Profile
Blog
Photos
Videos
Saa har vi siden d. 1 april vaeret med nye laerere og spl. ude og besoege de patienter som er udskrevet fra hospitalet. De tager blandt andet ud til dem og tjekker op paa hvordan "the caregivers" tager sig af dem..
Sygeplejerskerne skal laerer caregiverne at give Saarpleje, sengebad, skiftning af sonde osv. Caregiverne kommer hvis de har mulighed for det, ind til hospitalet inden patienten er udskrevet og ser hvordan spl. goer de forskellige ting. Hvis de ikke har mulighed for at komme til hospitalet kommer spl. hjem naar pt. er hjemme og viser dem det eller fortaeller dem hvordan over hotlinen, og kommer og tjekker op paa hvordan det gaar. Det er vildt at taenke paa at de har et par timer til at laere at ligge fx. en sonde eller kateter og vi bruger tre et halvt aar pa vores uddannelse... Det maa vaere skraemmende hvis man staar i en situation og fx. skal skifte sonde paa sin mor og der sker noget uventet, (hvis roeret fx. kommer ned i trachea istedet for Eusophagus), der er ik nogen lige inde ved siden af man kan raabe paa som har styr paa det eller spoerge til raads.. Saa maa de bare tage en beslutning og haabe deter den rigtige.. Der er jeg godt nok glad for min uddannelse og glad for at forholdene i DK ikke er ligedan.HVis en patient ikke har nogen der kan passe ham eller hende er de meget daarl;igt stillede...
Vi var fx. ude hos en mand, som havde diabetes og som havde faaet en hjernebloedning. Han var faldet en dag og faaet et kaempe saar fra den ene balle til knaeet som ikke ville hele. Han havde derfor faaet flyttet noget hud fra det ene ben til det andet for at lukke saaret. Det skulle der saa tjekkes op paa. Vi fik at vide paa vej derud at han vaeret paa hospitalet i over 7mdr men at han faktisk skulle have vaeret udskrevet for over to mdr. siden men at familien havde undladet at hente ham og givet spl. et forkert tlf.nummer og adr, Men at soennen tilsidst havde meldt sig og faderen (patienten) var kommet hjem... Jeg havde allerede der meget ondt af manden og kunne ikke forstaa hvordan man bare kan efterlade et familiemedlem paa hospitalet, syg og alene... Men vi skulle hurtigt finde ud af at der var flere sider af den historie...
Da vi ankommer staa vi bare midt ude paa en lille bitte vej midt inde i bkk, og det var saa der han boede, allerede da vi kom ud af bussen lugtede der helt forfaerdeligt at urin.. Det kom som vi frygtede indefra hans rum.. Han boede i et rum helt ud til vejen som vi faktisk troede vare et cykelskur foerst.. Det eneste der var i rummet var en seng som han ikke kunne komme ud af og en blaeser og en masse kasser med forbinding osv. de havde faaet fra hospitalet. Det var meget usselt og ulaekkert! Det foerste han sagde til spl. da de kom ind var at han ville have en koerestol saa han kunne komme ud derfra.. Han var svaer og forstaa og for mig var det bare en masse lyde.. Vi fandt hurtigt frem til soennen som blot var kommet hjem for 5dage siden, han boede og arbejdede i en anden provins men kom hjem for at passe sin far. Han skulle nu give sin far et sengebad, skifte forbinding paa saaret og skifte sengetoej med hjaelp fra den ene spl. Og imens snakkede de om hvordan man gjorde rene procedure osv. Det var en meget dygtig spl. der tog sig af pt.. Der lugtede forfaerdeligt inde i det lille rum, men hun kravlede om bag sengen og snakkede med pt. og soen mens hun viste de forskellige ting.. Uden saa meget som at fortraekke en mine... Hun gjorde alle tingene fuldstaendig som vi goer i dk, bortset fra at skifte handsker.. Kan huske vi fik at vide inden vi tog afsted at handsker skifter de ik saa tit da de er meget dyre... Imens snakkede den anden spl. med familien ude foran, og proevede at finde ud af hvad der var sket og hvorfor. Inde ved siden af boede farfaderen som fortalte at hans soen (patienten) har vaeret et meget daarligt menneske hele sit liv og det derfor kommer tilbage til ham nu.. Farfaderen fortalte: Hans soen har haft mange koner og altid bare sendt boernene ud til bedsteforaeldrene, gad ikke selv at passe dem, han havde et rigtig godt job men sendte aldrig penge til boern eller foraeldre... Han hat faaet boern med alle hans x-koner men ingen af boernene kom da deres far blev syg... Det siger meget om at han ikke har vaeret en saa god far... Der var flere historier som han ikke havde lyst til at fortaelle...Soennen var bare stille og kiggede ned i jorden.. Mens morbroderen gav farfaderen ret i alt og tilfoejede at han (patienten) kalder paa alle hver gang der er det mindste.,.. Fx. hvis hans arm skal loeftes fra sengen og op paa maven kalder han paa nogen til at hjaelpe ham osv. Og at folk omkring der er saa traette af ham.. Han saetter ikke pris paa at hans soen har opgivet hans liv for at kommeog passe ham selvom han aldrig har taget sig af sin egen soenner og doetre.
