Profile
Blog
Photos
Videos
Godt Nytaar til hvem end der laeser med! :) Nytaars dag her var fyldt med blandede foelelser, da vi startede med en mindeprocession for ofrene for Israels angreb paa Gaza sidste aar. Da det hele var slut, haengte boern fra bethlehem navnene paa de boern der doede op paa et trae, og laeste navnene hoejt. De ville have laest alle navnene op, men der var for mange.
Med en surealistisk overgang, spiste vi en god middag, og tog til fest. Det nye aar blev her skudt i gang, hos Abed(den palestinensiske farmer som jeg har naevnt tidligere, hvis land den israelske regering proever at tage), som havde daekket op til fest med instrumenter og mad. Der blev improviseret musik og dans hele aftenen, og vi hoppede ind i det nye aar to gange, fordi vi tog fejl af tiden. Vi bevaegede os saa smaat tilbage mod farmen omkring kl.2 og festede videre. Blev oppe til en 5-6 tiden og saa solen staar op over det nye aarti. En optimistisk start paa aaret.
Et par dage foer nytaar, som jeg naevnte sidst, gik vi til det doede hav gennem oerkenen. Vi tog en taxa ud til hvor vejen endte og gik i 6 timer gennem dramatiske landskab og oerkenens alt omfavnene stilhed. Smukt. (Se billede) Tilsidst hoppede vi i det doede hav, som er en virkelig surrealistisk oplevelse. Desvaerre forsvinder det doede hav langsomt, men jeg vil ikke komme mere ind paa det, da det ender i politik og snak om besaettelsen. Men, som sagt, at det utroligt maerkeligt at kunne svaeve paa vandet, og slet ikke have mulighed for at roere bunden. Fra det doede hav kan man se til Jordan, som er lige paa den anden side - men der er miner i midten, saa ikke noget med at svoemme over.
Sidste uge tog jeg til Jordan - via landegraensen - og tog mod Petra og Wadi Rum i syden. En af mine gode venner her fra Farmen boede et aar i Jordan hos en beduin familie i Petra, saa jeg kontaktede dem, og derfra gik det hele som smurt. En af de 3 broedre, Ghassab, er en turguide, og han havde et par som skulle paa oerkenen tur i Wadi Rum, saa det var da naturligt at jeg skulle med, og ikke betale noget. Wadi Rum har det mest fantastiske landskab - det er en bloed elegant skoenhed, som faar en til at foele sig lille og ubetydelig. Oerkenen er fantastisk. Der er noget roligt, og ubeskrivelig smukt ved naturen og stilheden, selvom man godt ved at oerkenen er naadesloes hvis man ikke er forberedt. Samtidig er der intet mere fantastisk en at finde en plante eller en blomst midt i et oede oerken landskab.
Det var i Wadi Rum at T.E. Lawrence boede og hvor filmen Lawrence of Arabia blev filmet, hvis det siger nogen noget - jeg har planer om at koebe hans bog, og saette mig lidt bedre ind i historien og myten omkring Lawrence of Arabia.
Saa jeg fik en gratis tur i oerkenen, med guide, sov i oerkene, gik op til toppen af det hoejeste bjerg i Jordan og drak te under oerknenens fantastiske stjerne himmel. Da vi havde sat de to (betalende) turister af i Aqaba, tog vi tilbage til Oerkenen og sov en nat i Wadi Araba, med Ghassab's faetter's tour gruppe. Da jeg var med guidene sad jeg ved baalet og drak te med beduinerne mens resten af gruppen blev passet af plejet. Der er intet bedre end et baal til at holde dig varm, tee for hyggen og stjernerne som underholdning.
Da vi kom tilbage om morgenen tog Ghassab i al hast med en ny tourgruppe, mens jeg udforskede Petra paa egen haand. Petra er alt det som folk siger og mere til! De mest fantastiske ting at se blandt de mange attraktioner Petra har, er klart de facader som er skaaret i sten den stoerste mere end 30 m. Hoej. De fleste er grave, nogle templer hvis facader er skaaret i Petra's magiske klipper, som forvandles til en stoevet rosa ved solnedgang, mens om dagen man mange steder finder fantastiske farve virvler, der mest af alt minder om zapp is. Petra kan ikke beskrives - det er ufatteligt, og konkurerer uden tvivl med pyramiderne naar det kommer til at faa kaeben til at ramme jorden. Desvaerre har jeg ingen billeder, da mit kamera doede i oerkenen - sand i linsen - saa alle mine billeder er paa engangs kameraer eller mobil. Og i min hukkomelse, selvfoelgelig.
Mens man gaar rundt og forundres, tilbyder de mange beduiner, beduin taxi with aircondition(aesel), bedouin rols royce (aesel) osv. hvis man ikke har kraefterne til selv at gaa op af de mange trapper, til nogen af de smukeste udsigts steder. Man hoerer konstant ordsprog og citater som "Don't worry be happy" - turistet er petra, men beduinernes humor og afslappede stil goer at man ikke bliver vred og stresset, men snarere gaar rundt med et lille smil paa laeben, og formaar at undgaa at blive helt tabt i de fantastiske omgivelser. Beduinerne har eneret paa at saelge i Petra, og de goer da ogsaa deres bedste, men det betyder ikke at de ikke lader folk bo hos dem gratis, eller giver gratis te til hvem end der kommer forbi. Efter en 500-600 trin op for at nyde udsigten noed jeg noget te med en beduin som boede taet ved, og hilste paa hans aesler Michael Jackson og Jackass. Jackass faar amerikanere lov til at ride paa.
Ordet bedouin er omgivet af mystik og en romantisk laengsel efter de gode gamle dage - med god grund. Ghassab og hans famlie bor i en bedouin landsby uden for Petra - i 1985, smed den jordanske regering de fleste beduiner ud af Petra, da de saa turist mulighederne. Der bor nu omkring 20 familier i Petra, i telte og de mange naturlige huler. Men de fleste bor i landsbyen. Ingen af beduinerne er glade for landsbyen, og de flester fortaeller om de gode gamle dage da de boede i Petras huler og levede med naturen som nabo. Mange beduiner, selvom de tjener gode penge paa turisme og har huse, elsker at sove i oerkenen, eller bare uden for huset. Selvom det er ulovligt at sove i Petra er der ingen der kontrollerer beduinernes gang i Petra, og mange lader turister sove i deres huler i Petra, saa de kan opleve hele Petra. Den sidste dag forlod jeg Petra af bagvejen, rundt om bjergene, og undgik den turistede by Wadi Musa, som ligger lige op til indgangen af Petra. Det er nemt at kende forskel paa almindelige jordanere, som bor i Wadi Musa, og beduiner. Som jeg blev belaert i Petra; "The Bedouins are strong like the dessert, moves like the wind and are soft like the sand. Strong, nomadic and sensitive." Truer words were never spoken.
Dagen efter tog jeg mod graensen til Israel oppe i nord. Det var utroligt nemt at komme over graensen. Naesten for nemt. Ja, jeg havde moedt en del israelere, ja jeg havde boede med dem. Stempel, Welcome - igennem. Tog i alt 10 min. i paskontrollen, i modsaetning til sidste gang hvor det tog 2.5. Saa er nu tilbage i vandte omgivelser, med gode mennesker og naturens stilhed, som nu bliver brudt af vores nye hvalp - David Bowie - som adopterede os for nogle uger siden, da vi fandt ham sovende i vores goedning. Until next time; don't worry, be happy.
- comments