" på 25 gr., cikaderne har lige stoppet deres "sang" - så nu overtager de elskovssyge tudser samt ænderne nede i floden L'Ardeche som ligger ca. 50 m væk fra vores plads (ja, I skal ikke tro at naturen er uden lyde hér…) - vi nyder, at vi nåede lidt vasketøj og rengøring af vinduer udvendigt på både Trunte og Vera. Vi skal i bund med rengøring og vasketøj i morgen, så alt er klart til Laurits ankommer i overmorgen. Det glæder vi os meget til…