Hej alle sammen :) Her er lige en opdatering på rejsen til Kina og de første dage.

Søndag aften blev min mor, Anders og jeg kørt til Esbjerg banegård af min far og efter et sørgeligt på gensyn til ham, tog vi mod København. Her besøgte vi Katarina, Rasmus og lille fantastiske baby Ellis. Også her var "afskeden" hård. Herefter tog vi hjem til Helene og Rune, hvor vi fik en lækker middag og bare havde det dejligt. Natten her var Anders' og min sidste sammen, inden jeg tog til Kina og han til Afghanistan på torsdag - mærkeligt at tænke på, at vi først om omkring 7 mdr. vil kunne holde om hinanden igen! Mandag morgen tog Helene, mor, Anders og jeg til CPH Airport og mødtes med Nina, min rejsekompagnon. Efter kram og tårer tog Nina og jeg afsted - først en landing i Moskva, så en i Beijing og den sidste i ChengDu. Ca. 13 timer i luften. Thank God for Treo! Da vi kom til Beijing, var vores bagage ikke med os, og vi fik besked på bare at tage videre til Chengdu - men dér var den heller ikke. Så så godt startede vi. Heldigvis gjorde de ansatte i børnehaven alt for, at vi fik bagagen igen, og vi havde den igen allerede onsdag!

Vi blev hentet i lufthavnen af en pige, der også arbejder i børnehaven "Sweet Grapes Kindergarten," hvor vi skal arbejde. Hun hedder WeiWei og er 24 år. Hun taler flydende engelsk og er simpelthen så sød. Da vi kom til ChongZhou, som er navnet på den by, hvor vi bor, og hvor børnehaven ligger, havde vi et kort møde med børnehavens ledelse - et fantastisk førstehåndsindtryk man kan gøre sig efter en rejse på godt 16 timer, flere tvivlsomme måltider i russisk og kinesiske fly og selvfølgelig ingen tyggegummi el.lign. Men det gik, og vi blev bagefter vist hen i vores lejlighed. Den er rigtig fin - stor stue, et køkken, to badeværelser og tre soveværelser - lige over for børnehaven! Indtil videre har vi boet med en pige, der hedder Rita, som også er fra børnehaven. Hun snakker også engelsk. Hun flytter dog en af de næste par dage, og så tror jeg, det bare er Nina og jeg i lejligheden. Resten af pigerne, der arbejder i Sweet Grapes er også omkring 20-25 år, og de fleste af dem kan snakke engelsk - de er dog ret generte, så det er minimalt, hvad de siger til os på engelsk, og jeg må indrømme, jeg ikke er så god til det kinesiske sprog endnu...

En af aftenerne i sidste uge spiste vi med pigerne fra børnehaven, og de lavede en masse traditionelt kinesisk mad. Det er meget med grøntsager og hver sin skål med ris - og selvfølgelig spisepinde. Hvad angår spisepindene, så troede jeg, at jeg havde nogenlunde styr på det pga. min begejstring for sushi i DK, men når maden er mindre og mere glat og fedtet, så begynder det at blive lidt tricky! Jeg er dog ved at være okay venner med spisepindene.

I bygningen, hvor børnehaven ligger, er der på en af etagerne et spisested, hvor nogle kinesiske kokke sørger for frokost kl. 12:00 og aftensmad kl. 18:00. Det er meget velsmagende mad, og jeg har næsten vænnet mig til, at kineserne smasker.

I dag, fredag, blev der i børnehaven holdt en lille velkomstfest for os, og Frank, en fra ledelsen, holdt en tale for os, hvor han blandt andet hyldede danskernes kreativitet og venlighed. Uha, jeg håber, jeg kan leve op til deres forventninger.

Byen ChongZhou, som vi bor i, er ikke forfærdelig stor, og de lokale ser aldrig mennesker med vestligt udseende - derfor synes de, vi er utrolig spændende, og de stopper i biler og stopper på gaden og vinker og siger "Hello," som højst sandsynligt er det eneste, de kan på engelsk. Det er meget skægt, og det er helt fantastisk at få lov at være så tæt på det kinesiske folk!

Lørdag besøgte vi en meget gammel kinesisk by. Mere uhygiejnisk sted skal man vist lede længe efter, og jeg er sikker på, at hvis fødevarestyrelsen fra DK så et sted som dette, ville de få sig et hjertestop. Folk sad langs stien og solgte mad - heriblandt rabbit heads og fried chicken feet! Alle disse mærkelige former for spise legede utroligt meget med min appetit, og det eneste jeg spiste den dag var hjemmelavede nudler og fried tofu - tofu... ikke lige mig!

Alt er stadig meget nyt, og det var ekstremt svært at skulle tage afsked med veninder, familie og kæreste. MEN NU ER JEG I KINA! Og jeg agter at få alt det ud af det, jeg kan, og jeg glæder mig virkelig meget til alle de vilde og mærkelige oplevelser, der ligger forude.

Savner jer allerede. Tusind tanker