Profile
Blog
Photos
Videos
Ohøj i kulden!
Så blev det mandag, og dagen hvor vi for første gang skulle møde vores nye study-center. Stedet kaldes Kailash Beach Resort, og ejes af en smart forfatter med Grease hår, der er god til fransk.
Vi startede dagen med at blive hentet i busser fra husene, og derefter kørt til ovennævnte resort. Så var der et velkommen-ritual hvor alle pigerne fik sat blomster i håret og en Bindi i panden. Derefter blev ritualet udført med ofregaver såsom banan, kokosnødder og kikærter. Dernæst var der fælles morgenmad. Hvis jeg personligt skal give et godt råd, hvis I skulle komme forbi Kailash, så hold jer fra havregrøden. Den er fyldt med fluer, hvilket Rebecca først gjorde mig opmærksom på, efter jeg lystigt havde spist en stor portion. Well, lidt ekstra protein skader vel ingen......
Videre til rundvisningen. Den nye læsesal er ok. Som i fantastisk. Hængekøjer i skyggen af palmetræerne, og en lille hytte hvor der sågar lå hovedpuder. Gad vide hvor meget læsning det reelt bliver til, når man først har lagt sig godt tillrette?? Derudover er der tilhørende strand og swimmingpool, hvis man er bade-nymfe typen.
Slutteligt havde vi vores første forelæsning hvor Dr, Sudra Ramcharan, fortalte om de tidlige perioder i Indiens historie. Meget interessant. Det lover godt.
Nu er vi lige kommet tilbage fra aftensmaden med en stor del af holdet. Det har været endnu en dejlig dag, og imorgen tidlig kl. 06.00, har vi meldt os til Yoga time på tagteressen.
Ha det dejligt
Kærlig hilsen
Sofie
- comments



Liv Det lyder mere end fantastisk. Nyd det..
Bette Jeg vil sgu også ligge i hængekøjer i skyggen af palmer;). Herhjemme er det vejret bare tarveligt koldt - så koldt at man slet ikke kan overskue at komme ud. Havregrød ftw, Gustav - Du bliver en stor stærk skipperskræk med det proteinindhold. Glæder mig til næste kapitel:D