Sygeplejerskerne snakkede med ham om det og sagde at han skulle saette pris paa hans soen hjalp og at en soen som ham var svaer at finde. De spurgte ham om han nogensinde havde sagt saa enkelt et ord som : tak, til sin soen..., Saa begyndte han at graede. De kaldte soennen ind paa vaerelset og sagde han skulle tage sin fars haand og hoere om han havde noget at sige.. og saa sagde de til faderen at han skulle fortaelle sin soen om han satte pris paa hans hjaelp osv. Men han sagde ik noget, graed bare.. Det blev lidt for meget for soennen og han gik ud... Det var lidt voldsomt at overvaere, men jeg synes det var paa sin plads. Det var lidt som en mor der skaelder ud paa sin soen. Men spl. her er fuldstaendig afhaengige af patienternes caregiver fordi det er dem der skal passe dem naar de skal udskrives fra hospitalet. HVis de ikke henter deres familiemedlemmer betaler staten eller hospitalet men de maa goere deres ypperste for at familien hjaelper med at passe patienterne...
Jeg harnu faaet skrivekrampe... Jeg vender tilbage og fortaeller om nogle af de andre vi var ude og besoege... det var meget spaendende!!! :) Vi var blandt andet ude hos to familier hvor de passede de syge saa godt og hvor baandet mellem familiemedlemmerne var meget staerktog de stod sammen gennem tykt og tyndt. Vi var ogsa ude hos en aids pt, som havde faaet en lille pige som ogsaa var blevet smittet... Men jeg skriver igen en af de naeste dage :)
Ha det godt saa laenge..
hej hej
- comments



Camila Synest det er provoserende utsgan, ikke fordi det ikke er sant. Men fordi det ikke er de funksjonshemmede som m ta seg sammen.Det er systemene som m endres. Jeg er 22 r med store planer om studere. Men NAV er ikke enig, de mener at fordi jeg er syk s b r jeg bare ligge hjemme. Det er ikke lett for meg f jobb om jeg ikke er kvalifisert til noen ting. Jeg er resurssterk og smart, har B + i snitt enda jeg har konstante smerter og er utmattet. har lupus og sitter i rullestol pemanent som f lge av nedbrutte sener og ledd. Jeg vet jeg kan jobbe og bidra til samfunnet. Er heller ikke noe jeg heller vil. Men da m det som du understreker i ditt andre inlegg skje noe p NAV kontorene. Derfor finner jeg det provoserende at nettopp du som kjenner til hvor endringene m skje kan antyde at funksjonshemmede er late. jeg kjenner etter hvert veldig mange funksjonshemmede studenter som kjemper seg gjennom studier. Som har som st rste nske f en jobb, komme seg ut og bidra til samfunnet. Problemet er ikke de funksjonshemmede men det samfunent som vi m ter. Og jeg finner ingen motsetning mellom at jeg f r "snik-i k en" armb nd p tusenfryd og har ledsagerbevis og at jeg nsker bli behandlet som en sammfunsborger. Jeg tror heller ikke alle private bedrifter er redde for funksjonshemmede s nn som du impliserer over. tvert i mot tror jeg det handler om fordommer, jeg har venner som ruller rundt b de p toyata, statoil og andre private bedrifter. De er ikke kronisk syke da riktig nok bare hjulbente. For oss kronisk syke er det nok vanskeligere f arbeid i privat virksomhet men jeg tror ikke det er umulig. Selv nsker jeg jobbe i det offentlig, kanskje nettopp p NAV for snu fordommene, endre systemet innenfra. For det kan vi kanskje v re enige om vi funksjonshemmede m ta frem boksehanskene og slosst mer. Men late det er nok ingen av oss. Det vet du som er profesjonell syk, at for v re syk i Norge m man v re veldig sterk og kunne sine rettigheter. S ja jeg er ikke bare provosert men f rst og fremst skuffet over at du kan si noe s lite gjennomtenkt. For jeg har lest bloggen din lenge n og sett p deg som et oppeg ende menneske. Derfor synest ejg denne uttalelsen var dum og lite gjennomtenkt. Vi kan v re enig at det m skje endringer men at det bare er de funksjonshemmede som m endre seg er jeg komplett uenig i. Og jeg synest egentlig du skylder oss en unnskyldning! MvhIngrid ung, stolt og funksjonshemmet !