Profile
Blog
Photos
Videos
Saa naermer enden sig, og om en uges tid er jeg tilbage i det kolde nord. De sidste dage flyder lige saa stille og roligt ud af mine haender, som var det vand. Glaeder mig til at kommer hjem, og se alle dem som jeg ikke har set i rigtig lang tid, og til at faa et bad - hvis du har kraefter til at laese hele denne blog vil du forstaa hvad jeg mener. (Billedet er en af de mange grafitti malerier der beklaeder seperationsmuren)
Der er mange ting som goer et liv i palaestina ustabilt per defination, ud over de soldater som man moeder naar man krydser checkpoints. For tiden, virker det som om at alle vores omgiveler forsoeger at minde os om alle disse ting - paa en gang. Foerst fik en af de permanente beboere af huset, Alice, at vide at hun havde 2 uger til at forlade Israel, da hun forsoegte at faa sit visum forlaenget i Jerusalem. Selvom hun bor paa vestbredden, skal alt gaa igennem Israel. Selv hvis man soeger via de (saakaldte) palaestinensiske myndigheder, saa skal de have israelernes godkendelse foerst. Da hun ogsaa underviser i oekologi ved Al Quds universitet, burde hun i hoej grad kvalificerer sig til et arbejdsvisum - men for omkring 2 maaneder siden bekendt gjorde de israelske myndigheder at de ikke ville udstede flere arbejdsvisa til organisationer og institutioner som havde base paa vestbredden. De faa organisationer som bliver undtaget er de organisationer som var i omraadet for 1967, og ofte dem som er stoettet af USAID, og derved af USA, som er Israels stoerste sponsor.
Dette er klart et symptom af den nuvaerende situation, hvor internationale bliver hevet ud af deres seng og deporteret, naegtet adgang, og generelt naegtet arbejdsvisa - f.eks. sagen om Jared som jeg naevnte sidst. Selv ansatte hos Red Barnet og Oxfam kan ikke faa arbejdsvisa, fordi de har base paa vestbredden, og indtil videre er 3 frivillige for fredsvagten er blevet hevet ud af deres seng og deporteret, og de israelske myndigheder konfiskerede registrerings papirerne for de fremdtidige frivillige. Det er en klar strategi der gaar ud paa at minimere antallet af internationale vidner og hjaelpende haender. For hvis man ikke kan faa et arbejdsvisa, er man tvunget til at blive paa et turist visum, og saa kan de israelske myndigheder smide en ud til hver tid, fordi man arbejder 'ulovligt', selvom det er umuligt at faa de korrekte visa.
Indtil videre har Alice kontaktet en advokat og samler penge ind for at betale for hans hyre, da vi ingen har (alle donationer velkomne! I kan kontakte mig hvis i foeler en lyst til at hjaelpe:). Hun har ogsaa sendt ansoegninger til alle de myndigheder hun kan soege til for at i det mindste goere forsoeget for at faa et arbejdsvisum, selvom chancen er lille. Hvis det vaerste skulle ske, kontakter vi saa mange journalister som muligt, saa de ikke for lov til at goere det i stilhed. Alice er en af dem som startede farmen, og en af dem som baerer mange af de byrder som vi deles om - hvis hun blev deporteret ville vi staa i en utrolig daarlig situation, ikke mindst mentalt da hun er en rigtig god ven. Men jeg er allerede i Koebenhavn den dag hvor hun evt. depoterers. Saa jeg vil vaere endnu mere magtesloes end hvis jeg var her.
Det naeste der skete vil ikke have en lige saa pludselig paavirkning, men vil vaere endnu mere forstyrrende. Omkring 15 min. gang fra hvor jeg bor er der en gammel militaer base i et omraade der hedder Osh Graib- foerst var det en jordansk militaerbase, i 1967 overtog den israelske haer, og i 2006 under den 2. intifada forlod den israelske haer basen. Siden er omraadet igang med at blive forvandlet til et lokalt frirum - der er bygget en stor legeplads, med klatre mur ol. for store og smaa, og resten skulle vaere et dejligt groent omraade. Det er er rimeligt centralt stykke jord, som vi passerer ofte paa vej til nogle af vores venner, som bor lidt laengere vaek. I midten af denne uge, troppede 3-5 israelske militaer jeeps og en buldozer op, og erklaerede at omraadet nu var en militaer zone og hvilket betyder at alle andre end dem i uniform er naegtet adgang. Der er ingen tvivl om at dette betyder at Osh Graib vil blive forvandlet til en bosaettelse - mange bosaetter grupper har i lang tid presset den israelske regering i denne retning. En israelsk-amerikansk gruppe der hedder 'Women in Green', har i lang tid holdt frokost ved legepladsen i protest mod bla. legepladsen og de ting som de mener bliver bygget ulovligt, selvom dem der bygger, ejer jorden. Legepladsen er flere gange blevet daekket af zionistisk grafiti. Hvis der bliver bygget en bosaettelse i Osh Graib vil Bethlehem, Beit Jala og Beit Sahur - alle palaestinensiske byer paa den palaestinensiske side af 'the green line' - vaere omringet af bosaettelser, og derved vaere afskaaet fra resten af vestbredden. Saa vi skal ind og ud af checkpoints for f.eks. at tage til Ramallah, som ikke er mere end 40 min. vaek hvis man kan koere direkte. Dette er klart en klar grund for de israelske myndigheder til at bygge bosaettelser; hvis palaestinenserne er splittet fysisk, er det svaerere at skabe en foelelse af sammenhold og derved et staerkt folkeligt oproer.
