Profile
Blog
Photos
Videos
Afsked i Pondicherry og tsuniamier...
Sidder lige midt i al afskedsræset og får en kop kaffe og en lille stund med min computer. Det er sidste dag på kurset, og vi har brugt det meste af ugen på diverse afskedsceremonier, spicet up med en meget dramatisk onsdag eftermiddag, med tsunami advarsed, evakuering og hele pivtøjet.
De sidste to uger har de fleste af os arbejdet meget hårdt på at få en gruppe eksamen færdig - Sofie og jeg var i forskellige grupper, og vi havde begge et mas med at få opgaverne færdige. Men efter nogle meget hårde dage, og en del skænderier, fik vi afleveret nogle gode opgaver i Tirsdags om henholdsvis postkolonialisme og dehumanisering af Dalitterne i Indien. Så tirsdag var en glædens dag, og vi fejrede vores overståede eksamen med pool og rooftop fest. Onsdag havde vi afsked med personalet ude på studiecentret. De har virkelig taget sig godt af os, og opvartet os helt vildt, så vi klappede alt vi kunne og spiste kage sammen med dem.
Det var så meningen vi skulle have haft afskedsfest på studiecentret samme aften, men bedst som vi sover en bette middagslur hjemme i Pondi, hører vi Papa Raj (ham der ejer huset vi bor i) råbe op. Jeg går søvndrukken ud for at se hvad der sker, og får den melding at der har været et kæmpe jordskælv i Indonesien og der er en tsunami på vej. Ikke lige den melding man havde forventet, men vi skynder os ned i stuen til familien og følger med på TV for at se hvad der sker. Papa bliver ringet op af kulturstudier og får af vide vi skal evakueres til et hus længere inde i byen, så vi skal skynde os at pakke pas og de vigtigste ejendele i en taske. Vi skynder os at ringe rundt til folk, for at blive samlet og pakker en survival taske. Jeg var klar på det værste, så pakkede løbesko og alt muligt - så jeg kunne løbe væk fra tsunamien! Alt sammen meget dramatisk! Vi kommer så hen til de andre, der bor længere inde i byen i et højere hus, hvor vi bliver samlet på hustaget. Her får vi besked på at fylde dunke med vand, og ellers vente på instruktioner fra vores management team. Det blev til et par ængstelige timer, hvor vi ikke rigtig vidste hvad der skulle ske, og hvad der foregik i verden. De fleste af os ringede hjem, for at fortælle forældre og venner at der var en plan, og vi var sikre. Heldigvis var tsunamien for vores vedkommende en fuser, og der skete ikke en dyt. Men det var alligevel en skræmmende oplevelse, der lige mindede os om hvor i verden vi er, og hvor skrøbeligt det hele er.
Men festen var selvfølgelig aflyst, så Sofie og jeg drog til den højeste restaurant i byen og fik os en pizza og en stor øl til at dulme nerverne på. Torsdag holdte vi så studiecenter festen i stedet, og det var en dejlig aften, hvor hele hotellet var pyntet med levende lys og blomster, maden var fantastisk og folk optrådte med bollywood dans og selv personalet ude på studiecenteret kom med på dansegulvet. Alt i alt en rigtig god afslutning på 2 fantastiske måneder.
Nu er vi ved at gøre os mentalt og fysisk klar til at blive backpackere igen. Vi har sendt 10 kg tøj og indisk spas hjem så vores rygsække er tomme og klar til nye oplevelser :) Vi skal nok blive bedre til at opdatere nu hvor vi kommer til at bevæge os mere rundt. På mandag tager vi til den anden side af den indiske kyst, til staten Kerala, hvor vi først skal have skrevet en eksamensopgave. Derefter er planen at sejle i husbåd, besøge te og krydderiplantager, læse en masse bøger, finde en elefant og ride på og ellers bare nyde Indien. Den 10. Maj hopper vi på en flyver til Malaysia - og så starter nogle helt nye eventyr!
Fortsættelse følger...
- comments
Pernille Survivors!!!!! :-)
Guy no 1 aka. Buddy Hvor spændende! Vi hørte også om jordskælvet her i Vietnam og den strandfest, vi skulle til, blev næsten aflyst... Det skete dog ikke. Puha! Pas rigtigt godt på hinanden!!!
Liv Kira Seitzberg Er så glad for at i er i god behold og klar på nye eventyr rundt om hjørnet (men glæder mig nu også al for meget til at se jer når i er at finde i vores flade land igen - savner jer!) (Er der nogen mulighed for at Ronja og jeg kan sende en pakke, når i rejser rundt, hvis I ved der er et sted i skal være på et bestemt tidspunkt, eller bliver det for vanskeligt at regne ud?) Knus Liv