Profile
Blog
Photos
Videos
12. April 2013 - Bonfire night/ Bål aften på børnehjemmet.
Da jeg hele tiden stræber efter at lave ting med pigerne som er anderledes end de er vant til. Synes jeg det kunne være sjovt at lave en bål aften da det også er noget jeg selv synes er super hyggeligt!
Men som så meget andet så sker tingene ikke af sig selv, så jeg skulle finde nogen som kunne tænke sig at være en del af aftenen og samtidig donerer nogle forskellige ting. Heldigvis har jeg en masse søde frivillige omkring mig som straks trådte til og med glæde ville donerer lidt så aftenen kunne blive endnu bedre.
Da jeg havde en smule penge i overskud fra Mc Donald turen donerer jeg, sammen med min søde morfar, snobrødsdej, pølser og syltetøj. Min kære mormor var så dejlig at donerer sodavand til alle pigerne og de ansatte.
De 3 frivillige i mit hus, Julie, Karlien og Lynde donerede frugt (ananas og papaya) og de to andre danske frivillige som også arbejder på børnehjemmet donerede skumfiduser og mariekiks.
I løbet af ugen havde jeg løbende fundet grene frem til bålet og dagen inden fandt jeg alle snobrødspindene så alt var klar til om fredagen.
Vi fik tændt op i bålet med hjælp fra børnehjemmets onkel. (Han er en blanding mellem en pedel og gartner).
Julie og jeg satte os til rette på jorden med snobrødsdejen og pindene, men pigerne skulle lige se det hele lidt an før de overgav sig til nysgerrigheden. Da de første par piger havde fået dej på pindene, ville alle pigerne og ordene 'Cecilia teacher' blev nok sagt en million gange, så det var bare om at arbejde hurtigt.
Pigerne som aldrig havde prøvet det før spurgte hele tiden om deres brød var færdigt, hvorefter vi måtte skuffe dem og sige nej da det hele stadig kun var dej. De forstod heller ikke rigtig det med at man skulle holde pinden over gløderne og ikke flammerne, så der var et par meget sorte tilfælde.
Det sjoveste ved det hele var nok måden hvorpå de spiste snobrødene. Normalt spiser man det med enten pølse eller syltetøj, men pigerne spiste det med både syltetøj og pølse. Underligt nok syntes de at det var super lækkert
Det bedste ved at lave forskellige ting med pigerne er deres taknemlighed, de takker altid flere tusind gange. Samtidig er det også en kæmpe glæde at få anerkendelse for de ting man har arbejdet hårdt på at få ført igennem.
Lots of love
Cecilie
- comments