Så er tiden kommet, hvor vi skal sige farvel til Huancayo, børnene i skolen og familien, som vi har boet ved de sidste 6 uger. I morgen tidlig drager vi ud i den store verden (dvs. resten af Peru), og første stop er Machu Pichu.

Den sidste uge har budt på masser af nye oplevelser og arbejde. I weekenden tog vi en tur til La Merced, som er en by i junglen. Det var meningen vi skulle have været af sted med den familie, som vi bor ved, men det blev desværre ikke til noget, så vi drog af sted på egen hånd. Fredag gjorde vi stop i byen Tarma for at tage til en endnu mindre by (eller bare 4 huse), Huagapo, hvor vi så en grotte og (næsten endnu vigtigere) Al Paca lamaer.

Lørdag tog vi på jungle trekking i 8 timer, hvor vi vadede gennem vandfald og måtte klatre via reb som "Indiana Jones", som de kaldte det.. Efter de første 500 meter (nærmest ikke engang inde i junglen endnu), skreg Mathilde meget højt, da en (ret stor, ifølge hende..ej, okay den var faktisk MEGA stor!!) edderkop løb ud foran hende - efterfulgt af et stort stort flyvende insekt, som ville dræbe den (vi syntes det lød lidt mærkeligt, at "fluen" angreb edderkoppen og ikke omvendt, men det lader til at være ganske normalt i junglen). Det skal lige siges, at både insekt og edderkop var giftige, og dette skræmte os yderligere. Sikke en start vi fik på trekkingen! Blot 200 meter senere fortalte vores ranger-guide, at han på samme sted dagen før havde fundet en KÆMPE slange og dræbt denne. Til at starte med, blev vi ret bange og (især Alberte) blev paranoid og kunne se slanger overalt, men efter lidt tid gik jagten ind på at finde en slange, for vi indså, at vi rent faktisk gerne ville opleve dette (dog helst på afstand)! Vi elskede junglen ved første øjekast (altså efter vi var kommet os over det med edderkoppen…), for her var der fyldt med frugttræer, som vi kunne gå og plukke fra (selvom dette dog ikke var helt lovligt, da disse træer rent faktisk tilhørte nogle folk) - bl.a. appelsiner, grapefrugter, bananer, limefrugter, papayas, stjernefrugter samt diverse særlige "junglefrugter". Da vi kom tilbage til vores low-budget hostel, sov vi lige 4 timer (fordi Mathilde ikke vidste, at Alberte havde ørepropper i og alligevel ikke undrede sig over, at hun ikke svarede hende hver gang vækkeuret ringede) i stedet for 1 time før turen gik til Diskotek Kametsa - et rigtig junglediskotek. Her hang grene (dog plastik) ned fra loftet, og der blev spillet en masse god peruviansk musik (alligevel var vi lykkeligst de 5 gange, der lød en engelsk sang i højtalerne, som vi kunne synge med på :P).

Dagen efter var vi på tur rundt i området, hvor vi dansede med lokale udklædte peruvianere, sejlede på floden "Perene", badede i vandfald, så mange, mange sommerfugle, købte kaffe og mange flere ting. Vi havde sørget for en engelsktalende guide, som vi også dagen før havde haft med i junglen, men da det var Mors dag, kunne hun (guiden) ikke få sit barn passet, så han var også med på turen. Søndag aften brugte vi en del tid på busstationen i La Merced og efterfølgende 5 timer på at komme hjem til Huancayo - hjem til kulden (ja, som man forventer, var der meget varmt og fugtigt i junglen), men også hjem til myggefri zone (hvilket Alberte var specielt glad for, da hendes krop - som altid - var dækket med myggestik trods oversprøjtning med myggespray).

Mandag blev vi i skolen mødt af dansende børn - de fejrede mors dag, og det er noget der bliver gjort meget ud af hernede. Det er faktisk en helligdag, og mange steder er der slet ikke skole mandagen og tirsdagen efter. Alle klasserne opførte en dans i specielle dragter, og deres familie var samlet for at se det. Adskillige elever læste også digte op, som de havde skrevet til ære for deres mødre. Super fedt og interessant at opleve samt skønt at se, hvor meget børnene nød at danse ;)

Ugens engelskundervisning har stået på afsluttende tests i det forskellige klasser samt en omgang bingo, hvor der selvfølgelig blev uddelt præmier. I dag var så sidste dag med børnene, og inden vi tog hjem, samledes hele skolen for at sige farvel til os. Her blev der også læst digte op, og vi fik en lille afskedsgave med samt givet krammer til samtlige børn. Ihh altså, vi kommer ski til at savne de unger!! ;-)

Vi har i denne uge også haft det projekt at fordele de penge, som vores gavmilde venner og familie, har bidraget med. Vi tænkte meget over, hvordan pengene kunne gøre mest gavn i længden. Vi besluttede os derfor for at bruge halvdelen af pengene på at lære ca. 80 børn at børste tænder samt give samtlige børn en tandbørste og en tube tandpasta. Lærerne i skolen skal så fortsat hjælpe dem med at gøre det hver dag i skolen. De restende penge blev brugt på hospitalet til at hjælpe nogle nyfødte forældreløse børn samt børn af fattige forældre. Hernede skal familien nemlig selv betale for alt, hvad der hedder f.eks. medicin, bleer, vat samt handsker til sygeplejerskerne. Så det var helt basale - men dog dybt nødvendige - ting, som blev købt. Det var dog tydeligt at mærke på sygeplejerskerne og pårørende, at hjælpen var tiltrængt og de satte meget stor pris på den.

I går aftes introducerede familien os for et peruviansk drikkespil, som i den grad virker, hvis man skal være fuld. Det var dog lidt antiklimaks, da vi ved 1-tiden bare skulle på hovedet i seng, men en hyggelig aften var det. Vi glæder os til at spille det med jer, når vi kommer hjem ;-)

I aften skal vi alle ud at spise og måske også en tur i biffen, og i morgen tidlig starter vi så en 30 timers lang bustur - det glæder vi os meget til. Men det skal nu nok blive godt, for det er noget af en luksusbus vi skal med.

Det har været 6 rigtig gode uger, og vi har nu fået en familie i Peru. Det er derfor med sorg at vi drager af sted, men vi glæder os dog også til for alvor "at rejse"!

Håber I nyder foråret derhjemme. Vi savner jer.

Knus fra Søstrene Hejlesen