Profile
Blog
Photos
Videos
Sports-Meet i Colombo med pigerne <3
Det er en tradition, at der hvert år bliver afholdt en kæmpe idrætsdag, for alle børnehjemsbørn på Sri Lanka. Dette gælder også de børnehjem som har børn med specielle behov eller handicap. Denne idrætsdag er arrangeret af en forening af buddhistiske munke.
Søndag den 24. februar stod jeg op klokken 04:00 for, at gøre mig klar til at tage med alle børnehjems pigerne til idrætsdag i Colombo. Oprindeligt skulle jeg have været hentet klokken 05:00, men hernede kører vi på "Sri Lankan time", hvilket vil sige at klokken 5 kan være plus-ninus en time, så jeg blev først hentet klokken 05:50.
Da jeg endelig kom ind i bussen var alle i fantastisk humør. De havde på de 5-10 minutter det tager, at køre fra børnehjemmet og til mit hus, nået at skabe en kæmpe fest hvor alle dansede og sang til den meget høje musik fra højtalerne. Det var en utrolig dejlig følelse, at se den side af pigerne også. De kommer meget sjældent ud fra børnehjemmet, så jeg kunne virkelig mærke hvor meget de havde set frem til den her dag. Pigerne havde brugt omkring 2-3 uger på, at forberede sig til det årlige Sports-Meet og nu hvor dagen omsider var kommet skulle de give alt hvad de havde i sig.
Efter 3 lange timer, stoppede bussen endelig ved et stort stadium i Colombo. Hvert børnehjem havde deres egen pavillon som de skulle udsmykke og da vi ankom var næsten alle færdige med deres. De var super flotter og jeg var dybt imponeret over hvad man kunne gøre med lidt grene og blade.
Da denne idrætsdag var arrangeret af munke havde jeg fået besked på, at det var meget vigtigt at jeg var helt dækket til. Jeg skal dog hilse, at sige at det ikke er spor morsomt at have lange bukser og langærmet skjorte på i 35-40 graders varme. Det var faktisk ulideligt.
Pigerne skulle deltage i forskellige discipliner såsom, løb, hækkeløb, højdespring, længdespring stafet osv. Pigerne stillede op én ad gangen mod 5 andre fra forskellige børnehjem. Det var super underholdende og alle pigerne gik helt amok hvis en af dem vandt.
I alt vandt pigerne 9 medaljer, 2 guld, 5 sølv og 2 bronze. De var utrolig stolte over deres præstationer og det samme var jeg, skulle flere gange bide mig selv meget hårdt i læben for ikke at fælde en lille tåre.
Der var dog andre end mig som ikke kunne holde tårerne tilbage. Til allersidst på idrætsdagen, finder de vinderen af den flotteste udsmykkede pavillon. Pigernes var utrolig smuk, så jeg kan udmærket forstå deres skuffelse. 5 eller 6 af pigerne begyndte at græde som piskede, da det ikke var deres navn som blev råbt op. Det gjorde utrolig ondt i hjerte at se, men jeg prøvede at forklare dem, at man ikke kunne vinde alt og det at komme hjem med 9 medaljer var utrolig flot!
Busturen hjem var meget anderledes end på vej til Colombo. Næsten alle pigerne faldt i søvn inden for en halv time. Hele vejen hjem sad jeg med den mindste af pigerne i armene mens hun sov. Det var en meget hård opgave, men jeg nænnede ikke at flytte hende, fordi jeg ved hvor meget nærhed de mangler.
Da jeg endelig var hjemme klokken 23:30, var det så svært at sove fordi der havde været så mange nye indtryk og jeg havde oplevet så mange nye sider af pigerne. At se den form for glæde i deres øjne er værdiløst og noget jeg håber alle en dag vil opleve. For mig vil det være en dag jeg aldrig glemmer.
Lots of love
Cecilie
- comments