Som en note til det, begyndte jeg for 2 uger siden at tage op til en lille landsby taet paa Hebron, Al Maasara, hvor de hver uge har demonstrationer mod muren. Hvis muren bliver bygget hvor den er planlagt vil den afskaere landsbyen fra resten af vestbredden - de skal gennem et checkpoint hver morgen - og det vil ende med at meget af landsbyens landbrugs land vil ende paa den israelske side af muren. Derfor demonstrationerne. Som mange andre landsbyer der har det samme problem, har Al Maasara en kommitee som staar for demonstrationerne, og alle disse lokale kommiteer organiserer sig ogsaa nationalt, og aftaler en faelles strategi - modstand gennem ikke vold. Man skulle tro at denne form for modstand ville vaere en hver israelers droem - palaestinenserne demonstrerer paa en fredelig maade, og vil gerne i dialog. Men alle de lokale kommiteer mod muren, har konstante problemer, og ryer ind og ud af faengsel. I Al Maasara har de haft 'Nigth Raids' hvor mlitaeret gennemsoeger kommitee medlemmernes huse midt om natten, hiver dem ud af sengen, og evt. anholder dem. Derfor vil de gerne have internationale til at sove i landsbyen saa der er vidner, og nogle til at dokumenterer hvad der sker, med video og billeder. Disse night raids sker kun torsdag(dagen foer demonstrationen, for at afskraekke) fredag og loerdag (efter demonstrationen, for at straffe). Hvis man nogen sinde kunne glemme det, saa er det her en brat opvaekening - vestbredden er besat. Der er ikke noget med at vaere uenige og diskuterer. Det er modstand, det skal skjules - man risikerer meget mere end at ens laeserbrev bliver gjordt til grin. Til demonstrationer bliver der brugt taaregas og metalkugler med gummiskal, hvis der er mange mennesker. Paa samme maade som fredelige oproer i Syd Afrika under apartheid styret og i USA under borgerrettighedsoproreret blev slaaet ned med vold. Det er utroligt at se hvordan de kan blive ved med at moede op fredag efter fredag, med samme energi. Men som Mahmoud fra Al Maasara kommiteen sagde; 'They are reacting like this because they are afraid. This must mean we are doing something right.'
Saa mens den politiske situation giver os det ene stoed efter det andet, har vi dog huset fyldt af gaester og frivillige, saa i det mindste bliver arbejdet gjordt og humoeret holdt hoejt. Men netop da huset igaar blev fyldt til bristepunktet, loeb vi toer for vand - der var lukket for postevandet. Heldigvis har vi to vandtanke fyldt med postevand, netop af denne grund. De fleste vandforsynings kabler som naar palaestinensiske byer, kommer fra Israel eller gaa via en bosaettelse foer det naar palaestinensere. Saa naar vandresourcerne bliver mindre, hvilket de goer da meget af Palaestina og Israel er oerken, bliver palaestinenserne afskaaret for vand, saa bosaetterne ikke behoever at maerke til vandmanglen. Som vi nu ville maerke i hoej grad hvis det ikke var for vores vandtanke. I gaar loeb vi ogsaa toer for gas, saa intet komfur - dette er nok det eneste der ikke, paa en eller anden maade, er knyttet til politik, men udelukkende sort uheld da alt er lukket her om soendagen, saa ingen gas foer i morgen tidlig.
Nu laver vi mad over baal og gril, fylder vandflasker, og fortsaetter ellers med vores dagligdag - dog uden bad. Forhaabentligt kommer vandet tilbage snart; indtil videre udnytter vi situationen og holder gril aften. I gaar aftes lavede vi risengroed og gloeg over baal, da en ny frivillig (fra Danmark) oenskede sig risengroed til hans foedselsdag. Saa vi klarer os - saa laenge vi stadig er her, kan vi sagtens haandterer resten.
Det foeles forkert at forlade Palaestina naar lokummet i den grad braender, specielt i mine naere omgivelser, men billetten er koebt og afskeds festen planlagt, saa afsted kommer jeg. Men Palaestina foelger med mig, og forhaabentligt kan jeg vende tilbage snart og faerdiggoere hvad jeg aldrig naaede at starte. Men indtil da, er det slut herfra, efter en nu 9 maaneder og 4 dages lang rejse som jeg ikke ville bytte for noget som helst i hele den vide verden.
x Sophia
- comments
Jørn Foss Fantastisk Sophia. Det er en stærk beretning. Vi hører stort set ikke om disse problemer i den danske presse. Det må vi gøre noget ved. Ha´det godt til vi ses. Du skal sikkert snart tilbage igen. Tak for alle dine fantastiske blogs. Papérne