Vi har i de sidste uge arbejdet med opgaver vi har skulle fremlægge i skolen og afleverer til lærerne. Dengang vi var ude på den internationale skole og lave health check-ups på børnene var det åbenbart meningen at det skulle ende ud i en opgave hvor vi opsummerede de tilfælde af børn som havde flest problemer skulle vi så stille diagnoser for og give lærerne og forældrene undervisning om hvad de skulle være opmærksom på omkring de børn. Udover at undervise dem i at pleje de "syge" børn skulle vi så lave en opgave over tilfældene og sende til skolen.. Men det lå sådan at de eneste sindsoprivende problemer der var, var en lidt overvægtig pige og en dreng med lidt for meget ørevoks.

Det er altså lidt utroligt at de synes vi er kompetente nok til at undervise dem i hvad de skal gøre med syge børn!! Det er en smule tankevækkende!! :-s

Det var et rimelig stort irritationsmoment for os at de ville have os til at lave denne opgave, da det er over en måned siden vi var ude på den skole. Dengang fik vi intet at vide om at vores besøg skulle ende ud i en rapport/fremlæggelse. Så vi havde jo glemt de fleste elevers navne osv. Så vi fortalte lærerne at det måske ville være en ide næste gang der kommer elever fra Danmark. At de får at vide hvad formålet med besøget er og at det skal ende ud i en opgave. Problemet var jo ikke at vi skulle lave en opgave, det ville være rart faktisk at have fået noget for hånden, men at de ville have den færdig og klar til fremlæggelse efter 2 dage hvor vi også lige havde 3 andre opgaver for, som skulle være færdige efter 2 dage!!

Nå, men det endte alt sammen ud med at vi skulle lave en opgave og fremlæggelse over vores family-study (der hvor vi skulle gå i dybden med en enkelt "patient" i landsbyen) og over vores community study (der hvor vi interviewede familierne).

Community projektet skulle indeholde en masse grafer over de svar som de havde givet på vores spørgeskemaer. Ud fra de grafer skulle vi finde ud af hvilken livstilsygdom der var mest udbredt og derefter skrive en opgave om denne og undervise de syge, deres familier og resten af landsbyen om forebyggelse, ernæring og ændring af livsstil. Opgaven endte med at handle om Diabetes Mellitus Type 2. Denne opgave skulle laves i fællesskab mellem alle os 9 og Family study rapporten skulle laves to og to.

Vi startede med at fremlægge vores fælles opgave: Vi overordnet tilfredse med vores opgave og vi synes det gik fint med fremlæggelsen. Det skulle vise sig at lærerne var uenige med os…

Først startede de med at fortælle os hvordan opgaven egentlig skulle stilles op, hvilke nogle mål der var de rigtige mål (ifølge dem) at sætte for patienterne med diabetes. Så efter fremlæggelsen begyndte de at rette i vores opgave og fortælle hvordan opgaven rent faktisk skulle ende med at se ud.. Jesus Christ!!! J

Nå men det blev kun værre da vi skulle fremlægge vores opgaver som vi havde lavet to og to… Da vi fremlagde vores (som handlede om en dame som var i risikozonen for at få diabetes, havde hypertension, forhøjet kolesterol og var ret overvægtig), hørte ingen af lærerne efter. De sad blandt andet og tjekkede deres tlf.'er, rettede de andres opgaver osv. Så efter fremlæggelsen som tog en lille halv time, skulle de så stille spørgsmål, og så spurgte de om alle de ting vi havde sagt mindre end 5min. Før. Blandt andet spurgte en af lærerne ind til hvorfor hun (vores "patient") tisser så mange gange om natten, så sagde jeg at jeg havde lige fortalt om hendes medicin for hypertension hvilket havde til bivirkning at man skulle urinere oftere, så afbryder hun mig og siger: "narj… har i tjekket hendes blodsukker, jeg tror nemlig hun har diabetes" hvor jeg så siger ja, det målte vi og jeg har lige brugt næsten 10min. På at forklare hvorfor vi tror hun er præ-diabetes og hvad hun kan gøre for at undgå at udvikle det til Diabetes… Det var altså dråben… Synes simpelthen det var så strengt!!

Nå…. Ugens sure opstød!!

Nu skal vi have nogle nye lærere den sidste måned, fordi vi skal med home care nurses ud og tjekke op på de patienter som er blevet udskrevet fra hospitalet for nylig…

Det bliver rart at se hvad en sygeplejerske laver indenfor "hjemmeplejen" her i Thailand.

Jeg har tænkt en del over det med at sygeplejerskens rolle her er anderledes end hjemme i Danmark. Jeg havde lidt svært ved at forlige mig med tanken om at skulle blande mig i fx en families problemer. Men efter jeg har snakket lidt med en af de nye (meget dygtige) lærere vi skal have her i april har jeg lidt større forståelse for det. Her i Thailand er man meget dårlig stillet hvis ikke man har en familie som kan passe en. Her bliver familien sat ind i hvordan man fx giver ernæring gennem sonde, sengebad osv. Og så har sygeplejerskerne en hotline som den som skal passe den syge, kan ringe til 24/7 om hvad det end skulle være de havde lyst til at snakke om. Frustrationer, spørgsmål, eller bare en skulder at græde ud ved. Synes det må være meget skræmmende at skulle passe et sygt familiemedlem hver dag men det er også meget smukt…

Men så tænker man også hvilke frustrationer den syge må have.. må føle sig som en byrde for familien.. hmm.. Det er lidt ambivalent synes jeg!

Glæder mig meget til at komme ud og spørge dem og deres familier hvordan de synes det er at være henholdsvis den syge og den der passer den syge.

Skriver når vi har været ude på nogle besøg…

J

hej hej