Hej derhjemme :)

Så er endnu en uge passeret, og vi er klar med endnu et indlæg.

Denne uge har vi undervist i engelsk fra mandag til torsdag, og det tyder på, at vores udvidet spansk ordforråd gør det nemmere at holde ro i klassen. Vi har 1. til 6. klasse, og deres engelsk niveau afspejler ikke deres klassetrin, idet 4. klasse er bedre til farverne end 6. klasse :-)

Volleybolden, som vi købte sidste søndag, er blevet brugt flittigt - af os selv, med børnene og sågar også med lærerene. Eleverne bruger deres frikvarter på at spille, mens lærerne onsdag brugte timen, hvor de underviste børnene - det resulterede i at spillet blev afbrudt et par gange af børn, som havde brug for hjælp af lærerne (det ville vist ikke have været sket i Danmark...eller måske der nu er tid for mor og far her under Lockouten? :D). Vi var dog meget imponerede over, at der var ro i klasserne, og at børnene faktisk lavede noget, på trods af at lærerne spillede med os - nu hvor vi selv har en del problemer med at få børnene til at være stille, når vi rent faktisk er til stede i lokalet :-)

Hver dag underviser vi i halvanden time i engelsk og så har vi i teorien fri. Men lærerne benytter sig af, at vi bliver på skolen - onsdag sendte de nemlig en af eleverne, Mariella, ud til os for at spille volley midt i undervisningstimen. Eftersom vi (stadigvæk!) ikke rigtig forstår så meget spansk (hvilket vist ikke er en hemmelighed længere), undrede vi os gevaldigt over årsagen til dette. Alberte frydede sig over dette, da det gav lidt mere udfordring til spillet.. haha ;-)

Torsdag skulle børnene have fysisk fag, hvor de skulle lære at spille volley. Alle klasserne havde dette fag på samme tid, og læringen af spillet foregik ved at observere lærerne og os spille volley. Nogle få elever var dog heldige at være med til selve spillet - disse blev nøje udvalgt efter talent (og kasseret igen, hvis de kke ramte bolden første gang) - og så var kampen mellem de frivillige (os + børn) og lærerne (3 lærer + børn) ellers igang. En pige, som selvfølgelig ikke kunne regne, fortalte efter kampen, at lærerne vandt.

Fredag havde børnene krea fag, og de måtte lave næsten lige det, de ville. Vi mødte op på skolen og lærte ti piger bagger- og fingerslag - her kom Albertes træningskursus endelig til gavn, på sin vis, idet det primært var kropssprog og ikke ord, som lærte eleverne at håndtere bolden. Da vi troede, vi havde fri og var på vej hjem, blev vi stoppet af Estel (en kvindelig lærer - disse er også i overtal hernede, to til en), som bad os om at lære 3. klasse "noget". Vi forsøgte med lidt volley, men måtte senere ty til "Los Colores en inglés" (faverne på engelsk :-) ).

Om aftenen havde vi planer om at skulle i biffen, men dette måtte vi droppe, da alle film, undtagen en gyser, var dubleret og derfor kun på spansk. Vi valgte derfor at se en af de film, som vi tidligere havde købt på marked. Her var problemet dog det samme, idet Frodo talte spansk og ikke engelsk, som vi havde håbet på (men hvad kunne vi have forventet med 10 film for 10 kr.?). Heldigvis blev aftenen reddet af en pose Haribo medbragt fra DK :) :)

I går, lørdag, tog vi på det lokale grønsagsmarked og center for at handle ind til aftensmad - vi havde nemlig besluttet os for at lave dansk mad, altså dansk version af pizza, til familien om aftenen. Vi fik fat i det hele efter lang tid (hvordan siger man lige gær på spansk? Eller på engelsk for den sags skyld?), men vi havde alligevel tid om eftermiddag til en lille tur ud til Cochas. En lille, lille by uden for Huancayo. Vi fik den fantastiske oplevelse af at køre med de lokale i en proppet bus - for Mathilde var dette det mest spændende, vi længe havde oplevet i Peru, men for Alberte var det bare irriterende, at der ikke var nok siddepladser til alle. Cochas er kendt for håndarbejde, hvor der bliver malet og skrabet på underlig udseendede planter. Alberte købte noget julepynt her, og vi fik brugt vores ordbog meget i samtalen med de arbejdende kvinder, da vi ville blive klogere på deres arbejdsmetode.

Efter et par timers forbederelse af maden var vi klar til at servere pizza for familien. Der var dog et problem: papiret, som vi troede, var bagepapir, viste sig at være klisterpapir - papiret var simpelthed brændt fast til pizzaen! Familien tog det dog meget pænt (i forhold til Alberte, som ville smide pizzaen ud med det samme) og sad og skrabte papir af hvert eneste stykke pizza, mens de drillede os. Vi var godt trætte af situationen, men i det mindste har de nu en (ret god - ifølge os selv) historie om os (:

I dag skulle vi have været på picnic med familien og deres venner samt spillet volley, men som så meget andet i Peru er ting uvisse og ikke aftalt, før det sker. Vi sidder derfor i skrivende stund og planlægger en tur til byens storcenter for at få en softice til 2 kr - så har vi vist også fået noget på opleveren denne dag!

I morgen begynder skolen igen og så er rutinen atter igang - engelsk undervisning, volley med børnene, frokost, forberedelse til næste dags undervisning, solbadning på taget, spansk undervisning, lave lektier til næste spansk undervisning, en lille lur (ja højden tager vist stadig lidt hårdt på os), aftensmad (som, vi hver dag glemmer, er det samme, som vi får til frokost) og lige før sengetid et afsnit af Rejseholdet - hvor er livet her dog skønt! :-)

Vi skændes ikke så meget over tasken længere (Mathilde bærer den hele tiden, det er nemmere) eller om Alberte skal sove eller ej (for nu sover Mathilde også).

Vi tænker stadig på jer derhjemme og håber, at I har det godt i sneen ;-)

Kærligst, Søstrene Hejlesen, Alberte og Mathilde