Profile
Blog
Photos
Videos
Så skete det! Jeg indså at det er alt for længe siden jeg har svunget blog-pennen.
Vores sidste uger i Pondycherry fløj afsted. Vi fik afleveret hver vores gruppeopgave, og overlevede en Tsunami, som aldrig rigtig skete. Men ikke desto mindre. Vi blev sent om eftermiddagen informeret om at en 6 meter høj bølge var i fuld fart på vej mod Chennai og Pondycherry. Nå, men vi overlevede ved at sidde oppe på roof-toppen resten af dagen og så film, spillede kort, snakkede, hæklede, jonglerede (med en fodbold), og hvad man ellers laver når faren er over én.
Den sidste uge, var lidt af en mundfuld. Ikke så meget fagligt, men alle de afskedsseancer, var næsten for meget af det gode. Vi havde både afskeds middag, frokost og fest. Men alle de gode minder man har fået til at tage med sig er det hele værd. Især det at møde så mange fantastiske mennesker, som man jo inderst inde kommer til at holde en smule af. Ligegyldigt om de er nordmænd, svenskere, danskere, eller prætentiøse hipstere. Jeg er fan!!
Moving forward. Moving forward (Det er meget vigtigt, ifølge Indere, at sige det samme 2 gange. Mit bud er at det letter forståelsen. Mest for dem selv) Vi tog et tog syd på til Trivandrum. En 15 timers togtur, men vi havde bestilt sovekupé på første klasse. Ja, det var jo kun fordi, der ikke var flere billetter på anden, eller tredje klasse. Desværre....
Da toget endelig ankom til perronen, stod det klart for os at første klasse var et umådelig godt valg. Folk spurtede mod tredje -og anden klasses vognene, mens store mænd med kæppe prøvede at holde dem væk, der var på billetventeliste, ved at give dem stokkeprygl.
Vi kom i samme kupé med et indisk ægtepar, der bor i USA, men var på ferie i hjemlandet. De var rigtig søde og utroligt hjælpsomme, da Rebecca og jeg ikke havde tænkt på en madpakke til en så lang tur. (Set i bakspejlet er det en klar fejl af os). Men manden var hurtig til at forklare at der ved de forskellige stationer stod folk med små madpakker man kunne købe til 20 Rupees. Så var der ellers Idly og spicy kokos snask for alle pengene. Haps!
Vel ankommet til Trivandrum gik turen mod Varkala i bus. Bus ture i Indien er gået hen og blevet lidt en af mine favorit-ting. Dødskørsel langt over hastighedsgrænsen i busser, der for længst var blevet sendt til ophug i Danmark, er bare bedre, både på og uden for vejen.
Da vi var ankommet (med stil) til Varkala fandt vi et hyggeligt hotel, hvor et par af de andre fra vores studiehold også boede. Ejeren var lidt af en fidus. Sov hele dagen, men klagede, når han endelig var vågen, over hvor træt han i virkeligheden var. Han virkede altid som om at det kom bag på ham hvorfor det kunne være. Men jeg tror at det må være hans motoriske evner på dansegulvet på den nærliggende pub, blandet med rigeligt øl og fjolletobak, der er skyldige i den sammenhæng.
