Profile
Blog
Photos
Videos
Hola Dinamarca!! :-)
Nu har vi endelig fundet tid til at skrive det første blogindlæg og opdatere jer derhjemme. Vi ankom til Huancayo tirsdag aften (lokal tid) efter mange (45+) lange timers rejse. Otte af timerne var dog ikke så slemme, for dem tilbragte vi i en meget luksuriøs bus fra Lima til Huancayo. Her var sæderne dobbelt størrelse, vi havde hver et fjernsyn og masser af benplads - og vigtigst af alt blev der serveret lækker mad! :)
Da vi havde nået endestationen, kom der ikke nogen og hentede os. Eller det troede vi i hvert fald og nåede selvfølgelig at panikke, men heldigvis holdt familien udenfor busstationen og var klar til at tage os med hjem, efter de havde fundet ud af, at Mathilde var rejsende med en søster og ikke en bror ved navn Albert...
Første dag tog familien os med rundt i byen og vi fik købt lidt frugter på det lokale marked. Bagefter tog de os med til byens storcenter, som var en stor kontrast til det, vi lige havde set. Senere på dagen startede vi med spanskundervisning, som blev foretaget af Eli og Neto (parret der huser os samt leder organisationen CarismaPeru, hvor vi er frivillige). Resten af tiden den dag blev brugt på at sove...og sove..og så lige en tredje lur. Men det er åbenbart meget normalt ifølge Neto, idet byen ligger 3000 km over havets overflade - luften her er anderledes og det skulle vi jo lige vænne os til.
Dagen efter (torsdag) tog vi ud og så fem forskellige projekter, som vi kunne vælge at arbejde med. Vi er de eneste frivillige der bor ved Eli og Neto i øjeblikket (de har haft op til 45 på én gang), og derfor havde de tid til at vise os de forskellige muligheder. Alle stederne kunne man se, at de var fattige og havde brug for en ekstra hånd, men da vi på forhånd havde sat os for, at vi gerne ville undervise i engelsk, valgte vi dette projekt.
Fredag startede vi så i skolen, og dette var lidt at en udfordring - dvs. halvanden times kaos... vi lærte derfor hurtigt ordet "silencio" at kende, men opdagede også vores manglende spanskkunskaber. Børnene var rigtig søde og ligesom alle andre peruvianske mennesker var de meget åbne og tog rigtig godt imod os. Så vi var stadig (eller det er i hvert fald, hvad vi ønsker at huske) ved godt mod, da vi gik hjem. Dagens spanskundervisning bar præg af dagens oplevelse og vores ordforråd indeholder nu også udtryk som "lad være med at slås", "I må ikke løbe", "Stop" og "Læg den lineal ned" ;-) Selvom undervisningen havde afkræftet os, tog vi med familien ud i Huancayos natteliv (det skal dog lige siges, at vi havde snuppet en lille lur inden - men også kun én....). De viste os en lokal bar, som er så populær blandt folket, at udlændinge (de få der nu er her) ikke kan komme ind alene. På vej hjem fra byen (kl. 23 :P) gjorde vi stop ved en gadefest, hvor der blev spillet (elendig) kano musik af byens band og fyret fyrværkeri af. Vi blev positivt overrasket og tager hatten af for peruviansk fyrværkeri - se billeder - samt lykkelige over at ingen kom til skade.
Igår (lørdag) brugte vi dagen på at bestige et bjerg (i hvert fald ifølge Albertes ømme ben i dag), frokost på en lokal restaurant med familien, tre afsnit af rejseholdet på dr.dk (kan i øvrigt anbefales, især afsnit 2-3 er ret spændende) og en tur ud om aftenen sammen med familien igen.
I dag, søndag, har vi været på Sunday Market, hvor vi har fået købt en volleyball (og håber på stor aktivitet med denne) samt varme strømper til Alberte - her er nemlig forfærdeligt koldt om natten og indenfor døgnet rundt. Udenfor er der dog +20 grader, og vi har allerede fået vores første forbrænding, da vi slikkede sol på husets "soltag" :) I morgen skal vi undervise 1. og 2. klasse, og vi skypede derfor med mor og far for at få nogle gode fif.
Familien, vi bor ved, er rigtig sød og kan snakke engelsk, hvilket virker til at være en sjældenhed i Peru. De har en datter, Marife, som er 5 år. Hun er også sød, men en del forkælet og glad for at hænge på Mathildes arme (Alberte er ikke stærk nok til at bære hende...) Familien er rigtig god til at fortælle om deres kultur samt meget interesserede i at høre om, hvordan livet er i Danmark. De laver mad til os i hverdagen, hvor det er nationale retter, de serverer gang på gang.
Vi er glade (især for at der ingen myg er) og har det godt, når vi ikke skændes over hvem der skal bære tasken, eller om Alberte skal sove eller ej og Mathilde skype med Rasmus eller ej ;-)
Vi savner og tænker på jer alle derhjemme. Især Anton får en ekstra tanke, hver gang vi er sammen med børn - hvilket jo er næsten hele tiden :-)
Knus og kram fra Søstrene Hejlesen
- comments
Marianne Hejlesen Jihaa - skønt, at se billeder og læse om turen! krammer mutti