Profile
Blog
Photos
Videos
Kl er 17 og solen kigger så småt frem efter 2 dage med enorme regnskyl. Min solskoldethed er i bedring og jeg håber at vejret er det sammen. Jeg må konstatere at jeg blir ekstremt sløv af dårligt vejr, men der absolut heller ingenting at lave udover at spise, læse og sove - og selvfølgelig dykke, hvilket jeg er panisk angst for, så jeg ligger sørme i en hængekøje. Vi har godt nok lige været i The Village for at ringe og ændre vores flybillet til en morgenafgang istedet for eftermiddag på onsdag. Nå men vi ku ikke komme igennem til lufthavnen på Great Corn Island, så vi må prøve igen senere eller imorgen. Alt var lukket, der er øen holder simpelthen søndagslukket, forståeligt nok for der dælme også knald på i løbet af ugen (med løg på). Selv internetcafeen har lukket, suk. Det gør mig egentlig ikke noget at lave ingenting, men jeg begyndt at få besøg af søster restløshed, der holder dårlig samvittighed i hånden, de sidder for enden af hængekøjen og spørg mig om jeg bruger tiden optimalt.
Håber på sol eller bare tørvejr imorgen, så vil jeg op og se på og fra fyrtårnet - og ud til stranden på den modsatte spids af øen, Goat Beach.
Det blir sagt meget Welcome to the Island, så kommer jeg til at tænke på Lost og lidt Alfred Hitchkock.
Blogtekst skrevet af dame der har ligget i hængekøje i 2 dage, med begyndende ø-kuller.
- comments
dorte ah det var dejligt at komme rigtigt ind og få læst dine livfulde meritter.Det lyder bare så fedt. kys og knus din mooooa