Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 14.7.2010, Stig:
Vi stod op i god ro og orden. Herligt med en campingplads, hvor der er gode velfungerende brusere med varmt vand som man selv kan regulere, toiletter med toiletsæde, papir og sæbe ved håndvasken, dog var der ikke papirhåndklæder. Det var solskin og behagelige 28°C.
Vi satte Nanna til at føre os til Vézelay godt 40km borte. Det var en af de milepæle vi havde, at vi skulle se katedralen, som Christine havde set for over 40år siden. Vi blev ført ad en mindre vej gennem nogle små franske landsbyer, som var lige så charmerende som i Ardeche, lige så franske, men umiskendeligt hørende til en anden region.
Husene var generelt en etage lavere, to etager samt tagetage. Husene var bygget i natursten, men med andre detaljer omkring vinduer, skodder samt hushjørner og så var de ofte pudsede. Det mest markante anderledes bygningstræk var, at tagene var stejlere, 45-50° og beklædt med små, flade firkantede røde tagsten, her kaldet burgundiske tagsten hvor man i Ardeche brugte blege, gulrosa munk og nonne teglsten lagt med taghældninger på ca. 30°. Vi så også mere bindingsværk, som kunne minde om byggeskik i visse engelske regioner.
Naturen var også anderledes, store bløde bakkede bjerge, med gennemskærende dalstrøg, hvor byerne lå ved en flod i bunden af dalen og store kornmarker og skove på det åbne bakkede landskab. Skovene kunne godt minde om vore egne danske skove.
Vi parkerede lige ved foden af Vézelay og kravlede op ad en stejl sti til foden af byen. Herfra fortsatte vejen opad mod katedralen som er byens vartegn og turistmagnet. Langs hovedgaden, som i praksis var tæt på at være en gågade, lå der kunsthåndværkerbutikker og cafeer i de gamle huse.
Katedralen lå for enden af vejen, og var lagt an som en smukt proportioneret romansk katedral med to store vestvendte tårne og et stort gavlparti med statuer over hovedindgangen mellem tårnene. Det nordlige tårn var bare aldrig blevet bygget færdigt og var ikke højere end gavlpartiet.
Der var mange figurer og udskårne motiver både udvendigt på facaden og indvendigt på søjlekapitæler. Alle forskellige og fortællende temaer fra biblen. Indvendigt var der i vestenden en forhal, med tre rigt dekorerede indgange til selve kirkeskibet.
Det treskibede kirkerum fremstod meget enkelt i smukke proportioner og kun med dekorationer af søjlekapitæler og med skiftende lyse og mørkere sten i hvælvenes buer. Trods det at kirken er bygget i romansk stil er den forbløffende lys, og med en meget fin spredning af lyset.
Vi var lige ankommet, da 12-15 munke og nonner med hvide kapper over deres blå ordensdragter begyndte at samles foran alteret for at bede og synge. De sang en række flerstemmige gregorianske salmer a capella. Korsangen blev forstærket og fordelt med en række små højtalere. Der var nogle korsangere som kunne mere end deres fadervor (om man så må sige) og et lydanlæg som man godt kunne misunde dem.
Vi nød den smukke sang som sluttede lige så stille som den begyndte, og så blev der åbnet, så vi kunne besøge krypten, hvor relikvierne angiveligt efter Sankt Maria Magdalena blev opbevaret.
Det var stærke relikvier at ligge inde med, så Vézelay var i middelalderen udgangspunkt for pilgrimsruterne til Santiago de Compostella i Spanien og Assisi i Italien.
Således åndeligt berigede gik vi ned ad hovedganden til en cafe og fik en gang salat samt en crepe inden vi fandt tilbage til bilen.
Der var omslag i vejret da vi satte os ind i bilen. Det blæste op og vi kunne se en sort front nærme sig i horisonten.
Vi valgte at overtrumfe Nanna og kørte ad hovedvejen tilbage mod Auxerre. På vejen blæste det ret kraftigt op fulgt af en magtfuld byge. Der blæste mange grene ned og pludselig lå der et træ, fældet på tværs hen over vejen. Heldigvis var det et sted hvor der var en vigeplads, så vi kunne lige smyge os udenom.
Vi havde vores værste anelser omkring vores håndklæder, bord og stole, som vi havde efterladt udenfor Vera. Det havde mærkeligt nok ikke regnet, men mange grene lå på jorden og stolene var fløjet ind i hækken. Samtidig var temperaturen faldet fra 32°C til 22°C på et par timer.
Vi bjærgede vores løsøre og kørte ind til byen Auxerre for at se hvad man laver på nationaldagen i Frankrig, og for at tanke diesel inden køredagen i morgen.
Det viste sig ikke at være helt enkelt at tanke diesel den 14/7. Den første tankstation lå på en vej med indkørsel forbudt i begge ender, den næste var lukket pga. helligdagen, den 3. var en ubemandet station, som kun tog mod franske kreditkort og ikke kontanter, og først den 4. havde diesel til salg, men kun mod kontant.
Derudover foregik der absolut intet i byen, alt var lukket og ingen mennesker var på gaden for at fejre noget som helst. Nationaldagen må være den absolut kedeligste dag i Frankrig.
Vi gik en tur i en smuk, men øde by hvor det eneste som var åbent var den store katedral og den lidt mindre klosterkirke. Der var mindesmærke for at Jeanne d'Arc havde været forbi i sin tid.
Med ny viden om den festligholdelsen af den franske nationaldag tog vi hjem til Vera og forberedte os på at skulle stå tidligt op for at køre mod Køln.
- comments