Kære alle eller nĭ hăo, der betyder goddag.

Så er der gået tre uger i Kina. Det er stadig svært for os at forstå, at vi faktisk er i Kina. Men det kommer lige så stille.

Som I kan se, har jeg lagt billeder op fra et besøg i en børnehave i Wenjiang - Huimin Bilingual Kindergarten of Wenjiang. Vi besøgte børnehaven sammen med Frank og Lili, en teacher fra Sweet Grapes Kindergarten. Børnehaven rummede omkring 360 børn, 43 teachers og havde 10 klasser. I Kina er børnene i børnehaven oftest delt op i klasser, som vi kender det i folkeskolen. Hver klasse har så et klasselokale, et legerum samt et soverum, som bruges til børnenes obligatoriske lur fra ca. kl. 12 til ca. kl. 14.

På et af de første billeder kan I se en teacher lave en form for danserutine med børnene. Det er meget normalt i de kinesiske børnehaver at starte dagen med en sådan aktiv stund. På et af de senere billeder kan I også se en masse skolebørn lave en form for "morgengymnastik."

Børnene får mad i børnehaven, og som jeg også har taget et billede af, kan børn og forældre følge med i på madplanen, hvad der bliver serveret i løbet af ugen.

Ligesom maden er også dagen delt op i skemaer - oftest vil der være sat tid af til hver aktivitet, og jeg har ikke på fornemmelsen, at det er "fri leg," der præger dagen J Efter at have besøgt børnehaven spiste vi middagsmad på en restaurant i Wenjiang, hvor vi fik helt fantastisk mad.

I weekenden uge 7 tog vi lørdag aften ind til Wenjiang, hvor vi mødtes med WeiWei og nogle af hendes venner. Sammen spiste vi fried nudles, hvorefter vi besøgte klubben "LES CLUB." Først troede Nina og jeg, at Weiwei havde sagt "Lisabon club," men da vi kom til stedet, og flere piger havde henvendt sig til os med kommentarer som: "you're so pretty," "you're just my type" og "are you les?," gik det op for os, at "LES CLUB" ikke var en forkortelse for "Lisabon club," men "Lesbian Club." Dét var en oplevelse, og vi blev enige om, at dét var da noget at skrive hjem om.

I sidste weekend tog vi ind til Wenjiang med Kasper og Frank, hvor vi deltog i åbningen af Selina og hendes mands restaurant. Selina er vores nye lærer i kinesisk, og søndag havde vi vores første lektion i det kinesiske sprog. Efter timen tog Selina os med til en kinesisk teashop. Her smagte vi mange forskellige slags te og havde vores eget lille kinesiske te-selskab! Det var super skægt at se, og jeg håber på at komme tilbage dertil. Det var en helt speciel oplevelse. Det kinesiske sprog synes virkelig kompliceret, men vi håber på at kunne lære lidt basis-kinesisk, inden vi om fem måneder vender snuden mod DK. Lørdag aften i denne weekend var vi igen sammen med WeiWei og nogle af hendes venner. Vi var på karaokebar, og det var rigtig hyggeligt. Til natmad ville de kinesiske piger og drenge gerne have chicken legs. Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har taget mig mod til at smage denne delikatesse, og jeg tror så vidt heller ikke, at jeg har intentioner derom!

Torsdag/fredag i denne uge skal vi måske besøge en børnehave i Chengdu og følge dagens gang. Vi glæder os meget til at observere og suge til os af nye indtryk. I næste uge, d. 6. marts, åbner Sweet Grapes Kindergarten officielt, og vi ser frem til at komme i gang med at lege og tumle med alle de kinesiske børn J

Inden jeg slutter af, må nogle ord gå til Anders, min søde kæreste, der d. 17. februar tog til Afghanistan: Skat, jeg synes, du er så sej og modig. Jeg ved, hvor dygtig du er, og jeg ved, at I alle sammen er helte. Glæder mig allerede til at se dig i lufthavnen. Elsker dig for evigt.

Xiè xie (tak), fordi I alle sammen gider læse med. Det er rart at vide, at I følger mig, nu jeg er helt heromme på den anden side.

Tusind tanker og zài jiàn (farvel),

Stéphanie