Varkala er en lille strandby, der ligger på toppen af en klippe, og har en wunderbar strand. Området vi befandt os i kunne man fristes til at kalde mini Backpacker-stan, da alle de små butikker og restauranter lever af turisme. Jeg må sige, trods det, at jeg virkelig nød at spendere tid der, mens vi skrev vores individuelle opgaver. Vi havde et værelse med balkon lige ud til vandet, og kunne hver aften nyde en fantastisk solnedgang (for 50 Dkr per nat, man er vel semi-nordjyde)
Vi brugte en uge på at nyder livet der og fik skrevet vores opgaver færdige. Dernæst tog vi til Allapey, for at prøve et døgns tid på en husbåd. En husbåd er, som titlen så fint beskriver, et hus på en båd. Der er soveværelser, badeværelser og køkken. Så er der i styrbords enden et fælles område og ovenpå et soldæk. Vi havde besluttet os for et døgn ombord, hvor man får serveret alle måltider. Der er en kok og en kaptajn med ombord på hele turen. Efter at forhandlet os frem til en fornuftig pris og efter at have rystet rigtig mange tarvelig indiske smørhårs-typer af os kom vi afsted. Backwater området i Kerala er virkelig smuk og vi havde en skøn eftermiddag. Vi spiste frokost til søs, og lagde om aftenen til ved en lille indisk landsby, hvor kaptajnen bor. Her blev vi bedste venner med hans lille datter på 5 år. Vi vandt mange point i hendes bog, da vi forærede hende smarte klistermærker, og klister pynt til at sætte på hånden. Men det var selvfølgelig mine utrolige kreative evner som tegner, der var det største hit. (Jeg tror hun var forbløffet over, hvor dårligt en "voksen" kan tegne, samtidig med at være så stolt over udfaldet). Hun viste os og sine klistermærker rundt i landsbyen, som bestod af 5 huse og en enorm mark. Det var hyggeligt!
Om aftenen hyggede vi, indtil eventyret tog en uhyggelig drejning!! Dam dam daaamm...
Det trak op til regn. Det trak op til rigtig meget regn. Så kom stormen, med torden og lynild. BOGSTAVELIG TALT.
Jeg må krybe til korset og indrømme at jeg faktisk var bange. At ligge til kaj, dvs bundet fast til et træ, mens det lyner og tordner så alting ryster og vinduerne klirrer, er ikke noget jeg ønsker for nogen. Vi kunne mærke at båden begyndte at tippe en anelse til den ene side, og "modig" som jeg var meldte jeg mig som frivillig til at undersøge sagen. Jeg gik ovenpå, og opdagede at presseningen, der skulle skærme var fyldt med vand. Så forsøgte jeg at løsne den, mens lynene stod om ørene på mig og gjorde min smarte lommelygte overflødig. Vi prøvede at vække vores kok og kaptajn, men de havde åbenbart forladt skibet, mens tid var. Så vi var overladt til os selv og vi var bange. Men vi besluttede at se 5 afsnit af "How I met your Mother" og straks var alting en smule bedre. Næste dag, lagde vi til i havn kl. 9 og vi besluttede en anelse rystede at vi bare ville væk, og vi tog den første bus til Cochin. Det er hvor vi befinder os i skrivende stund, og vi har i dag været ude og bade elefanter. Der var en kæmpe kæmpe elefant og 4 baby-elefanter, som vi kunne hjælpe med at skruppe. Jeg har altid tænkt at elefanter er et ret intimiderende dyr, men disse elefanter var så nuttede (ja, jeg brugte ordet ´nuttet´ om en elefant) og har et virkelig godt liv, med nogle gode passere. De havde hver 2 passere. Deres snabler er helt vildt funky´e og deres tykke hud er ret ru. Det var en fantastisk oplevelse, og vi fik hurtigt smil på igen. Vi fik også 2 nye venner fra Spanien, som var på en 15 dages rundtur i Indien. Deres fodboldhold: Ossasuna og Athletico Bilbao. Så den smule hån jeg havde omkring både Real Madrid og Barcelonas exit fra Champions League, nyttede ikke rigtigt noget....
Imorgen går turen til Periyar Wildlife Sanctuary, hvor vi skal på Safari-trekking og mødes med 2 fra vores hold igen.
Vi tager til Malaysia den 10 maj, smutter derefter til Thailand, og er hjemme i Danmark igen den 18 juni. Just so you know!
Alt godt herfra
Loooove
Sofie
- comments
vikash kishore singh This sounds wonderful and quite a safari in GOD'S OWN COUNTRY! keep travelling and keep learning!!!! regards vikash
BuddyTard 2 Øv, for tarvelige, indiske smørhårstyper. Haha, utrolig smart manøvre at sætte serier på, når Moder Natur truer - så ved man, at man jo i "helle"! ELEFANTER og SAFARI-TREKKING - Nøøørj, hvor I hygger. Nøøørj, hvor I hygger (det der med at sige det samme 2 gange).