Profile
Blog
Photos
Videos
31. Marts 2013 - Sri Lanka - Movie Night/ Film aften på børnehjemmet.
Movie Night
Som frivillig bliver jeg hele tiden introduceret for nye ting omkring deres kultur. Jeg skal næsten hver dag smage på noget nyt mad som enten er så stærkt, at der står flammer ud af munden på mig eller slik, the mm. som er så pokkers sødt at det kan give kvalme efter få bidder eller slurke. Jeg havde derfor besluttet at jeg ville bringe noget fra min egen kultur til børnehjemmet - film aften.
Jeg havde forhørt mig rundt omkring om det var muligt at anskaffe en projektor så vi skulle se 'Shrek' (en tegnefilm) på storskærm inde på børnehjemmet. Heldig som jeg er, tilbød Projects-abroad at sponsorerer den til aftenens begivenhed, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
For at pigerne skulle have noget andet aftensmad end det sædvanlige besluttede jeg i selskab med hus komitéen (Julie, Karlien og Lynde) at de skulle have pasta med grøntsagssovs og brød.
Jeg havde med hjælp fra Julie min rejse kammerat ordnet alle grønsagerne og skåret dem ud, så vi kunne undgå det kæmpe kaos det ville medfører hvis vi gjorde det på børnehjemmet. Jeg havde også lavet dejen til brødet hjemmefra af samme grund og plus det også skulle have tid til at hæve.
Da vi kom til børnehjemmet hjalp alle de store piger med at lave mad og de synes det var super sjovt at skulle prøve at lave noget der var meget anderledes end hvad de er vant til.
Samtidig med at der blev lavet grøntsagssovs og pasta, var et andet hold af piger i gang med at lave popcorn til filmen senere på aftenen.
Selv oldfruerne deltog og synes det var en fest! En af oldfruerne var helt vild med popcornene, så efterfølgende har hun fået navnet popcorn Nilani.
Vi havde fjernet alle stole og borde i spisesalen, lagt madrasser, puder og sat projektoren til, så vi kunne få se 'Shrek'. Under filmen fik de serveret aftensmaden og bagefter fik de popcorn og sodavand.
Pigerne virkede til at have det super sjovt! Næsten ingen af dem havde før smagt hverken pasta eller popcorn så det var en utrolig dejlig følelse at kunne præsenterer dem for noget nyt og se hvor meget de elsker det!
De var også helt vilde med Shrek filmen og har spurgt mange gange efter om de ikke måtte se nummer 2, så det skal vi selvfølgelig nå inden jeg tager hjem! Hvad gør man ikke for de personer man holder af?
Lots of love
Cecilie
- comments